– Ih, altså jeg har forberedt det her spørgsmål i 14 dage. George er du klar over, at du spiller hovedrollen i mange kvinders erotiske drømme.
Sådan lød den rødmende konstatering fra en fuldvoksen kvindelig journalist fra Mexico på det, der uden tvivl vil blive husket som årets pressemøde på Berlinalen.
Ikke blot fordi lokalet var stopfyldt flere timer inden, at pressemødet gik i gang. Heller ikke på grund af det store kaos udenfor, hvor endnu flere måtte gå forgæves.
Nej, det vil blive husket på grund af manden på midten af podiet med det ulastelige hår, de mandigt grånende tindinger, den formfuldendte grå jakke og åbentstående hvide skjorte og den smeltende stemme.
Klokken 14.45 indtog Hollywoods hotteste stjerne George Clooney Berlinalen for at tale om sin nyeste film ”The Monuments Men”.
Filmen handler om en gruppe mænd, der under anden verdenskrig redder kunstskatte ud af nazisternes klør. Men selv om han var flankeret af andre stjerneskuespillere som Bill Murray, Matt Damon og John Goodman, blev det hurtigt slået fast, at der er Hollywood-stjerner, og så er der Clooney.
Ifølge min universitetsuddannede og højt intelligente kone er han lækker. Og skal man tro reaktionerne fra ikke mindst de kvindelige journalister på pressekonferencen, var de fuldstændigt enige.
Sjældent har man i den grad oplevet ellers objektive pressefolk blive forvandlet til fnisende og flirtende teenagepiger med blussende kinder og spillende øjne.
– Jeg er ikke god til at komme med forslag, svarede Clooney en kvindelig græsk journalist, der spurgte om, hvordan man kan få England til at give deres græske kunstskatte tilbage til Grækenland.
– Det er jeg sikker på, du er, lød hendes svar, der tydeligt lod skinne igennem, at hun selv ville være modtagelig for ethvert forslag fra Clooney.
En anden journalist ville vide, hvad der var mest irriterende ved at være så kendt.
– Det er jer fyre, svarede George Clooney henvendt til journalisterne og tilføjede:
– Nej, helt ærligt, jeg tror, at folk vil blive irriterede, hvis vi brokker os. Jeg ville i hvert fald selv blive irriteret over det. Jeg har et rigtig godt liv.
Heldigvis blev det også til et par seriøse spørgsmål om filmen. Journalisterne ville blandt andet vide, om det, at der for tre måneder siden blev fundet stjålne nazi-kunstværker til en værdi af flere milliarder kroner i München, havde gjort ”The Monument Men” ekstra aktuel.
– Jeg betragter det ikke som et pr-stunt. Jeg blev da begejstret, da jeg hørte om, at der var fundet så mange kunstværker i München, som oprindeligt var stjålet af nazisterne. Men det er jo en historie, der også bliver aktuel i fremtiden, da der jævnligt dukker kunstværker op i folks kældre eller lofter, fastslog George Clooney.
Han havde denne forklaring på, hvorfor han har kastet sig ud i at lave et drama fra den 2. Verdenskrig.
– Jeg har lavet en del kyniske film de senere år og havde lyst til at lave en lidt mindre kynisk film. Derfor fik jeg lyst til at lave en film i samme stil som dem, jeg elskede som barn – film som ”Navarones kanoner” og ”Kellys helte”.
Og så blev der ellers danset kædedans og fløjtet til ære for pressen, inden kong Clooney og hans håndgangne mænd forlod pressemødet og forsvandt i mørke Audier
THE MONUMENTS MEN
Det udviklede sig dramatisk, da George Clooneys nye film ”The Monuments Men” blev vist på en presseforestilling på Berlinalen. En ældre herre besvimede oppe på balkonen og skabte panik i salen, hvorefter filmen blev midlertidigt afbrudt, til ambulancen var kommet og manden hjulpet ud.
Lidt kynisk kan man dog konstatere, at dette var det mest spændende ved forestillingen. For selv om George Clooney er en stor Hollywod-stjerne, så er han ikke en tilsvarende stor instruktør. Og i dette tilfælde er han gået helt galt i byen.
”The Monuments Men” bygger på en sand historie. Den handler om en særlig indsatsstyrke, som de allierede skabte i slutningen af krigen bestående af museumsdirektører, kuratorer og kunsthistorikere. Deres opgave var at følge de allierede styrkers fremmarch og finde og redde så mange af de kunstværker, nazisterne havde stjålet, som muligt og returnere dem til deres retsmæssige ejere.
Det burde der alt andet lige være kommet en spændende historie ud af, men det gør der ikke.
”The Monuments Men” prøver forgæves at mikse humor og drama og blande ”Oceans Eleven” med ”Det beskidte dusin”. Men resultatet er en hælslæbende, uengageret film, der minder mere om ”Soldaterkammerater på jagt efter kunst”.
Her hjælper det ikke, at Clooney selv spiller hovedrollen og derudover har allieret sig med en sand stjernebesætning. Hans personer fanger simpelt hen ikke rigtigt, og hverken John Goodmans bamse-klumperier, Bill Murrays melankolske stenansigt, Hugh Bonnevilles djærve fremtoning eller Bob Balabans tørre humor formår at tilføre filmen nogen dybde.
Det hjælper heller ikke, at manuskriptet konstant laver krumspring og sender handlingen ud på først den ene, så det andet unødvendige svinkeærinde. Hvorfor f.eks. bruge lange minutter på en scene, hvor Goodman og Balaban pludselig står over for en fjendtlig soldat, men klarer situationen ved at sætte sig og ryge en cigaret? Eller en lige så lang scene, hvor en fjendtlig snigskytte viser sig at være en dreng, der efterfølgende trækkes væk ved øret? Og hvorfor spilde tiden med at se de gæve mænd sidde og flæbe over en plade med en julesang hjemmefra. Det er da meget sødt, men fløjtrende ligegyldigt for filmens centrale handling.
Og sådan kunne man blive ved. Undervejs dør flere i indsatsgruppen, men snarere end gribende bliver det ligegyldigt og oversentimentalt.
Overordnet er det også svært at følge med i jagten på kunstværkerne, og man har i det hele taget svært ved at følge opgavens betydning. Godt nok får vi nogle floromvundne sætninger om, at en hel generation kan gå til i en krig, men udsletter man først kunstværkerne, vil det være som om, at de aldrig har eksisteret. Alligevel har man svært ved at se, at de millioner, hvis liv gik tabt i Holocaust, ikke er langt vigtigere end en statue af Michelangelo.
Desværre ender ”The Monuments Men” som de spildte muligheders film. Rigtig ærgerligt.
