TV-anmeldelse: Doggystyle 2 – Jeg kan ikke få nok af Asta

Jeg indrømmer, at jeg er blevet smask hamrende forelsket i en ung pige, som jeg glæder mig til at se hver fredag. Altså ikke en virkelig pige, men i Asta fra TV-serien Doggystyle. Jeg kan slet ikke få nok af dette lyshårede livsvæsen og hendes liv i Odsherred.

Og jeg er tilsyneladende ikke den eneste, der har det sådan. DR3’s ungdomssatsning blev det mest streamede program hos DR i 2018 med lidt over 500.000 streams.

Over 10 afsmit af 10-15 minutter kunne man se ”Doggystyle” spille sig op på siden af den norske TV-serie ”Skam” og sætte nye standarder for, hvordan man laver TV til og om unge.

Her kunne seerne følge den unge pige Asta, der ønskede at slå igennem som skuespiller i København, hvor hun var bollevenne-ikke-kæreste med filminstruktøren Aske og tæppebombede omgivelserne med selfies af sit selviscenesatte liv.

Hun løb imidlertid ind i boligproblemer og blev nødt til at flytte hjem til sine forældre og kørestolsramte søster i Havneby på Sjællands Odde og til hele sit gamle miljø.

Her begyndte historien for alvor at tage fat. Asta strittede selvfølgelig imod at blive genplantet i det udkantsdanmark, hun havde forsøgt at undslippe, men lidt efter lidt  blev hun alligevel suget ind i det: Hun fornyede forholdet til bedsteveninden Jose og blev forelsket i den unge skraldemand og enlige far Bjarke.

Efter succes’en tøvede DR3 ikke med at indspille en ”Doggystyle 2”, der i øjeblikket løber over skærmen hver fredag.

Serien er blevet voksen på flere måder. For det første har man valgt at forlænge de enkelte afsnit, så der bliver mere plads til at udfolde historien og dens personer.

Samtidig er Asta også selv trådt videre ind i voksenlivet. Hun er flyttet sammen med Bjarke og skal nu ikke blot tage stilling til sin rolle som papmor for hans datter, men også til hendes mor, Bjarkes ekskæreste Maja, som flytter ind hos dem. Og der bor de så alle fire forbavsende udramatisk. En ung storfamilie, der gør op med de gængse normer for kernefamilien og forholdet mellem mennesker.

Så er der mere drama over Jose, som Asta endte med at komme på kant med i slutningen af sæson 1. Denne gang følges man Jose i et parallelt spor og hendes mere og mere anstrengte og glædesløse forhold til kæresten Niklas. Her oplever vi nye og spændende sider af den ellers bramfri pige, og man fornemmer, at eksplosionen og/eller sammenbruddet er lige om hjørnet.

Endelig er det spændende at følge, hvordan Astas handicappede søster Ida får mere og mere liv, efterhånden som hun får mere og mere teknik i sin kørestol, der kan tale for hende. På den måde kan hun både sige Asta imod og gå på date, og det øger dynamikken imellem de to.

”Doggystyle 2” formår lige som første sæson at sige noget væsentligt om aktuelle menneskelige emner på en fuldstændig ligefrem og ukunstlet måde. Vi kommer blandt andet omkring voldelige parforhold, seksualitet, måden vi behandler handicappede og sågar menstruation, der vist aldrig er blevet fremstillet så befriende ublufærdigt og blodigt før.

Det er smukt, og det rammer både serien hovedmålgruppe og alle andre lige i øjenhøjde. Der var engang, hvor søndag var ”Matador-dag”. Nu er Fredag blevet ”Asta-dag”.

Doggystyle – Danmark – Instruktør: Anna Amma Haudal – Medvirkende: Rosemarie Mosbæk, Josephine Parks, Sarah Juel Werner, Jeppe Ellegaard Marling m.fl.