Chinese Puzzle: Let og perlende sommerunderholding
Der er midtvejskriser – og så er der midtvejskriser med stor M-
Den 40-årige forfatter Xaviers hører afgjort til de sidste: Hans kone Wendy forlader ham og rejser til New York med parrets to børn for at flytte sammen med en anden mand. Han følger efter og flytter ind hos sin bedste ven, den lesbiske Isabelle, som han bliver sæddonor for. Han bliver proforma gift med en amerikansk kineser for at få opholdstilladelse og forfølges nidkært af de amerikanske immigrationsmyndigheder. Og for at gøre forvirringen komplet begynder han igen at se og have sex med sin ungdomskæreste Martine.
Med alt dette skulle man tro, at Xavier var dybt ulykkelig, men det er ikke tilfældet. Faktisk efterlyser hans franske forlægger mere drama og mindre lykke i hans autobiografiske rman. Og mellem alle forviklingerne når Xavier også lige af føre dybt eksistentielle samtaler med afdøde filosoffer, der tropper op i hans lejlighed og dække over den promiskuøse Martines affære med sit barns (det Xavier er far til) barnepige.
Med ”Chinese Puzzle” har den franske instruktør Cédric Klapisch fuldendt sin Xavier-triologi, der startede med ”Det spanske hotel” (2002) og fortsatte med ”Forelsket, forvirret (2005).
I alt er der tale om en 12 år lang odyssé , hvilket har fået nogen til at sammenligne filmene med Richard Linklaters mesterlige Before-triologi.
Det er nu nok at overdrive en del. Bortset fra, at begge triologiers hovedpersoner går igen fra film til film, og at den mandlige hovedperson er forfatter, er der absolut ingen sammenligning.
Richard Linklaters film er stramt komponerede kammerspil, bygget op om lange og dybe dialoger om alt mellem himmel og jord mellem de to hovedpersoner, og drevet af en fantastisk kemi mellem dem, der får en til at føle sig som flue på væggen i et ægte forhold.
Cédric Klapisch har slet ikke samme ambitioner. Hans film bevæger sig langt tættere ved overfladen og vil først og fremmest underholde frem for at vise en storslået kærlighedshistorie. Derfor kommer der aldrig for alvor noget på spil, og ”Chinese Puzzle” er mere sjov, end den er dyb. Det skinner også igennem i filmens cinematografi, hvor flere sekvenser består af foto-sammensatte stop motion sekvenser, så vi aldrig bliver i tvivl om, at dette er et fiktivt univers.
Dermed ikke sagt, at Chinese Puzzle er nogen dårlig film – på igen måde.
Den er flot fotograferet og loyal mod sine figurer. Roman Duris spiller veloplagt, men må dog overgive prisen for filmens bedste præstation til Audrey Tauto i rollen som Martine. Hun kommer til New York for at forhandle med et internationalt, kinesisk teselskab og scenen, hvor hun sætter de nationalchauvinistiske mænd på plads ved at citere et stærkt symbolsk digt på mandarin, er et komisk højdepunkt.
Filmen er let og perlende vittig som en forfriskende sommerdessert. Den giver sig ikke ud for at være mere, end den er, men får alligevel givet et kærligt, nutidigt portræt af en generation der har mere end svært ved at finde ud af det med kærlighed, forhold og børn.
Chinese Puzzle – 117 minutter – Frankrig, USA og Belgien – Instruktør: Cédric Klapisch – Medvirkende: Roman Duris, Audrey Tautou, Cécile De France, Kelly Reilly, Florence Bonaventura, Sadrine Holt m.fl
