Filmanmeldelse: Spioner på missioner – Will Smith som due i sjov animationsfilm

Will Smith som due, er det nu sjovt? Ja det er det, skulle jeg hilse og sige både fra mig selv og datteren, efter at have været inde og se Blue Sky Studios 13. film ”Spioner på missioner”.

Blue Sky Studios har været en markant aktør inden for animationsbranchen de seneste 18 år. I løbet af den tid har de produceret 13 film, der overordnet falder i to kategorier: ”Ice Age” filmene og de andre.

”Ice Age” franchisen, som efterhånden omfatter fem film, er både opfindsomt og inspirerende selskab, med sine levende istidslandskaber og lige i øjet morsomme persongalleri. Hvem husker for eksempel ikke egernet Scrat og hans evige forsøg på at få knækket et genstridigt agern – med katastrofale følger.

Den anden side af Blue Sky Studios er film som ”Rio” (2012), ”Epic” (2013) og ”Rio 2” (2014). Hyperkinetiske animationsfilm drevet af en uregerlig energi, der kompenserer for deres manglende originalitet.

”Spioner på missioner” falder pladask i sidstnævnte kategori. Her lægger Will Smith stemme og skikkelse til Lance Sterling, en superagent i ulastelig smoking, der altid arbejder alene, og hvis evner kun overgås af hans ego.

Lance kæmper mod superskurken Killian, der har stjålet en dødbringende superdrone. Da Lance bliver beskyldt for selv at have stjålet dronen, flygter han og søger tilflugt hos agentorganisationens nørdede videnskabsmand Walter, som påstår, at hans nye opfindelse kan få Lance til at forsvinde.

Da Lance drikker Walthers opfindelse forsvinder han ganske rigtigt, idet han bliver forvandlet til en due – en fugl der er så almindelig, at ingen lægger mærke til den.

Lance – i dueskikkelse – er nu modstræbende nødt til at slå sig sammen med Walther for at stoppe Killian fra at dræbe alle Lances agentkolleger – og for at give Walter tid til opfinde en modgift, der kan gøre Lance til menneske igen.

Mere er der sådan set ikke i dét plot – men selv om det hele er en omgang tom filmmagi, hvor der aldrig for alvor er noget på spil, så fungerer det på forunderlig vis både for børn og voksne.

For det første, er der en uimodståelig, glat coolness over den Will Smith inspirerede Lance, der serverer sine one-liners med den ene hånd, mens han tæsker og dræber forbrydere med den anden. Og som due bliver humoren ren slapstick, som når due-Lance pludselig overvældes af en trang til at pirke i madskrald.

For det andet er der et perfekt buddy-buddy mod- og samspil mellem Lance og Walter, der starter som to diamentrale modsætninger, men selvfølgelig ender med at blive venner. Deres verbale ping-pong står for nogen af filmens morsomste øjeblikke.

Endelig er der filmens morale om, at ”vold aldrig løser problemer” – en banal sætning, som de fleste bliver tvangsfodret med fra barnsben af, men som virker mere aktuel en nogensinde i en verden, som synes opsat på at gøre netop det modsatte. Jeg stemmer i hvert fald personligt på glimmergranater frem for vejsidebomber til enhver tid.

Spioner på missioner – 102 minutter – USA – Instruktør: Nick Bruno & Troy Quane – Medvirkende (danske stemmer): Jon Gudmand Lei lange, Daniel Vognstrup Jørgensen, Anne Oppenhagen Pagh, Kasper Leisner, Andreas Jessen, Emma Sehested Høeg