TV-Anmeldelse: Westworld 3 – We are not in Westworld anymore

Mennesker versus robotter er et emne, der altid har fascineret filmmanuskriptforfatterne. Sådan har det været, siden Fritz Langs dystopiske stumfilmsmesterværk ”Metropolis” (1927).

Men intet sted er forholdet mellem mennesker og robotter blevet udforsket så indgående teknisk, menneskeligt, følelsesmæssigt og filosofisk som i TV-serien Westworld.

Os, der har levet længe nok, kan stadig huske Michael Crichtons originale film ”Westworld” (1973), om forlystelsesparken Delos. Et teknisk avanceret resort, hvor mennesker kunne slå sig løs i tableauer fra det vilde vesten, riddertiden og det antikke Rom. Og befolket af menneskelignende robotter med Yul Brynners ikoniske, sortklædte revolvermand i spidsen.

Det gik selvfølgelig frygtelig galt. Systemfejl førte til, at Delos mistede kontrollen over robotterne, som derefter vendte sig mod deres skabere, som slaver, der gør oprør mod deres herrer.

Hvilket bringer os til 2016, hvor Jonathan Nolan og Lisa Joy genskabte Westworld-mytologien i storskala i HBO-flagskibsserien af samme navn.

I sæson 1 (2016) og sæson 2 (2018) foregik historien i det nu kæmpestore Delos-ejede Westworldanlæg. På den ene side udforskede serien, hvordan vi mennesker ville reagere i forhold til de nu voldsomt avancerede robotter. Og den bekræftede til fulde, hvordan de etiske og moralske grænser blev brudt ned, fordi robotterne trods deres menneskelignende udseende og kunstigt programmerede tankemønsktre, sætninger og følelser kun blev opfattet som forlystelsesmaskiner. En klar og moralsk ladet kommentar til hele den aktuelle debat om kunstig intelligens og robotteknologi.

På den anden side, er Westworld også en udviklingshistorie. I løbet af de to første sæsoner følger man de to robotværtinder Dolores og Maeve blive bevidste om deres egen situation og det spil, de er en del af, på hver sin vis.

Mens Dolores reagerer ved at starte en revolution for at bryde Westworld ned indefra, arbejder Maeve for at finde sin robotdatter, som hun blev udstyret med i en tidligere handlingstråd, og bryde ud af den kunstige verden.

I Westworlds sæson 3, der netop har leveret sit finaleafsnit, er kampen mellem mennesker og robotter flyttet ud i vores egen verden. Eller rettere Nolan og Joys udgave af Los Angeles anno 2058. Et neo-metropolis i stål og glas, hvor folk transporteres rundt i førerløse biler.

Sæson 3 føles som en helt ny start, men viser sig hurtigt at være mere af det samme. Som altid i Westworld, ved man aldrig, hvem der er robotter, hvilken robotbevidsthed, der har overtaget hvilken kunstig krop, eller om den verden, man færdes i, er virkelig eller ej.

Manuskriptforfatterne leger dygtigt med disse uvisheder. Som Westworld var kontrolleret af Delos, opdager Dolores, at verden udenfor er styret af en mægtig kunstig hjerne kaldet Rehoboam drevet af Delos’ konkurrent Incite.

Dolores sætter sig for at ødelægge Rehoboam og allierer sig med den tidligere lejesoldat Caleb. Imens allierer Incites leder Serac sig med Maeve, og dermed lægges op til det endelige opgør mellem Dolores og Maeve.

Mere skal ikke afsløres her. Westworld sæson 3 er visuelt overdådig med sin fascinerende robotteknologi og en ramme, der er fuldstændig anderledes end de udstrakte westernlandskaber fra de to første sæsoner. Et fremtidskosmopol, der blander æstetikken fra Blade Runner, Terminator, The Matrix og James Bond til sin helt egen, velsmagende cocktail.

Samtidig leger manuskriptforfatterne dygtigt med tilskuernes hjerner, så man konstant er i tvivl om personernes motiver og hvem, der er på hvis side. Den gennemgående undergangsstemning bliver ikke mindre af, at Westworld sæson 3 er blevet vist, mens verden er lukket ned på grund af coronavirus-epidemien. Og den store ironiske tvist med, at menneskene er lige så styrede, som robotterne var det inde i Westworld – at ingen af os er frie – rammer som en damphammer.

Læg dertil de fejende skuespilpræstationer fra Rachel Evan Wood og Thandie Newton. Perfekt bakket op af en lige så velspillende mandlig kvartet: Jeffrey Wright som den plagede Bernard. Den franske skuespiller Vincent Cassel som en nærmest dæmonisk Serac, Breaking Bad stjernen Aaron Paul som underhunden Caleb, der langsomt fatter sin rolle. Og Ed Harris som den sortklædte revolvermand William, der for længst har sendt Yul Brynner til tælling.

Westworld sæson 3 udfordrer lige som resten af serien vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske og have bevidsthed og følelser. Og som skærmunderholdning er den en perfekt måde at tilbringe tiden, mens vi venter på, at biograferne åbner igen.

Westworld sæson 3 – 498 minutter – USA – Instruktører: Jonathan Nolan og Lisa Joy – Medvirkende: Rachel Evan Wood, Thandie Newton, Jeffrey Wright som den plagede Bernard, Vincent Cassel, Aaron Paul, Ed Harris m.fl.