TV-Anmeldelse: Hillary – Den første kvindelige præsident USA aldrig fik
Når man gennem de seneste snart fire år har set USA’s præsident Donald Trump styre verdens måske mest magtfulde land via twitter, åbenlyst moppe og svine snart sagt enhver til og slippe afsted med den ene faktuelle løgn efter den anden, ja, så har man næsten glemt alternativet: At USA dengang i 2016 kunne have fået sin første kvindelige præsident i Hillary Clinton.
Eller måske ikke. For hvis der er én ting, som den amerikanske instruktør Nanette Burnsteins fire timer lange dokumentar om Hillary viser, så er det, at USA elsker at opmuntre sine kvinder til at være stærke og stræbe efter mere, men hader de kvinder, der rent faktisk gør det.
Dokumentaren, som havde premiere på Sundance Festivalen, og som siden marts er blevet vist på den Disney-ejede streamingtjeneste Hulu, kan nu ses på DR, og det bør man gøre.
Ikke fordi, Nanette Burnstein kommer med nye afsløringer. De fire timer afslører stort set intet nyt om hovedpersonen ud over at udbygge det billede, vi allerede kender. Og Hillary Clinton lader aldrig paraderne falde. Hun er hele vejen på vagt, defensiv og taler som en erfaren politiker og offentlig person. Privatmennesket Hillarys tanker og følelser aner man kun i bittesmå sprækker.
Det er heller ikke for formens skyld, at man bør se dokumentaren, som Nanette Burnstein har bygget op på helt traditionel vis centreret omkring et langt interview med Hillary Clinton efter det skæbnesvangre præsidentvalg i 2016. Rammen med at lade forskellige nøglekarakterer komme med kommentarer undervejs, der udbygger hovedsporet, suppleret med aktuelle og gamle klip og billeder er nærmest et skolebogseksempel på, hvordan den slags bygges op.
Nej, det fascinerende ved Burnsteins dokumentar er, hvordan den med Hillary Clinton som baggrund får vist os et panorama over tre årtiers politisk og kulturel kamp i USA.
Samtidig giver den også et godt billede af, hvorfor Hillary Clinton endte med at tabe til Trump, og hvordan hun, lige som han, har delt vandene i USA i årevis. Som en af de mange interviewede journalister bemærker, så er Hillary Clinton i det meste af sin karriere blevet anset for at være en husmor-nedgørende, liberal feminist – langt fra det billede af hende som en midtersøgende demokrat, der havde solgt ud af sine principper, som Bernie Sanders og andre på demokraternes venstrefløj prøvede at tegne under valgkampen.
Det er også påfaldende, hvordan Hillary Clintons villighed til at tilgive Bill Clinton for hans utroskab med Monica Lewinsky og blive i ægteskabet var en politisk fordel til at starte med, men senere er blevet brugt imod hende som om, hun billiger hans handlinger. Her bliver den amerikanske dobbeltmoral kvalmende tyk.
Endelig blev hun fældet af sin ærlighed. Da en vælger fra New Hampshire spørger Hillary Clinton under valgkampen, om hun lige som Sanders vil forbyde frakcing (en kontroversiel måde at lede efter olie og gas), svarer hun, at det kan en præsident ikke, frem for at love det umulige. Det skuffede udtryk i vælgerens ansigt siger alt i en valgkamp, hvor vælgerne foretrak fantasier frem for realiteter.
Hillary – 253 minutter – USA – Instruktør: Nanette Burnstein – Medvirkende: Hillary Clinton, Bill Clinton, Donald Trump m.fl.
