Filmanmeldelse: Into the Storm – Superfotte tornadoer i tåkrummende film

Warner Brothers har tilsyneladende en forkærlighed for film, der handler om storme. I 1996 udsendte selskabet ”Twister”, der indtil nu har været tornado-klassikeren over dem alle, og i 2000 kom ”The Perfect Storm”.

Nu har Warner Brothers så lanceret en ny tornado-film. ”Into the Storm” er en af den slags film, som man ikke har de store forventninger til på forhånd, fordi man godt ved, at de fleste af pengene er gået til effekter – og som man kun køber billet til netop på grund af disse effekter.

På den måde lever filmen da også fuldstændig op til forventningerne: Indledningen er tåkrummende, dialogen og skuespillerne er elendige og manuskriptet minder om noget, en filmskolestuderende har bikset sammen i en frokostpause.

Men ret skal være ret. ”Into the Storm” er også en fascinerende film, fordi tornadoerne er lavet så godt, og fordi der ikke bare er en enkelt af dem. De hvirvler ind over filmen i en lind strøm for til slut – selvfølgelig – at kulminere i den største og ondeste tornado nogensinde.

Epicenteret for det altødelæggende stormvejr er den lille, fredelig by Silverton. Her bor den enlige far Gary, der er viceskoleinspektør på den lokale skole, samt hans to teenagesønner Donnie og Trey.

Byen er også hjemsted for de to Jack-Ass aspirantrer Donk og Reevis, der bruger deres tid på at gøre mande-bøvede ting. Som f.eks. at drøne en havetraktor op af en rampe og ud over et havebassin, hvor der er sat ild til vandet. Den slags typer er der åbenbart mange af i USA, og de to herrer bliver selvfølgelig vilde af fryd, da stormvejret nærmer sig byen.

Endelig er der stormjægeren Pete og hans slæng, der er ved at optage en film om tornadoer, og har brugt måneder på at være på jagt efter en. De ankommer til Silverton i den modificerede tank Titus lige tids nok, inden den første ”lille” tornado åbner ballet og smadrer en god del af byen.

Resten er fuldstændig forudsigeligt: Fra Gary har selvfølgelig problemer med at kommunikere med sine to sønner. Men som vi alle ved, er der intet til at ryste familien sammen, som en god lille katastrofe, hvor man kan redde eller hjælpe hinanden.

Donny er forelsket i klassekammeraten Kaitlyn, og selvfølgelig giver stormen dem både chancen for at komme tættere på hinanden og for at komme i livsfare.
På samme måde er kævlerierne mellem den kyniske Peter, der kun drømmer om at filme orkanens øje, og hans vejrekspert Allison lige efter bogen.

Det samme er Donk og Reevis bøvede tumlen, mens de lykkeligt grinende fotograferer tornadoerne.

Læg dertil en påståelig skoleinspektør, der selvfølgelig nægter at rømme skolen og de sædvanlige moralske kommentarer om, hvordan vi mennesker selv er skyld i klimaforandringerne og de ekstreme vejrfænomener.

Dertil tilsætter man en halv snes tornadoer, den ene vildere end den anden, og så sætter man sig og venter på billetindtægterne.

Fra starten er det tydeligt, at det hverken er manuskriptet eller skuespillerne, der er blevet brugt penge på. Sidstnævnte består af lutter C-skuespillere, hvis præstationer hurtigt er glemt.

Tilmed skal man belemres med en tåbelig gimmick, idet mange af scenerne er lavet med håndholdt kamera i form af teenagesønnernes mine-kameraer, Donks og Reevis’ mobiltelefoner og stormjægernes professionelle filmudstyr.

Tilbage står det, som det hele handler om: Tornadoerne. Her viser ”Into the Storm” sin visuelle styrke og hiver filmens to stjerner hjem. Tornadoerne er således intet mindre en imponerende og skræmmende når de med enorm styrke flår bygninger fra hinanden på sekunder, rydder en lufthavn for store fly eller hvirvler biler og mennesker højt op i himlen. Eller hvad med en tornado af ild, som er endnu mere dødbringende at blive suget op i.

Man betragter dem åndeløst dejligt ligeglad med, hvad de gør ved hovedpersonerne. Og bagefter, når man forlader biografen, skæver man nervøst op mod de grå august-regnskyer.

Into the Storm – 89 minutter – USA – Instruktør: John Swetnam – Medvirkende: Richard Armitage, Sarah Wayne Callies, Matt Walsh, Max Deacon, Nathan Kress, Alycia Debnam Carey m.fl.