Filmanmeldelse: Blind – Meget flot instruktørdebut af Eskil Vogt
”De siger at min evne til at visualisere vil forsvinde. Men jeg øver mig”
Sådan siger hovedpersonen Ingrid i den norske instruktør Eskil Vogts debutfilm ”Blind”. Hun har mistet synes for nylig. Årsagen får vi aldrig at vide, men hun kæmper desperat for at fastholde de billeder, hun har inde i hovedet af verden.
Dagene bruger hun alene i den lejlighed, hun deler med sin arkitektmand Morten. Han prøver mere og mere frustreret og resigneret at få hende til at gå ud, men hun har valgt at isolere sig. I stedet udlever hun sine følelser via de billeder og fantasier, hun skaber indeni.
Indtil nu har Eskil Vogt mest været kendt som medforfatter på den norske instruktør Joachim Triers mesterværker, men nu har han så valgt at prøve selv.
Det er langt fra den nemmeste opgave, han har valgt. At lave en film om en blind set ud fra den blindes verden er ikke nemt – især ikke fordi Ingrid er i centrum for stort set hver eneste scene.
Man følger, hvordan hun bevæger sig rundt i lejligheden og de dagligdags gøremål med for eksempel at få lavet en kop te. Hun føler sig fint langs køkkenbordet, men fumler med teposen, inden den kommer ned i tekruset, og ømmer sig i takt med, at det skoldende vand når op til hendes finger.
Samtidig raser Ingrids følelser indeni. Kærlighed, jalousi, vrede, angst og usikkerhed farer ud og ind mellem hinanden. I princippet kunne Eskil Vogt være stoppet her og nøjedes med at lade filmen handle om en blind kvinde, hendes følelser og hvordan hun håndterer sit handicap.
Det gør han imidlertid ikke. Pludselig begynder bipersoner at dukke op. Der er enspænderen Einar, en af Mortens gamle studiekammerater, der aldrig rigtig har drevet det til noget, og som er afhængig af porno. Fra sit vindue holder han øje med den enlige mor Elin i nabobygningen – en dybt ensom kvinde, der siden sin skilsmisse har mistet sit netværk.
Men eksisterer disse personer kun i Ingrids fantasi? Og styrer hun via sine tanker deres liv? Hvordan kan det ellers gå til, at Elins barns værelse pludselig skifter fra at være et drenge- til at være et pigeværelse? Ellers at hun pludselig får problemer med synet?
Eskil Vogt leger dygtigt – meget dygtigt endda – kispus med tilskuerne, som aldrig er helt sikre på, hvornår de er inde i Ingrids fantasiverden, og de man ikke er.
Det gælder også i forhold til scenerne mellem hende og Morten. Sniger hendes mand sig for eksempel hjem i deres lejlighed for at sidde musestille i en stol og holde øje med hende? Chatter han hemmeligt med Elin, når han taster på sin computer i sengen ved siden af Ingrid? Og sniger han sig ud på hemmelige dates med Elin og holder sexorgier på sit kontor? Svarene får man – måske – ved at se filmen.
Styrken ved ”Blind” er, at den blander fantasi og virkelighed så helt og aldeles ubesværet, og at skuespillet er så fantastisk godt. Ellen Dorrit Petersen yder en sand kraftpræstation som Ingrid. Med sit blonde hår og hvide hud bliver hendes krop legemeliggørelsen af den kontrastløshed, hun desperat forsøger at undgå. Og hendes ydre skrøbelighed og blå mærker på skinnebenene spejles i hendes indre usikkerhed.
Med ”Blind” har Eskil Vogt til fulde bevist, at han både magter rollen som manuskriptforfatter og instruktør. Det er simpelt hen en meget flot debutfilm.
Blind – 96 minutter – Norge – Instruktør: Eskil Vogt – Medvirkende: Ellen Dorrit Petersen, Henrik Rafaelsen, Vera Vitali, Marius Kolbenstvedt m.fl
