FILM: Rastløs – Når far er bipolar tornado
De fleste kender fornemmelsen af, at man ved, der er et eller andet galt, uden at man rigtig kan sætte fingeren på, hvad det er.
Pårørende til bipolare ved i særdeleshed, hvad jeg taler om her. Fordi tegnene ofte kan være så diffuse, at omgivelserne først sent forstår, hvad der er på spil.
Sådan er det også i den belgiske instruktør Joachim Lafosse’s nye film ”Rastløs”.
Vi fornemmer således lige fra starten, at der er noget galt med filmens evigt impulsive kunstnerfar Damien, men ved ikke helt hvad.
I filmens allerførste scene har Damien således taget sin omkring 11-årige søn Amine med på en sejltur ud for den franske Riviera. Pludselig hopper han impulsivt i vandet og råber ”Jeg svømmer tilbage, du tager roret, lige som jeg har lært dig”. Og Amien ser sig pludselig efterladt alene i båden og må selv klare sig i land.
Lafosse voksede selv op med en bipolar far, og det skinner igennem, at han trækker på sine egne oplevelser og lader historien udfolde sig gennem sit barne-alias Amiens øjne.
Igennem næsten to timer følger vi alle de forskellige stadier af Damiens tilstand – op og ned, mens mest af alt sidelæns som en summende elektron ude af kontrol, der hvert øjeblik kan udvikle sig til en nuklear reaktion.
Samtidig er Damiens ukontrollable vilde energi essentiel for hans kunstneriske kreativitet. Under sine maniske opture transformere han energien til store, fængende Van Gogh-agtige billeder.
Men da han komme tilbage på den antipsykotiske medicin lithium, forvandles hans tornadoagtige udfoldelser til en nærmest katakonisk tilstand, hvor han stort set holder op med at male.
Det virker som djævelens alternativ. For selv om man ikke nødvendigvis behøver at være ”skør” for at være kunstnerisk begavet, så giver det omvendt åbenlyst nogle fordele. Ironien er da heller ikke tabt på Lafosse, der hele filmen igennem vægter Damiens forpligtelse over for sin familie mod hans forpligtelse over sin kunst. Og hvor nærmest umuligt det er for de to at eksistere sideløbende på en holdbar måde.
Men selv om Damien er filmens brølende tornado, så er hans kone Leila dens evigt stabiliserende anker. Ingen er mere forstående omkring hans situation end hende. Med kæmpe kærlighed forsøger hun af al magt at kaste sig ind i kampen for at beskytte både Amien og Damien mod sidstnævntes destruktive mani-spiral – begge dele på bekostning af sig selv. Og det er filmens tragedie at betragte hendes forsøg på at bevare stumper af sin egen identitet midt i tumulten.
Hendes ansigt veksler konstant mellem de modstridende følelser af stor kærlighed, frustration, bekymring og håbløshed. Hendes mere og mere totale følelsesmæssige udmattelse er blændende spillet. Og selv, da det truer med at suge såvel hende selv som publikum ned i et sort hul, formår hun at skimte et lys for enden af tunellen og bevæge både sig selv og os mod det alene med viljens kraft.
”Rastløs” er et mesterligt indblik i en sygdom og dens konsekvenser, som sjældent er beskrevet så godt som her. Den foreslår ingen vacciner eller nemme løsninger, men viser i stedet, hvordan man som pårørende kan overleve og måske endda leve med det.
Rastløs – 118 minutter – Belgien, Frankrig og Luxembourg – Instruktør: Joachim Lafosse – Medvirkende: Leila Bekhti, Damien Bonard, Gabriel Merz Chammah, Patrick Dechamps, Jules Waringo m.fl.
