FILM: Downton Abbey: En ny æra – Intet nyt under solen

Så kom der endnu en Downton Abbey film, og alle de mange DA-fans kan forventningsfulde flokkes i biograferne for at få dette seneste kapitel med.

Filmen lanceres under den lovende titel ”Downton Abbey: En ny æra”. Det lyder umiddelbart som en ny begyndelse og noget, der peger fremad.

Men er der noget, som filmen ikke gør, så er det lige det.

Bevares, handlingen kaster os ned i en brydningstid. Vi er nået til 1928, hvor selv store herresæder som Downton Abbey mærker de sociale omvæltninger i samfundet.

Den imponerende bygning er slidt og skal have skiftet taget. En kæmpe udgift, som der skal findes penge til – ja selv de adelige kan blive ramt af lommesmerter.

Løsningen kommer i bogstaveligste forstand som et filmisk deux ex machina, da et kendt filmselskab henvender sig, fordi de ønsker at optage en ny stumfilm ”The Gambler” på Downton Abbey.

Samtidig meddeler Downton Abbeys matriark Lady Violet, at hun har arvet et hus i Sydfrankrig fra en tidligere bejler.

Mens den ene del af herskabet – herunder Robert Grantham og hans hustru Cora – rejser til Frankrig for at redde trådene ud med bejlerens enke og søn, bliver Lady Mary tilbage for at lede postyret omkring de invaderende filmfolk.

Under opholdet i Frankrig bliver der sået tvivl, om Roberts herkomst, mens filmholdet på Downton Abbey løber ind i problemer, fordi talefilmen er i gang med at udkonkurrere stumfilmen.

Og det er så det. Det hele starter med et bryllup og slutter med afskeden med et kært familiemedlem, men overordnet bevæger handlingen sig ingen steder hen.

De to timer bruges stort set udelukkende på at knytte løse ender og tråde sammen. Eller til minimale dramaer og optrin såsom om Lady Edith vil skrive en artikel om overklassens sommerliv i Sydfrankrig eller ej.

At det hele alligevel føles mere handlingsfyldt end den første film-spinoff på serien ”Downton Abbey” (2019) siger mere end noget om den store forskel der er mellem TV-serier og film.

Film er fra naturens hånd besat af fortællinger og plots, der bygges op og gerne skal nå at løses og rundes af inden for den begrænsede spilletid på et par timer.

På TV forholder det sig stik modsat. Når først set-uppet og karaktererne er blevet etableret, er den designet til at været åben fra episode til episode og fra sæson til sæson for at få seerne til at holde fast.

Det er det, som har drevet hele succes’en bag Downton Abbey serien. At vi gennem den har kunnet gennemleve store konflikter som 1. verdenskrig, den spanske syge, irsk frihedskamp, aborter, mord, kærlighedshistorier etc. etc.

Men nu er Downton Abbey universet rykket over på film, og dermed er fremdriften forsvundet. Det er flot, og det er underholdende og velspillet og som inkarneret fan hænger man gerne på. Men det fører desværre ingen steder hen – og da slet ikke til en ny æra for herskabet og tjenestefolkene, hvilket ellers kunne have været vældig interessant.

Downton Abbey: En ny æra – 124 minutter – Storbritannien og USA – Instruktør: Simon Curtis – Medvirkende: Hugh Bonneville, Jim Carter, Michelle Dockery, Elizabet McGovern,Allen Leech, Tuppence Middleton m.fl.