STREAMING: Sjæl – Gennemmusikalsk Pixar-mesterværk om meningen med livet

Det er et kæmpe held for Disney-koncernen, at de fik startet deres Disney+ streamingkanal op for lidt over et år siden, længe før en virus fra Kina kastede verden ud i den største pandemi i nyere tid.

For selv om biograferne er lukket ned, har Disney dermed sin helt egen, verdensomspændende premiereplatform.

Og ja, en film som Pixars nyeste mesterværk ”Sjæl” ville have været vidunderlig at se i biografen, men det er trods  alt bedre, at kunne nyde den som en ekstra julegave end slet ikke – langt langt bedre.

”Soul” er Pixar’s 23. animerede film. Og endnu engang bryder de amerikanske vidunderdrenge grænserne for, hvad man kan bruge animationsfilm til.

Tag nu bare det faktum, at hovedpersonen – ja hovedpersonen – dør få minutter inde i filmen.

Joe er en midaldrende musiklærer, der har svært ved at finde gnisten ved at undervise de ikke altid lige musikalske og interesserede børn. Så da han får tilbudt fast arbejde, bliver han ikke glad, fordi det samtidig betyder, at han må sige farvel til drømmen om at blive professionel musiker.

Han får imidlertid en uventet chance, da en tidligere elev får skaffet ham et job i en kendt kvartet med saxofondivaen Dorothea Williams. Men på vej hjem fra prøven, falder Joe i et kloakhul og omkommer.

Nej, det kan da ikke bare slutte her, tænker Joe, og der gør det selvfølgelig heller ikke. På vej gennem efterlivet mod det store lys, gør han så meget modstand, at han ender i førlivet, hvor små kommende sjæle får deres karaktertræk og livsgnist og bliver gjort parat til et liv på jorden.

Joe bliver mentor for en lille genstridig sjæl ved navn 22, der slet ikke har lyst til at blive født.

Da det alligevel lykkes Joe at få 22 med til jorden, ender den i hans krop, som ligger i koma på hospitalet, mens han selv ender i en terapikat. Det kommer der meget komik ud af, men også mange kloge betragtninger om, hvad det er, der giver livet mening.

Der er unægtelig et stykke vej fra det enkle koncept med det levende legetøj i Pixars første film ”Toy Story” (1995) til de filosofiske og abstrakte begreber, som kastes op i luften her. På den måde minder ”Sjæl” langt mere om ”Inderst Inde” (2015), hvor en lille piges følelser var håndgribelige størrelser inde i hendes hoved.

Man kan vælge at se glasset som halvtomt og kritisere Pixar for at svigte sin kernemålgruppe – børnene – og tale hen over hovet på dem.

Eller man kan som denne anmelder vælge at se glasset som helt fyldt og juble over, at Pixar (igen) tør tvinge sit publikum – både de små og de store – til at tænke abstrakt og bryde vores indgroede vaneforestillinger ned for at bygge dem op i en ny skikkelse. Præcis som filmens hovedperson i øvrigt.

Jeg vil vove den påstand, at der er betydeligt mere at tale om i familien efter at have set ”Sjæl” end efter mange andre film, inklusive en del af Pixars egne tidligere værker.

Læg dertil, at ”Sjæl” er en gennemmusikalsk film, der jazz’er sig legende fra første til sidste scene og også når ind i musikkens sjæl.

Filmens morale er, at man skal gribe livet og nyde det, mens man har det. Jeg vil opfordre til, at man bruger små syv kvarter af det på at nyde ”Sjæl”.

Sjæl – 101 minutter – USA – Instruktør: Pete Docter – Medvirkende (Nikolaj Lie Kaas, Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Nicolaj Kopernikus m.fl.).