CPH PIX 2021: Det skal du se
CDe kommende fem dage kommer til at stå i filmens tegn i København. Her afvikles filmfestivalen CPH PIX over en udvidet weekend fra den 10.-14. november.
Det er 12. gang at PIX løber af stablen. Sidste var i 2019, før verden og biograferne blev lukket ned af coronaepidemien. Dengang var det første gang i det nye udvidede weekendformat, om festivalen bød på 20 film. I år er det blevet fordoblet til 40 film.
CPH:PIX programmet er en bred og blandet buket, der både rummer auteurs og nye instruktører. De 10 af filmene er grupperet i CPH PIX’ hovedkonkurrence ”Crystal Ball”.
Det hele skydes i gang tirsdag aften i Grand Teatret med Eskild Vogts ”De uskyldige”. En dybt ubehagelige fortælling om ondskab, hvor fire børn i et boligkompleks finder hinanden og opdager, at de har en farlig forbindelse.
Og så er det ellers med at gå i gang og få set nogle af de film, man kun har mulighed for at se på netop CPH PIX. Eller nogle af dem, der får snigpremiere her for senere at få rigtig premiere i biograferne.
Men hvad skal man vælge? Her kommer CineMadsen med en håndfuld gode bud – én film til hver af de fem dage.
BAD LUCK BANGING OR LOONY PORN
Start med at springe ud på det dybe vand allerede onsdag med den rumænske instruktør Radu Judes film ”Bad Luck Banging or Loony Porn”. Filmen der vandt guldbjørne på dette års Berlinale er lige så vild og fuldstændig anderledes som sin titel. En sexvideo ender det forkerte sted og en skolelærerinde må forsvare sig mod samfundets moralske hykleri og forældrenes hysteriske heksejagt. Rade June har skabt en af årets mest vanvittige og sjove film, der med sine absurde optrin hudfletter Rumæniens historie til akkompagnement af dildoer, Wonder Woman og fascister.
10.11. – Grand Teatret 21.30
RED
ROCKET
Fortsæt for fulde
omdrejninger torsdag med den amerikanske instruktør Sean Bakers ”Red Rocket”.
Opfølgeren til Bakers ”The Florida Project” (2017) er et underholdende protræt
af den stor-snydende, fallerede pornostjerne Mikey, som må flytte fra Los Angeles
til sin hjemby i Texas. Her indynder han sig først hos sin ekskone, som han i
sin tid startede sin pornokarriere med. Men da han kaster sin kærlighed på den
17-årige donut-ekspedient Strawberry er han endnu engang ved at ødelægge alt,
hvad han rører ved. ”Rocket” farer derudaf i vild raketfart men smitter med
sine karakterer.
11.11. – Empire Bio 19:30
PLEASURE
Som optakt til weekenden bør man fredag vende tilbage til Empire Bio og se svenske Ninja Thyrbergs ”Pleasure”. Filmen følger den unge Bella Cherry på en hæmningsløs odyssé ind i pornoindustriens mørke hjerte. Hæmningsløse sexscener balanceres på smuk og rørende vis mellem Bella og hendes kvindelige kolleger. Resultatet er en humoristisk, provokerende og nødvendig dissekering af det mandlige blik på kvindekroppen – både i pornoindustrien og i det virkelige liv.
12.11. – Empire Bio 19:30
TO KILL THE BEAST
Lørdag er velegnet til den argentinske instruktør Agustina San Martins instruktørdebut ”Kill The Beast”. Den unge Emilia leder efter sin bror og flytter derfor ud til sin tantes småt besøgte vandrehjem. Her møder hun en smuk ung kvinde, der tænder et ukendt begær i hende. Og samtidig lurer et ukendt bæst i den tætte tåge. Grænsen mellem tro og overtro sløres i denne stemningsmættede debutfilm, der sætter det kvindelige begær i centrum.
13.11 – Cinemateket 17:00
MURINA
Endelig kan man slutte sin CPH PIX af søndag med den kroatiske instruktør Antoneta Alamat Kusijanovics ”Murina”. Filmen er en solbeskinnet perle om begær, glemte følelser og et fadeopgør hos teenageren Julija. Hendes kuede mor spilles med stor indfølelse af danske Danica Curcic. Et subtilt, men voldsomt magtspil udspilles henover en weekend mellem moderen, faderen, Julija og familiens amerikanske gæst. En sylespids coming-of-age fortælling, der fuldt fortjent vandt debutprisen i Cannes.
14.11. – Empire 17:00