FILM: Ghostbusters: Afterlife – Underholdende og velspillet film overgiver Ghostbusters-arven til nye generationer

Ghostbusters!
If there’s something strange
In your neighborhood
Who you gonna call?
Ghostbusters!

For os, der levede i 80’erne, er Ivan Reitmans ”Ghostbusters” (1984) en del af den fælles kulturarv. Det samme gælder Bill Murray, Dan Aykroyd, Harold Ramis og Ernie Hudson i deres hvide spøgelsesjægerdragter og Ray Parker Jr.’s ikoniske titelsang.

Og som mange af den slags ting, står den originale ”Ghostbusters” badet i nostalgiens rosenrøde skær. Drevet af smarte replikker og en lethjertet stemming var den ikke just et mesterværk. Karakteropbygningen manglede dybde (man kan også kalde den sjusket), og de avancerede våben til at bekæmpe de mange spøgelser, blev lemfældigt smidt ind fra højre som et andet deux ex machina.

Men vi elsker at svælge i nostalgien. Og Reitman-familien er blevet styrtende rige på Ghostbusters-franchisen, der ud over originalen består af en to’er, en animeret serie, en tegneserie og en mildt sagt kikset efterfølger ”Ghostbusters: Answer the Call” (1916), hvor de oprindelige spøgelsesjægere var erstattet af et hold kvinder.

Man kan derfor spørge, om verden virkelig har brug for mere Ghostbusters? Svaret er ja. Selv om den egentlig er unødvendig, er Ivan Reitmans søn Jason gået I sin fars elektroplasmatiske fodspor. Resultatet er en underholdende og yderst velspillet film, der på alle parametre er bedre end originalen: En mere opfindsom historie med langt mere udbyggede karakterer, knivskarp komisk præcision, bedre lyd og fotografering og mere fængende kulisser.

Callie, som er datter af en af de oprindelige spøgelsesjægere, Egon Spengler, flytter ind i sin afdøde fars gård i den lille flække Summerville sammen sine to børn Trevor og Phoebe. De er begge er utilfredse med at være rykket væk fra storbylivet, og Callie er fuld af vrede mod sin far, der forlod hende, da hun var lille.

Mens gården umiddelbart ligner en bunke snavs og skrammel, opdager Phoebe og hendes nye ven Podcast, at Egon var ved at forberede sig mod noget dystert, der truer Jorden.

Callie og de to børnebørn tager selvfølgelig kampen op, hvor Egon slap den. Og snart begynder de klassiske hvirvlende, mørke skyer at samle sig over den lille by.

Der bygges godt op til spøgelsesdelen. Det tager således næsten en time (51 minutter), før spøgelserne begynder at vise sig.

Inden da har man kunnet nyde Mckenna Grace folde sig ud som Phoebe og Carrie Coon levere en knivskarp præstation som Callie i perfekte skift mellem frustation, sorg over den fraværende fart og sexet, sød usikker flirten med den lokale skolelærer.

Det hele bakkes solidt op af de tre nulevende spøgelsesjægere Bill Murray, Dan Aykroyd og Ernie Hudson sekunderet af altid seværdige Sigourney Weaver, der også var med i de to oprindelige Ghostbusters-film.

Det flotte personspil dør lidt under den actionfyldte finale, der er, som den slags plejer at være.

Men overordnet står ”Ghostbusters: Afterlife” som en smuk hyldest til afdøde Harold Ramis, der spillede rollen som Egon. Og det lykkes for Jason Reitman at smelte stemningen og arven fra de gamle Ghostbusters-film sammen med en frisk historie, der indfanger nye generationer i Ghostbusters-universet.

Ghostbusters: Afterlife – 124 minutter – USA – Jason Reitman – Medvirkende: Carrie Coon, Paul Rudd, McKenna Grace, Finn Wolfhard, Bill Murray, Dan Aykroyd, Ernie Hudson, Sigourney Weaver m.fl.