SERIE: She-Hulk – MCU’s forsøg på en sitcom lykkes meget af vejen
Man må sige at Marvels Cinematic Universe kører som en velsmurt maskine i disse år. Det seneste år har de ikke blot udsendt seks nye film i deres tilsyneladende uendelige superhelte-franchise. Siden januar 2021 har der også været premiere på otte nye TV-serier. Det svarer til én hver anden-tredje måned, og det er her, at Marvel for alvor har eksperimenteret med formen og indholdet.
De otte serier er vidt forskellige. Den seneste ”She-Hulk” er således MCU’s første forsøg indenfor sitcom-genren.
Præmissen er simpel: Bruce Banner/Hulks kusine Jennifer Walters kommer ved et uheld til at få noget af Bruces blod i sig og bliver øjeblikkelig forvandlet til en kvindelig Hulk.
Nu kunne det så være blevet en uopfindsom repetition med kvindeligt fortegn af Bruce Banners årelange kamp for at kontrollere sin Hulk-personlighed. Men det har aldrig være planen med She-Hulk, at hun blot skulle være en kvindelig pendant til sin berømte fætter.
Til forskel fra Bruce har hun nemlig ingen større problemer med at kontrollere forvandlingen mellem grøn kæmpe og menneske – hvem sagde noget om det nye stærke køn og kvindelig empowerment.
Nej Jennifer Walters største udfordring er at balancere sit eget liv som singlekvinde i 30’erne med succesfyldt job som advokat med den nye ekstra personlighed.
For hun finder hurtigt ud af, at det ikke lige er fremmende for karrieren, at hun pludselig kan forvandle sig til en grøn hunkæmpe midt i retssalen. Eller for ens dating-liv, når mændene hellere vil date den vampede She-Hulk end hendes søde menneske-udgave.
Disse ”hverdagsproblemer” er et glimrende udgangspunkt for en underholdende sitcom. Og det lykkes et langt stykke af vejen for MCU at køre deres præmis hjem.
Først og fremmest er det helt rigtigt set og castet, at man har valgt den talentfulde og alsidige canadiske skuespillerinde Tatiana Maslany til at spille Jennifer Walters. Hun beviste allerede i TV-serien ”Orphan Black” (2013-2017), at hun ikke bare kan spille én, men over et dusin roller samtidig og tilsvarende mange genrer – herunder komedien.
Ud over Malanys egen karisma er der en umiddelbar kemi mellem Jennifer Walter og Bruce Banner i serien, der får deres scener sammen til at fremstå som nogle af de stærkeste. Man kan bare ærgre sig over, at der ikke er flere af dem.
Da vi befinder os i sitcom-land bliver det hele aldrig rigtig farligt, hvilket er en af seriens svagheder. For uden tilstrækkeligt meget på spil bliver det ind imellem svært at engagere sig. Og det bliver ikke bedre af, at en del af seriens personer overdriver, så de virker karikerede.
På samme måde føles det med mellemrum som om, at serien er 10 år bagud. Jennifers passion for sit job har ikke anden motivation end vinde sagerne. Og hendes uheldige oplevelser på dating-app’en Matcher har ikke noget nyt at tilføje omkring swipe-dating.
Endelig er hendes jævnlige brud med de fjerde væg ved at henvende sig direkte til publikum ikke specielt opfindsomt udnyttet. Og virker underligt malplaceret i en MCU-serie, selv om det er et velkendt sitcom-greb.
Disse mangler til trods er She-Hulk et både underholdende og forfriskende bekendtskab, der snildt er de 30 minutter værd om ugen, som hvert afsbit varer.
She-Hulk – 9 episoder af 30 minutter – USA – Skabt af: Jessica Gao – Medvirkende: Tatiana Maslany, Jameela Jamil, Ginger Gonsaga, Mark Ruffalo m.fl.
