FILM: The Banshees of Inisherin – Formidabel irsk fortælling

Hvad gør man, hvis éns bedste ven gennem mange år pludselig en dag og uden varsel ikke længere vil være ens ven?

Det er den enkle præmis i Martin McDonagh’s formidable film ”The Banshees of Inisherin”, der ud over det er alt andet end enkel.

En banshee er et kvindeligt fe-væsen fra den irske folklore, der varsler nogens død – som oftest ved at skrige, jamre eller græde. Sådan én, eller i hvert fald en slags, har de også på den maleriske, men isolerede ø Inisherin (opfundet til lejligheden), hvor hele filmen foregår. Og hende bliver der brug for.

Det starter ellers med noget, der mest minder om en Hollywood-fantasi om Irland, med Padraic (Collin Farrell), der trasker afsted gennem landskabet på vej for at hente sin ven Colm (Brendan Gleeson) til den daglige tur hen på puppen.

Men når man ved, at instruktøren er Martin McDonagh, der blandt andet leverede den ikke mindre formidable ”Three Billboards Outside Ebbing Missouri” (2017), så ved man også godt, at idyllen ikke varer ved.

Indledningens lettere komiske anstrøg bliver da også gradvist – men uafvendeligt – afløst af en mørkere og mere makaber stemning.

For da Padraic når frem til Colms hus, vil vennen ikke med, ja han lukker ikke engang op. Og da Padraic senere konfronterer ham, er Colms korte melding, at han ikke længere vil spilde tid med at høre på Padraics kedelige snak. Venskabet er med andre ord annulleret med et pennestrøg. Og Colm vil i stedet bruge tiden på sit violinspil og på at komponere en melodi, han kalder ”Banshees of Inisherin”.

Patrick føler sig først forvirret (”Er jeg virkelig kedelig?”), derefter trist og forladt og med tiden i stigende grad vred.

Som erstatning for Colm kan Padraic kun finde Dominic at snakke med. Han er søn af øens voldelige betjent og anset for at være den lokale landsbyidiot. Samtidig er Dominic betaget af Padraics søster Siobhan, der mest holder sig for sig selv og læser bøger, mens hun længes efter noget andet, end det isolerede ø-liv.

Sådan er de alle på hver deres måde fanget på øen, mens de mere eller mindre desperat længes efter noget andet.

Padrais er umiddelbart den, som virker mest tilfreds, indtil tabet af venskabet med Colm kaster ham ud i en kæmpe eksistentiel krise, hvor det eneste lyspunkt er hans elskede æsel Jenny, der endda får lov til at sove indenfor.

Han forsøger på alle måder at vinde venskabet tilbage, men da Colm til slut sværger, at han vil skære en finger af, hver gang Padraic taler til ham, tager tingene for alvor en mørk drejning.

Historien melder ikke noget om, hvordan Colm mener, at afskæring af fingre vil hjælpe hans violinspil. På den måde forbliver mange ting ubesvarede, men det betyder intet for filmens fortællemæssige nerve.

Der spilles formidabelt hele vejen rundt både af Farrell og Gleeson, men også af Kerry Condon og Barry Keoghan som henholdsvis Siobhan og Dominic.

Læg dertil Carter Burwlls skønne musik og danske Mikkel E.G. Nielsens knivskarpe klipning og resultatet er et mesterværk af en film, der helt sikkert vil være en af de film, du husker, uanset hvor mange film du ser i 2023.

The Banshees of Inisherin – 114 minutter – England, USA og Irland – Instruktør: Martin McDonagh – Medvirkende: Collin Farrell, Brendan Gleeson, Kerry Condon, Barry Keoghan m.fl.