FILM: København findes ikke – Skovbjergs anden film er et interessant eksperiment, der dog ikke helt lykkes

Det er en interessant idé, som instruktøren Martin Skovbjerg folder ud på lærredet i sin anden spillefilm ”København findes ikke”.

Hans første film ”Brakland” (2018) handlede om rastløs ungdom  i provinsen, mens hans nye film er sprunget til hovedstaden. Som jo så ifølge den fængende titel ikke findes.

Det gør den så alligevel, og det er her, at Skovbjergs idé bliver interessant: At skildre et kærlighedsforhold på samme kalejdoskopiske måde som de mange fragmenter, der tilsammen udgør en by. Et forhold så betændt, at titlen måske i virkeligheden burde have været ”Kærligheden finde ikke”.

Historien handler om Sander (Jonas Holst Schmidt) og Ida (Angela Bundalovic). Da Sander får øjenkontakt med Ida gennem ruden i en boghandel, drages han på magnetisk vis mod den smukke kvinde og følger efter hende til Grand Teatret.

Derefter bliver de to hovedpersoner mere og mere opslugt af hinanden i en grad, så det efterhånden lukker resten af verden ude. Sander, der var forfatter, har ikke noget arbejde og holder op med at skrive til sine venner. Han isolerer sig i stedet i Idas lejlighed, mens hun arbejder på hotel for at tjene penge nok til dem begge.

Det hele fortælles i tilbageblik af Sander, der sidder spærret inde i en nedslidt herskabslejlighed, hvor han bliver tilbageholdt af Ida’s far Porat (Zlatko Buric) og bror Viktor (Vilmer Trier Brøgger).Ida er nemlig forsvundet på en fælles ferie til Sverige med Sander. Politiet har ingen spor og nu forsøger hendes familie så selv at finde sandheden.

Men sandheden er en flydende størrelse. Sanders  beretning om parrets  forhold fra det første møde til turen til Sverige viser sig hurtigt at være fuld af logiske brister og halve svar.

Han er tydeligvis ikke nogen pålidelig fortæller. Spørgsmålet er blot, om det er kameraet eller sig selv, han lyver overfor?

”København findes ikke” bygges op som en gåde, men man fornemmer hurtigt, at der er tale om et forhold mellem to sårbare og usikre sjæle, der klamrer sig til hinanden, mens de begge er i færd med at synke.

Den destruktive bobbel omkring de to lukker ikke blot den omgivende by ude – København findes virkelig ikke – men også alle andre. Godt hjulpet af filmfotograf Jakob Møllers spinkle nærbilleder skabes der en stemning af, at parret holder hele verden på klaustrofobisk afstand.

Det er som sagt en interessant idé, som Skovbjerg har fået, og musikeren Jonas Holst Schmidt fra Blau Blume spiller Sander-rollen med ekstrem passivitet og skræmmende ubestemmelighed.

Alligevel kommer instruktøren ikke helt i mål med sit projekt. De flade karakterer og den underfortalte fortælling – det hele ender med at være for konstrueret. Og filmens præsentation af historien som et mysterium gør, at det hele kun kan forstås længe efter, at det er foregået, når man har forladt biografen.

Til gengæld er ”København findes ikke” en film, man ryster af sig igen lige med det sammen. Modsat byen i titlen findes den i høj grad i bevidstheden bagefter.

København findes ikke – 99 minutter – Danmark – Instruktør: Martin Skovbjerg – Medvirkende: Jonas Holst Schmidt, Angela Bondalovic, Zlatko Buric, Vilmer Trier Brøgger m.fl.