FILMPRISER: Dronning Margrethe vandt en Robert
En maratonagtig prisoverrækkelse og en dronning, der vandt en filmpris. Det var essensen, da FilmAkademiet lørdag aften overrakte årets Robert-priser ved et stort anlagt gallaarrangement i Tivoli Hotel & Congress Center i København.
Der blev uddelt i alt 32 priser og uden underholdningsindslag imellem. Det var derfor op til værten Lise Baastrup at binde den maratonagtigt lange prisoverrækkelse sammen.
Tre markante ting skilte sig ud:
For det første blev Robert-festen en slags hjemlig genkomst for instruktøren Nikolaj Arcel, hvis nye film ”Bastarden” vandt en Robert for årets bedste film.
”Bastarden” blev i det hele taget årets hovedvinder med ikke færre end ni Robert-priser – herunder for bedste film, bedste manuskript, bedste mandlige hovedrolle og bedste mandlige birolle.
For det andet vandt Lea Glob som den første dokumentarist prisen for bedste instruktør for sit enestående kunstnerportræt ”Apolonia Apolonia”.
I alt vandt ”Apolonia Apolonia” samtlige de fem kategorier, som den var nomineret i: Bedste instruktør, bedste dokumentar, bedste klipper, bedste sounddesign og bedste underlægningsmusik.
Endelig for det tredje vandt Dronning Margrethe en Robert. Det var prisen for bedste kostumedesigner for hendes indsats med designet af kostumerne til Bille Augusts film ”Ehrengard: Forførelsens kunst”.
Her ville det have været et scoop, hvis dronningen selv havde været til stede, men hun udeblev af årsager, der ikke blev helt klare. I stedet blev prisen modtaget af filmens producer Marcella Dichmann.
Robert-prisen er branchens filmpris for alle film- og tv-professionelle i Danmark. Den har været uddelt siden 1984, og modtagerne nomineres og udvælges af FilmAkademiets over 2.800 medlemmer.
Statuen har navn efter sin formgiver, der international kendte danske kunstner Robert Jacobsen.
I alt fordelte årets Robert-priser sig således:
Bedste spillefilm: Bastarden
(Nikolaj Arcel)
Bedste dokumentarfilm: Apolonia Apolonia (Lea Glob)
Bedste børne- og ungdomsfilm: Det store glitch/Paradisets børn (Peter
Langkjær Bojsen)
Bedste instruktør: Lea Glob (Apolonia Apolonia)
Bedste originale manuskript: Malou Reymann og Sara Isabella Jønsson
(Ustyrlig)
Bedste adapterede manuskript: Anders Thomas Jensen og Nikolaj Arcel
(Bastarden)
Bedste kvindelige hovedrolle: Paprika Steen (Toves værelse)
Bedste mandlige hovedrolle: Mads Mikkelsen (Bastarden)
Bedste kvindelige birolle: Jessica Dinnage (Ustyrlig)
Bedste mandlige birolle: Simon Bennebjerg (Bastarden)
Bedste fotograf: Rasmus Videbæk (Bastarden)
Bedste scenograf: Jette Lehmann (Bastarden)
Bedste klipper: Andreas Bøggild Monies og Thor Ochsner (Apolonia
Apolonia)
Bedste kostumedesigner: H. M. Dronning Margrethe II (Ehrengaard:
Forførelsens kunst)
Bedste sminkør: Sabine Schumann (Bastarden)
Bedste sounddesigner: Jacques Pedersen og Anna Zarnecka-Wóicik
/(Apolonia Apolonia)
Bedste underlægningsmusik: Jonas Struck (Apolonia Apolonia)
Bedste originale sang: Så ved man, hvad man får (Meter i sekundet)
Bedste visuelle effekter: Alexander Schepelern og Nina Strøm (Bastarden)
Bedste kortfilm: Fiktion og animation: Et eksempel: Dem på gulvet (Selma
Sunniva)
Bedste engelsksprogede film:
Oppenheimer (Christopher Nolan)
Bedste ikke-engelsksprogede film: Close (Lukas Dhont)
Bedste korte TV-serie:
Killjoy (Jennifer Vedsted Christiansen, Emma Sehested Høeg)
Bedste TV-serie: Huset (Kim Fupz aakeson, Frederik Louis Hviid og
Michael Noer)
Bedste kvindelige hovedrolle TV-serie: Sofie Gråbøl (Huset)
Bedste mandlige hovedrolle TV-serie: David Dencik (Huset)
Bedste kvindelige birolle TV-serie: Laura Christensen (Huset)
Bedste mandlige birolle TV-serie: Gustav Giese (Huset)Publikumsprisen: Bastarden (Nikolaj Arcel)
Æres-Robert: Marianne Mouritzen
Ib-prisen: Sara Stockmann