Filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens 10 kriminalromaner om kriminalkommissær Carl Mørck og hans kolleger i Afdeling Q kører som en velsmurt maskine.
Nu er vi nået til film nummer seks ”Den græseløse”.Det er den anden i rækken efter, at Jussi Adler-Olsen opsagde samarbejdet med Zentropa og i samme ombæring udskiftede hele holdet af skuespillere.
Det betød blandt andet, at Nikolaj Lie Kaas takkede af som Carl Mørck og blev erstattet af Ulrich Thomsen, hvilket var et perfekt valg. Al respekt for Kaas, men Ulrich Thomsen har bare mere gennemslagskraft. Få danske mandlige skuespillere kan som han udstråle tilværelsens tyngde i hver eneste ansigtsfure og blik. Og samtidig er Mørch-skikkelsen blevet ”moderniseret” – ikke mere en mørk, ensom ulv, men en hårdhudet efterforsker med forlovet og cool lejlighed ved havnen i København.
Det starter spektakulært. En ung kvinde ved navn Alberte bliver fundet påkørt og død oppe i et træ på Bornholm. Nogle år senere begår politimanden, der forgæves har forsøgt at opklare den, selvmord ved sin afskedsreception.
’Forinden havde han forgæves forsøgt at få sin gamle studiekammerat og ven Carl Mørck i tale og snart er hele Afdeling Q involveret i sagen. Den lokale politichef ønsker dem bort fra øen igen – ikke mindst på grund af gammelt nag til Carl.
Men Carl, Rose og Assad bider sig fast og snart vælter skeletterne ud af skabet på den ellers idylliske ø. Sporet fører til en mystisk – og skal det også vise sig livsfarlig – solkult. Og Carl selv bliver ikke blot konfronteret med en gammel eksflamme, men også en søn, han aldrig vidste eksisterede.
Den dygtige manuskriptforfatter har fermt trimmet Jussi Adler-Olsens bog til en effektiv thriller. Og instruktøren Ole Christian Madsen sørger for et højt tempo med en cocktail af flotte billeder og kontant action.
Rundt om Ulrich Thomsen får Sofie Torp for alvor plads til at udfolde sin Rose-figur til en dansk udgave af Lisbeth Salander. Og Afshin Firouzi – den tredje til at spille rollen som Assad – giver god tyngde som trekløverets ankermand. Ofte med skyderen i strakt arm og befriet for de sædvanlige sprogforbistringer.
Og så er det en nydelse at opleve Hedda Stjernstedt som solkultens daglige leder, som man hurtigt fornemmer, har en mørk side. Mere raffineret er manuskriptet heller ikke.
Men selv om ”Den grænseløse” ikke har et eneste kedeligt øjeblik, så kan det høje tempo ikke dække over en række meningsløse plothuller. Værst er Rasmus Bjerg som tidligere forsmået kunstlærer på den højskole, hvor Alberte gik, inden hun blev dræbt. Ham bruges der meget tid på – tid der hellere burde være brugt til at uddybe handlingen og personerne andetsteds.
Det skæmmer også, at Rose i en scene, hvor en lummer pedel på højskolen bliver for nærgående, ikke tøver med at kastrere manden med sin kampsportstrænede hænder uden at det får nogen som helst konsekvenser for hende. Godt nok lever vi i en MeToo-tid, hvor lumre, hvide mænd bliver straffet hårdt, men at en politikvinde selvtægtsagtigt får lov at tage sig til rette på den måde er alligevel en kende for meget.
På den måde ender ”Den Grænseløse” som effektiv krimiunderholdning på det store lærred, men heller ikke mere.
Den grænseløse – 121 minutter – Danmark – Instruktør: Ole Christian Møller – Medvirkende: Ulrich Thomsen, Sofie Torp, Afshin Firouzi, Helle Fagralid, Hedda Stjernstedt, Søren Malling, Rasmus Bjerg m.fl.
