
Mens en stor del af danskerne har sluttet weekenden med at sove deres ind i den nye uge, har det været en travl nat i Los Angeles. Her har danske TV-kanaler hele vejen fulgt uddelingen af verdens mest prestigefyldte filmpriser ved den årlige Oscar-prisoverrækkelse.
Lige siden, at filmene ”Oppenheimer” og ”Barbie” havde premiere nærmest oven i hinanden sidste sommer, så man opfandt begrebet ”Barbenheimer”, har de to film kæmpet om publikums gunst.
Men til Oscar-prisoverrækkelsen var der ingen som helst tvivl. ”Oppenheimer” blev aftenens helt store vinder og løb med hele syv af de 12 Oscar-statuetter,som den var nomineret til. Herunder aftenens hovedpris for Bedste Film, samt priserne for Bedste Instruktør, Bedste mandlige hovedrolle og Bedste mandlige birolle. De to sidste gik til henholdsvis Cillian Murphy og Robert Downey Jr.
”Barbie”, der var nomineret til otte Oscar-statuetter måtte til gengæld nøjes med én. Filmen vandt i kategorien Bedste sang med Billie Eilish sang ”What Was I Made For”.
”Oppenheimer” er instrueret af Christopher Nolan sammen med hans hustru
Nolan har produceret filmen i
et samarbejde med sin hustru, filmproducenten Emma Thomas, der var tydeligt
rørt:
”Alle os, som laver film, ved at man drømmer om dette øjeblik. Jeg har drømt om
dette øjeblik så længe. Det virkede usandsynligt, at det nogensinde ville ske”,
sagde hun ,da hun stod på scenen
Aftenens anden store vinder blev ”Poor Things”, der blev belønnet med hele fire Oscars. Den score først hattrick med en Oscar for Bedste produktionsdesign, Bedste makeup og hårstyling og bedste kostume design. Derefter lukkede Emma Stone festen ved at vinde en Oscar for Bedste kvindelige hovedrolle.
Til gengæld blev der ingen danske Oscar-vindere. Årets eneste danske Oscar-håb, Lasse Lykjær Noers kortfilm ”Ridder Lykke”, blev således slået af Wes Andersons ”The Wonderful Story of Henry Sugar”
Den danske film ”Bastarden” nåede som bekendt aldrig med i slutgruppen til at dyste om en Oscar for Bedste internationale film. Denne kategori blev i stedet vundet af den engelske film ”The Zone of Interest”.Det var den 96. gang, at Oscar-pris-overrækkelsen fandt sted.
I alt fordelte aftenens priser sig således
Bedste Film: ” ‘Oppenheimer”
Bedste Instruktør: Christopher Nolan (”Oppenheimer”)
Bedste Kvindelige Hovedrolle: Emma Stone (”Poor Things”)
Bedste Mandlige Hovedrolle: Cillian Murphy (”Oppenheimer”)
Bedste Kvindelige Birolle: Da’Vine Joy Randolph (”The Holdovers”)
Bedste Mandlige Birolle: Robert Downey Jr. (”Oppenheimer”)
Bedste Internationale Film: ”The Zone of Interest”
Bedste Lyd: ”The Zone of Interest”
Bedste Originale Manuskript: ”Anatomy of a Fall”
Bedste Adapterede Manuskript: ”American Fiction”
Bedste Fotografering: ”Oppenheimer”
Bedste Animationsfilm: ”Drengen og Hejren”
Bedste Dokumentar: ”20 Days in Mariupol”
Bedste Kortfilm: The Wonderfull Story of Henry Sugar”
Bedste Produktionsdesign: ”Poor Things”
Bedste Makeup Og Hårstyling: ”Poor Things”
Bedste Kostume Design: ”Poor Things”
Bedste Redigering: ”Oppenheimer”
Bedste Musik: ”Oppenheimer”
Bedste Sang: What Was I Made For (”Barbie”)

