CINEMADSEN SHORT 30
DET STJERNEBESATTE DANSKE DRAMA ”PIGEN MED NÅLEN” ER UDTAGET TIL HOVEDKONKURRENCEN I CANNES
Der er brede smil hos Nordisk Film i øjeblikket. For første gang i nyere tid, er en film, som selskabet har produceret, blevet udtaget til verdens mest prestigefyldte filmfestival i Cannes. Arrangørerne er i øjeblikket ved at præsentere deres line-up til festivalen i maj. Og her er dramaet ”Pigen med nålen” sensationelt udtaget til hovedkonkurrencen. Filmen er instrueret af den polsk-svenske instruktør Magnus von Horn og produceret af Malene Blenkov og Mariusz Wlodarski. Den foregår i København lige efter 1. Verdenskrig. Den handler om den unge fabriksarbejder Karoline, der arbejdsløs, forladt og gravid, ender som amme hos den karismatiske Dagmar, som driver et undergrundsadoptionsbureau, hvor hun hjælper mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn. De to hovedroller spilles af dansk films måske stærkeste team på kvindesiden, Trine Dyrholm og Vic Carmen Sonne. Cannes-festivalen løber af stablen fra den 14.-25. maj, og ”Pigen med nålen” forventes at få premiere i de danske biografer til efteråret.
DANSK/IRSK FILM OM UNG DONALD TRUMP ER
UDTAGET TIL CANNES
Danmark bliver fornemt repræsenteret ved filmfestivalen i Cannes i år. Den
danskproducerede ”Pigen med nålen” er udtaget til hovedkonkurrencen, og det
samme er den dansk/irske spillefilm om Donald Trump ”The Apprentice”. Filmen er
instrueret af den danske instruktør Ali Abbasi, der allerede har en fornem
historie i Cannes-sammenhæng. Det er således kun to pr siden, at han sidst var
udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes med den spektakulære persisksprogede
seriemoderfilm ”Holy Spider”. Det er Ali Abbasis første engelsksprogede film.
”The Apprentice” skildrer den unge Donald Trumps vej til magten gennem en
djævelsk pagt med den indflydelsesrige højrefløjsadvokat og politiske
problemknuser Roy Cohn. De to roller spilles af henholdsvis Sebastian Stan og
Jeremy Strong, mens rollen som Trumps ekskone spilles af den bulgarske
skuespillerinde Maria Bakalova. ”The Apprentice” får lige som ”Pigen med nålen”
verdenspremiere i Cannes og dansk biografpremiere senere på året.
THOMAS VINTERBERG SKAL INSTRUERE
BØRNEBOGSKLASSIKER
Den danske instruktør Thomas Vinterberg er i gang med at gennemføre en af sine
store drømme. Han er således blevet udvalgt til at instruere og medproducere
den svenske forfatter Astrid Lindgrens elskede børnebogsklassiker ”Brødrene
Løvehjerte”. Bogen blev udgivet i 1973 og filmatiseret fire år senere. Nu skal
den så filmatiseres igen til en TV-serie. Det er det amerikanske
produktionsselskab Media Res Studio, der har hyret Thomas Vinterberg til at stå
i spidsen for projektet. Den danske instruktør udtaler i den forbindelse, at han
anser ”Brødrene Løvehjerte” for muligvis at være den vigtigste kulturelle arv
fra sine forældres generation. ”Det står som en milepæl fra min barndom, der
lyser levende i min hukommelse. Projektet er et stort ansvar og en stor drøm,
der går i opfyldelse, at skabe serien baseret på denne enorme og bevægende
fortælling og på den måde være med til at give den videre til mine børns
generation”, siger Thomas Vinterberg i det amerikanske medie Deadline.
Udviklingen af den nye Tv-serie begyndte i marts.