Filmanmeldelse: Bag fjendens linier – Flugtaktion Belfast
En nyuddannet soldat bliver sendt til en fremmed by i et andet land, hvor han ved et uheld ender alene bag fjendens linjer. Såret, fortabt og bange bliver han kastebold mellem forskellige parter i en vanvittig konflikt, mens han desperat forsøger at nå tilbage i sikkerhed.
Sådan lyder plottet i den franskfødte britiske instruktør Yann Demange’s imponerede spillefilmsdebut ”Bag fjendens linjer” – en fim, der foregår i den nordirske hovedstad Belfast i 1971, men som lige så godt kunne handle om Afghanistan, Syrien eller ethvert andet krigshærget land i verden på et hvilket som helst tidspunkt.
”Bag fjendens linjer” starter med nogle unge britiske soldater, der træner til kamp, og som venter på at blive sendt til Tyskland på deres første opgave. Urolighederne i Nordirland gør imidlertid, at delingen i stedet bliver sendt til Belfast. Og da de bliver sat til at ledsage den lokale, brutale politistyrke RUC (Royal Ulster Constabulary) under en ransagning i et katolsk kvarter, går det galt. Der udbryder tumult, og en af soldaterne bliver brutalt slået ihjel, mens en anden – filmens hovedperson Gary – bliver efterladt i fjendeland.
Herfra handler resten af filmen om ren overlevelse. Gary er fanget i en konflikt, han ikke ønsker og ikke kan overskue, men som han alene i kraft af sin uniform er en del af. Og han er fanget i en by, hvor det er umuligt at skelne venner fra fjender. Snart jages han af både IRA og sine egne, og der er langt mellem de få venlige mennesker, der vil hjælpe.
Det er lykkedes for Demange at omskabe en lokal konflikt til en universel fortælling om krigens absurditet og dermed gøre den vedkommende for alle.
Samtidig emmer ”bag fjendens linjer af autencitet og godt håndværk. Demange sætter stort set ikke en fod forkert i sit 99 minutter lange værk, hvad enten det gælder de blødt, underspillede roller, den flotte cinematografi og det rammende tidsbillede der understøttes af de let gullige, finkornede billeder.
Krigen, eller hvad man nu kalder grupper af mennesker, der slår hinanden ihjel, er et bundløst hul, hvor ikke blot livet, men også de grundlæggende værdier og den tillid, som binder os mennesker sammen, er på spil. Demange forsøger ikke at vælge side eller komme med højstemte statements, men viser alle gråtonerne i konflikten med Gary som det hjertebankende fokuspunkt.
Han spilles af Jack O’Connell, og det er ikke mindst hans præstation, der gør ”Bag fjendens linjer” så seværdig, som tilfældet er. Det samme gælder Corey McKinley i rollen
som den ni-årige dreng Billy, der ender med at hjælpe Gary..Demange fandt McKinley i en boksering og har selv udtalt, at han ikke ønskede at drengen skulle øve sig for meget på rollen. Taktikken gav pote, for Billy fremstår i sjælden grad troværdig.
Med sin blanding af urban thriller, flugtdrama og krigsfilm har Yan Demange her på falderebet til 2015 skabt en af årets bedste, britiske film.
Bag fjendens linjer – 99 minutter – England – Instruktør: Yann Demange – Medvirkende: Jack O’connell, Corey McKinley, Paul Anderson,Sean Harris, Sam Reid, Charli Murphy m.fl.
