Projektørerne oplyser scenen med de tre unge skuespillere, mens kameraerne fra salen blitzer uafbrudt. Det er søndag på Berlinalen og her i Cupra City Garage tæt på midten af Berlin er man i fuld gang med afviklingen af årets Shooting Star event, hvor man fejrer 10 lovende skuespiltalenter.
Blandt dem er danske Besir Zecici, som lige nu sidder placeret på scenen mellem den islandske Shooting Star, Elin Hall (”Lysbrud”), og Lidija Kordic ”Diva Futura”) fra Montenegro.
”Hvordan har du det?”, indleder moderatoren, da turen kommer til at præsentere Besir.
”Jeg kan lide at være her, og jeg kan ikke lide det”, kommer svaret prompte efterfulgt af et stort smil.
Men faktisk har Besir Zecici skullet vænne sig til rampelyset. Det var en af grundene til, at han i sin tid startede skuespilkarrieren med at melde sig til en teatergruppe, der turnerede rundt i Danmark og på den måde lære at tackle sin sceneskræk.
”Det ligger der stadig væk. Jeg kan være så sikker som nogen, når jeg skal optræde, men jeg skal altid lige forbi en væg først. Så hjælper det at åbne øjnene og kigge på sine kolleger og på den måde give slip. Men ja, jeg bliver selvfølgelig påvirket af rummet. Det kunne jeg også mærke i dag, fortæller Besir lidt senere, da vi sidder ved et bord og taler.
Det går stærkt for den 34-årige skuespiller lige nu. I 2020 var han med i filmen ”Kød og blod”. I 2021 deltog han i serien ”Fredløs”, som indbragte ham en Robert for Bedste Mandlige Skuespiller. Og lige nu er han biografaktuel med den Oscar-nominerede film ”Pigen og nålen”, spiller den udfordrende rolle som hovedpersonens mand, der vender hjem fra 1. Verdenskrig med ansigtet frygteligt vansiret og gemt bag en maske. Og ja, så er der lige titlen som Shooting Star 2025.
”Kan du holde benene på jorden lige nu?”
”Ja, det kan jeg sagtens. Det hjælper meget, at jeg har en lille familie og en tre-årig søn. Det minder mig om, at der er meget andet i mit liv. Jeg mener, skuespillet er selvfølgelig mit liv, men jeg er også mange andre ting. Og man er aldrig bedre end sin seneste film. Jeg kan altid vågne op i morgen og ikke længere være noget.”
”Hvordan har det været at møde de andre Shooting Stars?”
”Det har været fantastisk. Det er et kæmpe privilegium at connecte med andre unge skuespillere over hele Europa på den måde. Man er jo aldrig alene om at have opskriften på, hvordan tingene skal gøres, så vi kan virkelige inspirere og lære af hinanden.”
”Hvad håber du på at få ud af at være med i Shooting Stars?”
”Det er en stor stepping stone for mig at være med. Jeg har drømt om det, drømt om at komme ind i denne her familie, hvor alle de andre håber på, at det lykkes for én. Og hvor der åbner sig alle mulige døre. Det bliver spændendende at se, hvor det fører til.”
”Som sagt går det stærkt for dig i øjeblikket. Hvad er næste skridt?”
”Ja hvad er næste skridt. Heldigvis kender jeg det allerede. Jeg skal for første gang spille hovedrollen i en ny, dansk film. Om 10 dage skal jeg til Los Angeles til Oscar-uddelingen, og bagefter starter optagelserne til den nye film. Det glæder jeg mig vildt til, men jeg desværre ikke sige mere om det lige nu, selv om jeg gerne ville.”
”Din rolle i ”Pigen med nålen” er jo ret udfordrende. Hvordan var det at spille bag en maske?”
”Det så måske svært ud. Men på nogle måder var det faktisk en fordel med masken, som dækkede det meste af ansigtet, fordi jeg så kunne koncentrere mig om de dele af ansigtet, der ikke var dækket.”
”Har du beholdt masken?”
”Ja den ligger hjemme under min seng. Jeg har vist den til min søn en enkelt gang, men han bryder sig ikke om den, så den ligger der.”
”Hvordan var det at spille over for Vic Carmen Sonne?”
”Det var en kæmpe oplevelse. Vic har en helt vild energi, der tvinger en til at være fuldstændig nærværende. Det hjalp virkelig til at tage ansvar for min del og gøre mit bedste. Og samtidig fik jeg masser af gode råd fra Trine Dyrholm, så det har været et stort privilegium at spille sammen med så dygtige skuespillere. Det var også noget, jeg havde drømt om i årevis.
”Har du nogen favoritter blandt det, du har lavet? Og hvis ja, hvilken?”
”Ja det har jeg. Det bedste for mig indtil nu har været at lave TV-serien ”Fredløs”. Hele processen omkring den. At den er lavet for et relativt lille budget og optaget under corona i en lille lejlighed på Nørrebro. Og så den modtagelse, den har fået, og at den er blevet set af så mange.”
Det tildelte kvarter er slut, og der er lige tid til at tage et billede af Besir, inden han fortsætter til næste interview.
Forinden har han dog et enkelt råd, da han hører, at jeg bor på Nørrebro:
”Så må du simpelt hen forbi og spise på Lee’s Kitchen. De laver den bedste kinesiske mad!”
