Hvad ville du gøre og ikke mindst føle, hvis din datter og svigersøn blev taget som gidsler ved et blodigt terrorangreb? Ville du fokusere fuldstændig på dine egne følelser og dit eget tab? Eller ville du prøve at se tingene i et bredere perspektiv og forsøge at forstå, hvordan det overhovedet kunne ske?
Lige præcis det, handler den enestående amerikanske dokumentarfilm ”Holding Lita” om, som torsdag blev vist som en del af Forum-programmet på festivalens første dag.
Den 7. Oktober 2023 skete det utænkelige. Hamas og andre palæstinensiske grupper angreb Israel fra Gaza – den første invasion af israelsk jord siden 1948. I alt blev 1.139 mennesker dræbt, og cirka 250 personer blev taget som gidsler og ført tilbage til Gaza.
Da den amerikanske filminstruktør Brandon Kramer hørte om angrebet, kontaktede han straks sin familie i Israel. Her fandt han ud af, at hans ældre slætning Yehuda Beinims datter Liat og hendes mand var blandt gidslerne.
Kramer følte, at han var nødt til at dokumentere familiens oplevelse. Han vidste ikke, hvad der ville ske, eller hvordan det skulle bruges, men valgte alligevel at være fluen på væggen.
Resultatet er en film, der både viser den politiske og den menneskelige side af sagen, og ikke mindst, hvordan de to er dybt filtret ind i hinanden.
På den måde giver ”Holding Liat” et sjældent, ja unikt, indblik i alle de bagomliggende forhandlinger, moralske overvejelser og ikke mindst følelsesmæssigt opslidende ventetid for familien.
Det er Kramers store fortjeneste, at det både lykkes ham at afdække de personlige og geopolitiske aspekter af den hjerteskærende historie. For ikke et sekund får vi lov at glemme, at der bag al storpolitikken omkring Gaza-krigen står en familie fyldt med almenmenneskelige og let genkendelige følelser af angst, usikkerhed og savn. Et par forældre, der ikke aner, hvad der er sket med deres datter, og tre voksne børn, der næsten desperat savner deres forældre og håndterer følelserne på hver sin måde.
Kramer formår at give plads til begge sider af konflikten. Både kritikken af den israelske regering og Netanyahu – som ifølge Yehuda er ”fuldstændig ligeglad med gidslernes skæbne og bare forsøger at bruge konflikten til at holde på magten og undgå at komme i fængsel” – og af de mest forhærdede Israel-fortalere. Og samtidig forbliver han medfølende over for ofrene og deres familier.
I en tid, hvor folk føler sig kaldede eller pressede til at vælge side i konflikten mellem Israel og palæstinenserne, lykkes det for Cramer at balancere midt imellem de to yderpoler. ”Holding Liat” viser således situationen fra alle vinkler uden at tage stilling og udnytte den.
I midten af det hele står Yehuda og hans kone Chaya, der desperat søger om nyt om datter og svigersøn. Men Chaya bliver i Israel for at være sammen med resten af familien, rejser Yehuda til Washington, hvor han mødes med andre forældre og slægtninge for at lobby’e for gidslernes frigivelse.
Det er tydeligt at Yehuda ikke er nogen fan at Netanyahu. Han kom selv oprindelig til Israel for at slå sig ned i et land fyldt af socialistiske kibbutzer, men må nu se samme land regeret af religiøse fundamentalister og en dybt korrupt leder. Derfor nægter han også at holde munden lukket rent politisk, men siger ligeud, at ”vi ledes af vanvittige personer både på den israelske og palæstinensiske side”.
Det bringer ham i konflikt med hans anden datter Tal, der har svært ved at acceptere, at hendes far ikke bare kan tale indsmigrende til politikerne. ”Tror du måske, at jeg selv synes, det er fedt at møde et røvhul som Mitch McConnell” råber hun af ham i en scene, der ville have passet perfekt i en jødisk Woody Allen komedie, hvis ikke det var så tragisk.
Kløften er endnu større mellem Yehuda og Liats tre børn. Især den yngste søn Netta er dybt mærket af gidselaffæren og ønsker hverken at tale om den eller Gaza. I en central scene sidder han og Yehuda tavse bag i en bil efter et fundraising-arrangement ude af stand til at tale sammen. Afstanden mellem dem er både fysisk, men afspejler også symbolsk afstanden mellem de forskellige generationer i Israel: De idealistiske bedsteforældre versus den unge generation, der er vokset op i en langt mere frakteret verden.
”Holding Liat” fokuserer i starten på at portrættere Litas familie og hvordan konflikten splitter dem, men bliver mere og mere hjertegribende i filmens anden halvdel, som ikke skal afsløres her.
Det er svært ikke at undgå at fælde en tåre over familiens følelser eller over slutningen ved det israelske Holocaust museum Yad Vashem, der trækker en parallel murene rundt om ghettoen i Warzawa under 2. Verdenskrig og murene mellem Gaza og Israel.
Man forlader biografen fuld af alle disse følelser efter en film, der burde vinde prisen som dette års dokumentarfilm på Berlinalen.
Holding Liat – 93 minutter – USA – Instruktør: Brandon Kramer – Medvirkende: Yehuda Beinin, Chaya Beinin, Tal Beinin, Netta Atzili, Aya Atzili, Aviv Atzili, Liat Beinin Atzili m.fl.
