Det har længe stået klart, at ”The Last of Us” er et af de bedste zombiespil, er nogen sinde er lavet. Det gælder både det oprindelig spil (2013) og efterfølgeren (2020).
Og det står også klart, at den serie, som HBO Max har produceret over spillene, er en af de bedste postakopalyptiske zombieserier, der nogen sinde er blevet skabt.
Tag ikke fejl, vi taler om serie på ”Game of Thrones” niveau. Både hvad angår figurerne, opsætningen og den nådesløshed, der var et af GOT’s varemærker. Hvis ikke det stod klart før, så gør det det i sæson to. Her er der ”slag” mellem horder af svampeinficerede zombier og hærdede overlevende, der minder om slaget ved Hardhome i femte sæson af ”Game of Thrones”. Der er intriger, hævn og forrædderi. Og der er et afsnit to der på mest isnende og tårefremkaldende vis understreger, at ingen personer i ”The Last of Us” er sikret overlevelse.
Sæson ét kastede os ind i en kaosramt verden, hvor en svampebaseret pandemi havde reduceret mange millioner mennesker til sanseløse monstre. Deres eneste impuls var at bide de stadigt færre raske mennesker – som derefter bliver forvandlet til nye monstre.
I denne verden fik den hårdføre Joel, som mistede sin teenagedatter ved pandemiens start, til opgave at følge den 14-årige Ellie gennem landet til modstandgruppen Fireflies. Gruppen arbejdede på en kur mod svampevirusen og havde brug for Ellie, der som en af de eneste er immun over for den.
I afslutningsafsnittet viste det sig, at Fireflies ville eksperimentere på Ellies hjerne og dermed slå hende ihjel, hvorefter Joel dræbte alle i bygningen for at redde hende.
Sæson to starter fem år senere, hvor Joel og Ellie bor i den palisadeomkransede by Jackson, der ledes af Joels bror Tommy. Stemningen er spændt mellem Ellie og Joel, og hun afviser ham gang på gang. Til gengæld tiltrækkes hun lavavarmt af den jævnaldrende Dina og vice versa.
Men Jackson er truet fra flere sider. Svampevirussen dukker op inden for byens forsvarsværker. Den er muteret i mellemtiden så den smitter gennem luften. Samtidig er monstrene blevet både langt hurtigere og mere intelligente. Udenfor ligger en kæmpe horde af monstre således i dvale under sneen og venter bare på at vågne og gå til angreb på byen.
Og i horisonten nærmer en lille flok fordrevne Fireflies sig. De ledes af den unge Abby, hvis far var en af de videnskabsmænd, som Joel dræbte for at redde Ellie. Og som nu kun lever for at få hævn.
Mere skal ikke afsløres her. Blot at sæson to er endnu mere dyster end sæson ét og til fulde viser, hvordan hævn er meningsløst og trøstesløs spiral.
”The Last of Us” veksler lige som i første sæson mellem nerveflæsende scener, hvor hovedpersonerne må kæmpe hårdt for ikke at blive dræbt af monstrene, og følsomme øjeblikke, hvor forholdet mellem den udadvendte Dina og den mere indadvendte Ellie får plads og dybde.
Pedro Pascal lægger yderligere lag til Joel-figurens hårde-følsomme personlighed og livsprøvede blik. Det er dog Bella Ramsey og Isabela Merced, der ganske stjæler billedet som Ellie og Dina. Den ene kantet og indadvendt i sine følelser – i hvert fald når det gælder kærlighed – den anden levende o9g charmerende.
Endelig spiller Kaitlyn Dever aldeles lammende som den hævngerrige Abby på et niveau, der igen bringer minder frem om de mest hadede figurer i Game of Thrones. At hun hidtil først og fremmest har været kendt for at spille komedie må siges at være en 180 graders vending på højde med Ulf Pilgaards seriemyrdende politimand i ”Nattevagten”.
På den måde er ”The last of Us” TV-seriestof på højestene niveau.
The Last of Us 2 – 7 episoder af 53-59 minutter – USA og Canada – Skabere: Craig Mazin og Neil Druckmann – Medvirkende: Bella Ramsey, Pedro Pascal, Isabela Merced, Gabriel Luna, Young Mazino, Kaitlyn Dever m.fl.
