Filmanmeldelse: American Sniper – From my cold dead hands!

American Sniper

4 popcorn

Om få dage bliver det afgjort, om Clint Eastwoods ”American Sniper” bliver årets store Oscar-vinder eller ej.

De amerikanske filmjournalister har allerede afsagt deres dom, da filmen blev totalt forbigået ved Golden Globe uddelingen. Det forhindrer imidlertid ikke, at amerikanerne jubler og klapper i biograferne over ”American Sniper”, eller at filmen er indstillet til hele seks Oscar-statuetter, herunder for bedste film og bedste mandlige hovedrolle.

Hvis Bradley Cooper skulle vinde den sidste, vil det være fuld fortjent. Som snigskytten Chris Kyle leverer han en pragtpræstation, der er karrierens bedste.

Men det gør stadig ikke ”American Sniper” til en værdig Oscar-vinder, eller en god film. Eller rettere rent filmteknisk og skuespilmæssigt er det en strålende film. Det er manuskriptets selvforherligelse af den amerikanske indsats i Irak og totale mangel på selvransagelse, der gør, at man forlader biografen med en kvalm smag i munden.

På en måde kan man godt forstå amerikanerne, for historien om Chris Kyle rammer fuldstændig ind i den amerikanske selvforståelse. Han var, som USA og landets borgere gerne vil se sig selv.

Som barn får Chris indskærpet af sin far, at der findes tre slags mennesker her i verden: Ulve, får og hyrdehunde. Hvilken af grupperne tilhører du? spørger faderen, og Chris er ikke i tvivl. Han er en hyrdehund, der beskytter fåreflokken mod de stygge ulve. Så da ”ulvene” angriber den amerikanske ambassade i Nairobi og tre år senere brager ind i World Trade Centers to tårne, går hyrdehunden i aktion.

Chris melder sig til hæren, bliver Navy Seal og kommer til Irak. Her er hans opgave, at dække soldaterne med sit kikkertsigte og sin evne til at ramme plet, så de ikke falder i baghold, når de rykker ind i byområderne.

For Chris eksisterer der kun dette ene mål. Da de første, der truer soldaterne, er en kvinde og dreng, tøver han derfor ikke med at trykke på aftrækkeren, og i løbet af kort tid bliver han den mest dødbringende snigskytte, USA nogensinde har haft.

De kommende år bliver hen udsendt til Irak i alt fire gange og når at dræbe mindst 160 mennesker. Dette er kun det bekræftede tal, mens man regner med, at det virkelige tal er over 250. Så det er intet under, at de irakiske oprørere hurtigt satte en klækkelig dusør på hans hoved.

Krigen er dog ikke uden omkostninger for Chris. Mens han opsluges af adrenalin-kicket og sin mission som selvbestaltet frelser, fungerer han dårligere og dårligere som ægtemand og far. Savnet på hjemmefronten bliver efterhånden så stort, at familien siger fra.

”American Sniper” er bedst, når vi lige som Chris og soldaterne er fanget mellem murbrokker og halvt sammenstyrtede huse, mens pulsen pumper og man ikke ved, hvor det næste skud kommer fra.

Og den er mest mindeværdig for Bradley Cooper, der tog atten kilo på til rollen og render rundt med muskelsvulmende overarme, sydstatsaccent og en fremskudt hage, der er som mejslet i sten. Hans rutsjetur mellem pligten og den stigende angst er hele drivkraften i ”American Sniper”.

Det kan dog ikke dække over, at den 84-årige stokkonservative Clint denne gang er kammet totalt over i enøjet patriotisme og ikke stiller et eneste spørgsmålstegn. At invasionen af Irak byggede på falske historier om masseødelæggelsesvåben nævnes således ikke med et ord. Det samme gælder enhver snak om Abu Ghraib, hemmelige CIA-fængsler, Guantanamo-basen og alle de andre pletter på det amerikanske våbenskjold.

Det hele er blevet reduceret til en uklædelig sort/hvid omgang os mod dem med de irakiske oprørere i rollen som de onde indianere, mens Chris og hans kammerater er det frelsende kavaleri.

Men det er selvfølgelig også nemmere at forsvare Kyles mange drab, når modstanderne fratages enhver menneskelighed og dæmoniseres, som det sker her. I øvrigt samme taktik som Hitler brugte som undskyldning for at udrydde jøderne.

I American Sniper er det kun amerikanske liv og familier, der tæller og har værdi. Så mens man kan beundre filmen som potent krigsdrama, er den endt som noget, der mest af alt mindre om en propagandafilm for National Rifle Association (NFA)

Det er næsten som, at man i baggrunden kan høre afdøde Charlton Heston messe NFAs slogan ”From my cold dead hands”.

American Sniper – 132 minutter – USA – Instruktør: Clint Eastwood – Medvirkende: Bradley Cooper, Sienna Miller, Jake McDorman, Eric Ladin, Reynaldo Gallegos, Hector Bucio m.fl.