Allerede nu knap halvvejs i 2025 kan vi konstatere, at det indtil videre har været et forrygende dansk filmår med mange stærke og vedkommende debutfilm. Film der har taget livtag med emner som ung seksualitet, det københavnske queermiljø, bandemiljøet på Nørrebro og familieliv i skyggen af alvorlig sygdom.
Nu melder endnu en debutant sig på banen. Med udkantsdramaet ”Sønnike” slår 34-åprige Jesper Quistgaard fast, at han sagtens kan styre en følsom fortælling om ansvar, svigt og frygt for ikke at slå til på baggrund af en familietragedie.
Omdrejningspunktet er 29-årige fynbo Lasse, der arbejder på et værksted, hvor han også har et værelse, og hvis dage går med at høre technomusik og druk og slagsmål på den lokale bodega.
En dag ringer hans mor og skælder ud over, at han er for sent på den til sin lillebror Vincents konfirmation. Og bagefter skælder hans kæreste – hvis det er det, hun er – ham ud over aldrig at sagt noget om, at han har en lillebror.
Det har han heller ikke, skal det vise sig. Allerede i filmens start ser vi i et flashback Lasse sidde med en spæd Vincent. En alt for ung far, der ikke kan tage sig af sin søn, så forældrene må træde til i stedet.
Han når dog frem til konfirmationen og Vincent, der altid har troet, at Lasse er hans storebror. Dramaet tager dog fart, da forældrene kort efter omkommer på tragisk vis ved en busulykke. Dermed står knudemanden Lasse, der ellers har isoleret sig fra alt og alle i sit liv, pludselig tilbage med ansvaret for Vincent og skal leve op til en faderrolle han aldrig har påtaget sig. Og med en dybt begravet familiehemmelighed, som nu i ekspresfart er på vej mod overfladen.
”Sønnike” er et opløftende eksempel på, hvordan regionale fonde er med til at en betydelig andel af de 18-20 danske spillefilm, der produceres hvert år, foregår ude i lokalmiljøer.
Filmen er optaget på Fyn af et lokalt filmhold og i byen Ullerslev, som Jesper Quistgaard selv stammer fra. Han er i øvrigt uddannet på den fynske filmskole og det er Fynsk Film, der står som producent. Mere lokalt og fynsk kan det næsten ikke blive.
Det nære bevares også i selve fortællingen om en familie i krise, hvor de efterladte skal prøve at finde hinanden på en ny måde.
Der er mange ubesvarede spørgsmål i ”Sønnike”. Herunder ikke mindst, hvordan det er lykkedes at skjule, hvem der er Vincents virkelige far, i alle de år. Men det hele opvejes af spillet mellem de to brødre. Og nogle figurer, der er så troværdige, at man næsten synes man kender dem fra sit eget liv.
Bedst er Morten Agerholm Jensen som brysk machofynbo tilsat lidt lune og humor og et forvirret følelsesliv, der lige som familiehemmeligheden lurer lige under overfladen.
På samme måde fylder Bertram Bisgaard rollen flot ud som ung, blåhåret, følsom, problemfornægtende 14-årig fyldt af teenage-attituder. Og snart også med en sandhed, som han i første omgang reagerer på med vrede.
Andre af filmens personer er mere overfladisk leveret, men selv om ”Sønnike” ikke er verdens største film, er den med sin troværdighed og hjertevarme ganske ferm filmunderholdning.
Sønnike – 105 minutter – Danmark – Instruktør: Jesper Quistgaard – Medvirkende: Morten Agerholm Jensen, Bertram Bisgaard, Sarah Boberg, Kristian Halken, Trine Pallesen, Iben Dorner, Claus Riis Østergaard m.fl.
