Måske er jeg bare en gnaven gammel filmanmelder, men hold op, hvor Klassefesten 4 irriterer mig.
For det første, fordi den overhovedet er blevet lavet. Da Klassefesten 3: Dåben kom i 2016, blev den heglet ned af anmelderne. Derfor skulle man tro, at festen for længst var forbi for de tre hovedpersoner Niels, Thomas og Andreas. Eller at man i det mindste havde brugt de ni år på at lave et manuskript, der hævede sig bare en anelse over kravlegården.
Men nej. Som sædvanlig går det hele op i prutte- og tissemandsjokes og andre platte vittigheder, der får én til at krølle tæer og begrave hovedet i hænderne.
Historien er ellers alvorlig nok.
Niels (Nikolaj Kopernikus) er blevet opereret for prostatakræft. Operationen var vellykket, men nu har han som følgevirkning problemer med rejsningen. Det sætter naturligvis gang i en eksistentiel krise og hans billede af sig selv som mand.
Niels tager det ikke pænt og vil hverken med til sine svigerforældres kommende guldbryllup eller fejre sin egen 50-års fødselsdag. Hans kone Jette (Helle Fagralid) evner ikke at rumme sig mand i hans livskrise og skaber i stedet yderligere pres: Enten tager han sig sammen og kommer med til guldbrylluppet, eller også vil hun aldrig tilgive ham.
Og hans trofaste venner Thomas (Troels Lyby) og Andreas (Anders W. Berthelsen) er lige så ubehjælpsomme i deres krisehåndtering. De beslutter i stedet at lokke Niels med til Fyn, hvor svigerforældrene bor, og overraske ham med et surpriseparty i vennen Fisse-Frodes sommerhus.
Det ender selvfølgelig i ren under bæltestedet komik. Med en tur i swingerklub på Falster, og to venner, der smører sardinolie på Niels testikler, så han tror, at han har haft sex. Ja, vi er vitterlig helt dernede.
Min anden kæmpe irritation over Klassefesten 4 er, at man har misset chancen for at tage dette alvorlige emne seriøst. Hvert år får 4.500 mænd konstateret prostatakræft og 1.200 dør af sygdommen – flere end der på kvindesiden dør af brystkræft. Og mange af de prostatakræft-ramte mænd rammes efter behandlingen af rejsningsproblemer og kastes ud i dyb krise og sexløse liv.
Dét fortjener en ordentlig film. Men i stedet leverer Nordisk Film dette infantile lort. Som nedgør mænd som køn, nedgør et kæmpe problem og med rette får blandt andet kvindeligere anmeldere til at håne filmen og skrive, at som sædvanlig styrer pikken alt.
Man kunne gøre disse kvindelige anmeldere opmærksomme på, hvordan kvinder kastes ud i lignende livskriser, når de får bortopereret et bryst, ikke kan få børn eller mister lysten og vådheden, når de går i overgangsalder. Men det er der selvfølgelig ingen, der i disse MeToo-tider tør gøre grin med og nedgøre på samme måde.
Man kunne også stille og roligt påpege, at både filmens instruktør og manuskriptforfatter er kvinder. Så the joke is on you ladies.
Endelig irriterer det mig grænseløst, at så mange gider se lortet. Klassefesten (2011) solgte over 505.000 biografbilletter, Klassefesten 2: Begravelsen (2014) over 296.000 billetter og Klassefesten 3: Dåben (2016) næsten 525.000 billetter. Og mon ikke lige så mange lader sig lokke til at se den nye film.
Det får naturligt nok Nordisk Film til at udtale, at Klassefest-filmenes styrke er deres folkelighed, og at de aldrig vil lade sig stoppe af dårlige anmeldelser.
Så verden vil bedrages og folkelighed er åbenbart lig fordummelse (ud over solid profit til filmselskabet). Man aner allerede konturerne af en Klassefesten 5 et sted i fremtiden. Jeg tør næsten ikke skrive, at det ikke kan blive værre.
TITEL: Klassefesten 4: Venner for altid
VARIGHED: 97 minutter
LAND: Danmark
INSTRUKTØR: Tilde Harkamp
MEDVIRKENDE: Nicolaj Kopernikus, Anders W. Berthelsen, Troels Lyby, Helle Fagralid, Tomas Villum Jensen, Molly Egelind m.fl.
