Det sker igen og igen. En film bliver et stort hit, og på et eller andet tidspunkt er der nogen – gerne med dollartegn i øjnene – der vil lave en opfølger. Eller en prequel. Eller begge dele.
Nu er turen så kommet til David Frankels 20 år gamle hit The Devil Wears Prada (2006). Endda med de oprindelige skuespillere i hovedrollerne. Vi snakker Hollywoodstjerner som Meryl Streep, Anne Hathaway, Emily Blunt og Stanley Tucci. Gode garvede skuespillere, der alle burde vide bedre end at prøve at krydse deres eget spor. Retfærdigvis skal det siges, at de til at begynde med var tøvende over for projektet. Den tøven skulle de have reageret på.
På et tidspunkt i The Devil Wears Prada 2, er der en, der siger om den berygtede redaktør på modemagasinet Runway, Miranda Priestly (Streep): Hun er ikke længere relevant. Det samme kan man sige om filmen. Hvis der er noget, som denne opfølger viser, er det at mode og film om mode aldrig har været mindre relevante.
Men tilbage til handlingen:
Journalisten Andy Sachs (Hathaway) bliver sammen med sine kolleger fyret fra sit job på magasinet Vanguard. Imens er Runway ude i en publicitykrise og har brug for at genoprette troværdigheden.
Derfor hyrer magasinets ejer til Mirandas store fortrydelse Andy til at skrive artiklerne. Miranda har glemt, hvordan Andy arbejdede for hende nogle år tidligere og behandler hende med udsøgt, giftig arrogance. Til gengæld er Mirandas trofaste højrehånd Nigel (Tucci) glad for at se hende.
Samtidig viser det sig, at Emily (Blunt), der tidligere arbejde for Miranda, nu har en chefstilling hos Dior, som er en af Runways største annoncører. Heller ikke Emily er glad for gensynet med Andy, som hun mener stjal hendes arbejde på modemagasinet.
Mere skal ikke røbes her. I sin tid var The Devil Wears Prada med til at sætte sit præg på populærkulturen og definere en hel generation. Det samme kommer man ikke til at sige om toeren.
Filmen er fyldt med lækre billeder fra New York og Milano, elegante kontorer, blitzlys, (alt for) tynde modeller på catwalks og en uendelig række af lækkert modetøj. Kort sagt en af de film, der aldrig kommer inden for en kilometers afstand af almindelige mennesker og deres liv. Og hvis hovedpersoner i øvrigt ikke kunne være mere ligeglade.
Samtidig tales og hulkes der med store ord om nødvendigheden af at bevare rigtig journalistik. Og om ikke at bryde de smukke traditioner som modens spydspids, Runway står for.
Andy går endda så vidt som til at sige på et tidspunkt, at hun godt ved, at de fleste i verden har det værre end hende. Og selv om hun fortsætter med at have ondt af sig selv, er det rart med selv dette minimum af selverkendelse.
Som sagt er The Devil Wears Prada 2 præcis lige så glitrende retoucheret modeflot, som man kunne forvente. Men det er som glace på en flot kage. Overflade og tomme kalorier.
Og når Andy bonder med, men aldrig åbent forsvarer sin tykke kollega på Runway, der konstant nedgøres af sin chef, er kvalmegrænsen nået.
Det hele kunne være reddet, hvis dialogerne var lige så elegante som tøjet. Eller hvis skuespillerne nåede ind til en form for ægte ærlighed eller hudløshed under det. Men det gør de ikke.
Bedst står Meryl Streep med sin metaltrætte udgave af Miranda, der forbløffes, da hun erfarer, at der er et cafeteria i Runways bygning, og ser lidende ud, da hun må flyve på økonomiklasse. Og der er altid noget forsonende og rart over Stanley Tucci – selv når han spiller usympatiske roller som i Hunger Games filmene.
Men Anne Hathaway er – ja, hvordan siger man det – mega-irriterende fra start til slut. Hun overspiller sin rolle og udstråler konstant en nervøs nogle gange undskyldende energi, der gør hende utroværdig. Man forstår faktisk godt de mange bidende bemærkninger fra Miranda. Samtidig er det en komplet gåde, hvem der har castet den australske skuespiller Patrick Brammall som kærestepotentiale for Andy? De to har lige så lidt kemi gnist som en gennemblødt tændstik. Og i øvrigt kun minimal spilletid at udfolde deres forhold på, så det er mildt sagt op ad bakke.
Med krig i Gaza, Ukraine og Iran, klimakrise og kapacitetsproblemerne inden for ungepsykiatrien er det fuldstændig irrelevant at bruge tid på luksusproblemerne for en flok mennesker i modebranchen.
TITEL: The Devil Wears Prada 2
LÆNGDE: 119 minutter
LAND: USA
INSTRUKTØR: David Frankel
MEDVIRKENDE: Meryl Streep, Anne Hathaway, Emily Blunt, Stanley Tucci m.fl.
