Hvad er hjem?
Er det et fysisk sted? En duft? Smagen af et måltid? En lyd?
Eller er det mere en idé om noget? En følelse eller en fornemmelse af nostalgi?
Eller taler vi i stedet om en speciel gruppe mennesker?
Spørgsmålet – eller spørgsmålene – om, hvad hjem egentlig er, flyder som en tyk, pulserende strøm gennem Marijana Jankovics spillefilmsdebut. Og undervejs skaber de tvivl, håb, glæde, fortrydelse og fortvivlelse hos hovedpersonerne.
Jankovic, der også er en kendt skuespiller, har været der før. I 2018 kom hun med kortfilmen Maja, der handler om hendes egne oplevelser med at komme til Danmark som barn. Nu ruller hun så historien ud i fuld spillefilmslængde.
Historien starter i 1991 i det tidligere Jugoslavien. Økonomien er presset og i baggrunden rumler balkans mange konflikter. Marko og Vera arbejder hele dagen på deres farm, men får ingen løn. I stedet bliver de truet med, at der bliver lukket for elektriciteten.
Da en onkel kommer på besøg fra Danmark, begynder de derfor at drømme om det forjættede land mod nord. Er det stedet, der flyder med mælk og honning? Stedet hvor deres børn kan få en bedre fremtid?
De tager afsted, men må allerede her kommer det første offer: De er nemlig tvunget til kun at tage et af deres børn med og vælger deres 6-årige datter Maja. Sønnerne bliver i stedet tilbage på gården.
Da de ankommer, må forældrene gifte sig proforma med danskere for at få statsborgerskab. De forklarer Maja, at det hele bare er en leg, og at de stadig er sammen. Men lidt efter lidt går det op for Maja, at Danmark ikke er det eventyrland, alle taler om. ”Det er bare noget, I siger”, fortæller hun lakonisk til skoleinspektøren.
Men samtidig er Maja den, der bedst og hurtigt lærer sproget og bliver integreret. I en grad, så hun bliver den voksne for forældrene, der må agere tolk.
Med næsten kirurgisk præcision og stor følelsesmæssig slagkraft indfanger Jankovic den isolation, som rammer både Maja og hendes forældre. For hvordan navigerer man et nyt og fremmed sted? Hvordan lærer man et nyt sprog og ordner alt papirarbejdet? Og hvad sker der, når alle ens klassekammerater taler et fremmed sprog?
Og oven over det hele svæver spørgsmålet om de menneskelige omkostninger. For er det værd at ofre sig og drage bort? Eller bliver prisen i virkeligheden for høj i form af splittede familiebånd? Et flash forward i filmens slutning viser hudløst konsekvenserne af at forlade et sted for at prøve at høre til et andet.
Og hvem sætter man så til at spille den serbiske onkel? Zlatko Buric selvfølgelig. Og rollen som faderen? Lige så selvfølgeligt Dejan Čukić. Det gode er, at man stort set kun hører dem tale serbisk. Og at Čukić får lov til endnu engang at udfolde sit store talent, som alt for sjældent får fuld vingebredde at boltre sig på.
Han er fantastisk som Marko og ikke mindst gribende: Hans hjertesorg, hans frustration, hans frygt og hans følelse af fiasko er alt sammen så fuldstændigt håndgribelige og ægte. Hans beslutsomhed om at være en god far, ægtemand og forsørger er ædel og forståelig. Markos smil når sjældent hans øjne, og det er med øjnene, at Cukic afslører sin karakters virkelige følelser. Det er en rå, autentisk præstation og totalt empatisk.
På samme måde leverer Nada Sárgin et fremragende portræt af moderen Vera og hendes følelsesmæssige udmattelse. Da hun efterlader sine sønner, bliver hendes hjerte øjeblikkeligt revet i to. Og selv om hun er robust og en overlever, er der mere end et strejf af nedtrykthed over hende. I en af filmens mest hjerteskærende scener, må Maja således agere tolk for sin mor, da hun skal tage stilling til en ny graviditet.
Imellem disse to spiller Tara Cubrilo strålende som barneudgaven af Maja. Hendes skiftevis forvirrede og vemodige blikke er smukt indrammet. Som tilskuer får vi en klar fornemmelse af, hvor hurtigt hun har måttet vokse op og assimilere sig. For sine forældres skyld, såvel som for sin egen skyld.
At birollerne er besat med danske topskuespillere som Trine Dyrholm, Jesper Christensen og Lene Maria Christensen siger noget om de tre hovedrolleindehaveres niveau.
Med Hjem har Jankovic skabt en fremragende film om identitet og rodløshed. En filmisk analyse af ansvar versus tilhørsforhold og den sande værdi af ens rødder.TITEL: Hjem
VARIGHED: 105 minutter
LAND: Danmark
INSTRUKTØR: Marijana Jankovic
MEDVIRKENDE: Dejan Čukić, Nada Sárgin, Tara Cubrilo, Marijana Jankovic, Zlatko Buric, Trine Dyrholm, Jesper Christensen, Lene Maria Christensen m.fl.
