Får der opklarer mord? Nej vel. Umiddelbart ryster man på hovedet af præmissen bag Fårbrydelsen. Men der er faktisk tale om en både sjov, intelligent og bevægende film, hvis charme for en stor del beror på den tilsyneladende umulige kombination af dyrefilm og mordmysterie.
Forestil dig Babe den kække gris (1995) klonet med Richard Osmans uimodståelige krimier om torsdags-mordklubben. Og et stænk fra Disneys Zootopia-film uden hele den store, metodisk opbyggede dyreverden. Så er du ved at være der.
Filmens manuskript bygger på bogen Three Bags Full af den tyske krimiforfatter Leonie Swann. I bogen foregår handlingen i en irsk landsby, men filmen en henlagt til den engelske landsby Denbrook. Der i øvrigt ligger badet i digitalt fremmanet californisk solskin.
Her bor den gode fårehyrde George (Hugh Jackman) i en amerikansk udseende campingvogn. Han driver sin flok helt uden brug af hunde. I stedet bygger han sin hyrdegerning på et tæt og personligt forhold til hver af dem. Og han opdrætter kun får på grund af deres uld – ikke for deres kød.
George slutter hver dag med at læse højt for fårene af sine yndlingskrimier – uden at forvente, at de forstår det – eller engelsk. Men det gør de i høj grad. Ikke mindst hunfåret Lilly har et naturinstinkt for at gætte mordgåderne. Så da George dør under mystiske omstændigheder, sætter fåreflokken sig for at opklare det.
Og der er masser af mistænkte at tage af: Rebecca, George datter, som er dukket op i byen efter mange år. Beth den, lokale kroejer, som har et godt øje til ham. Caleb en konkurrerende hyrde med et noget andet forhold til sine får. Slagteren Ham der også gerne vil have fingre i Georges får. Og den lokale præst Hillcoate, som George gav en stor, mystisk donation, kort før han døde.
Men et er at opklare mordet. Et andet er at give sin viden videre, når man kun er et får, der ikke kan tale.
Mere skal ikke røbes af handlingen her. Kun at der er masser at falde i svime over i dette ferme stykke familieunderholdning. For eksempel teknikken. De digitale effekter er imponerende og sørger for, at fårene helt sømløst interagerer med filmens menneskefigurer. Og scenografien og filmens varme farvepallette sovser en ind i en rendyrket hyggestemning lige fra starten.
Man kan også fryde sig over en sproglig fest af one-lineres som ”Spis ikke beviserne” og ”Det er gartnere, der gjorde det. Han slår hele tiden græsset uden at spise det.” Faktisk starter det allerede i åbningsbilledet med MGM’studiernes ikoniske løve, der i dagens anledning sig mæææhhhh i stedet for at brøle.
Men Fårbrydelsen får også substans og fylde af den alvor, der lurer underneden. Som når fårene bliver nødt til at konfrontere deres angst for at bevæge sig væk fra deres vante omgivelser. Eller når de bliver nødt til at revurdere deres tro omkring døden.
Endelig kan den læne sig op ad en all star cast, der ud over Hugh Jackman tæller blandt andet Emma Thompson som Georges forrygende advokat Lydia Harbottle. Den lokale politistyrke udgøres af landbetjenten Derry (overbevisende spillet af Nicholas Braun), der aldrig har stået over for et mord før. Og på sidelinien huserer journalisten Elliot (en lige så velspillede Nicholas Galitzine), der egentlig kom til byen for at dække den lokale kulturfestival, som viser sig at være både lille og meget lokal.
Fårbrydelsen er en af den slags film, som evner at samle hele familien høj som lav. Og som sender alle glade ud af biografen. Min eneste indvending er egentlig den skrækkelige – og platte danske titel. På engelsk hedder filmen langt mere overbevisende The Sheep Detectives.
TITEL: Fårbrydelsen
VARIGHED: 109 minutter
LAND: Irland, England, Tyskland og USA
INSTRUKTØR: Kyle Balda
MEDVIRKENDE: Hugh Jackman, Tosin Cole, Emma Thompson, Nicholas Braun, Nicholas Galitzine, Molly Gordon m.fl.
