Berlinale interview: Phie Ambo – Dokumentarfilm skaber værdifuld viden

– Udfordringen er at sige, at uanset hvor vi lander, så er det vigtigt at beskrive rejsen. Den er et vigtigt vidneudsagn!

Man behøver ikke at have været mange sekunder sammen med instruktøren Phie Ambo, før man fornemmer, at hendes virke som dokumentarist ikke bare handler om arbejde, men i høj grad også om nysgerrighed, frihed og muligheden for at skabe forandring.

– Dokumentarister er jo et lidt specielt folkefærd. Jeg er mit eget one-man-show, som både planlægger filmen og selv udfører både researchen og optagelserne. Det giver mig en kæmpe stor frihed, fordi jeg kan gå på opdagelse, når det passer mig, og først kommer i kontakt med et filmhold, når min film skal klippes, fortæller hun og fortsætter:

– Danske dokumentarfilm har altid haft stærke historier, men der er en tendens i øjeblikket til, at de nu også er blevet rigtig flotte på billedsiden. Det er derfor, at dansk dokumentar står så stærkt lige nu, fordi publikum også kan nyde filmene for deres visuelle udførsel. Det gør dem meget mere interessante i det store mediebillede.

Spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske, snor sig som en rød tråd gennem Phie Ambos produktion. I øjeblikket er hun således i gang med en triologi om relationen mellem videnskab og menneskelig eksistens.

Den første film ”Mechanical Love” (2007) handlede om, hvad en følelse er for en størrelse, ved at sætte fokus på det tætte forhold mellem mennesker og robotter.

Den næste film ”Free the Mind” (2012) handlede om, hvad en tanke er, mens den sidste film ”Ripples at the Shore” sætter fokus på begrebet bevidsthed.

Det var dog en anden film ”Så meget godt i vente” (2014), der tidligere på ugen bragte Phie Ambo til tops på Berlinalen, da den åbnede festivalens kulinariske del.

– Ideen til ”Så meget godt i vente” fik jeg, mens jeg lavede den indledende research til ”Ripples at the Shore”. Jeg var på udflugt med min datters børnehave til det biodynamiske landbrug Thorshøjgård i Nordsjælland og vidste bare, at det her burde der laves en film om.

– Jeg blev tiltrukket af kontrasten. Hvordan man på den ene side har et sted, der ikke lever efter de tidsrammer og effektivitetsparametre, som almindelige landbrug, men som samtidig kan levere varer af så høj kvalitet, at de har for eksempel Noma som kunder, forklarer Phie Ambo og tilføjer:

– Der var en anden mor, der var med på turen, som spurgte, hvor meget mælk gården producerer hvert år. Her svarede ejeren Niels Stokholm, at han ikke producerer mælk, men tager imod den mælk, som køerne vil give ham.

– Det var jo ikke lige det svar, man forventer af en landmand, så det gjorde mig nysgerrig. Normalt er moderne landmænd jo som omvandrende excellark i gummistøvler, men det billede er bare så langt fra Niels og hans kone Ritas måde at drive landbrug på.

Det tog Phie Ambo to år at optage ”Så meget godt i vente”. Om det siger hun:

– Det første år tog jeg bare op og gik rundt på gården uden at fortælle det til nogen, for ikke at forhaste filmens form.

– For mig er det interessante ved at lave fim ikke at vide, hvad der sker. Det er den opdagelsesrejse, jeg er på undervejs. Kameraet er bare min undskyldning for at være der, og jeg blev nærmest en del af familien på Thorshøjgård og hjalp meget til, for eksempel med høsten. Ellers ville det også være som at skrive en kogebog uden at have smagt på maden først.

Undervejs opstod den konflikt mellem myndighederne og Thorshøjgård, som er filmens dynamo. Niels og Rita blev anklaget for at overtræde reglerne, fordi de ikke benytter drikkekopper til deres køer, men i stedet lader dem drikke af gammeldags drikketrug.

– Da konflikten kom, vidste jeg, at nu havde jeg stof til en film, der var længere end en time. Når folk ser filmen, kan de jo se og føle, hvordan dyrene har det. Samtidig har Thorshøjgård den største biodiversitet i Danmark noget sted, så da konflikten opstod, tænkte jeg, at nu var det med at beskrive og få dokumenteret det her, fordi man ikke ved, om det er her om 10 år, forklarer Phie Ambo, der mener, at dokumentarfilm har en meget vigtig mission.

– Man går og siger, at humaniora bør lukkes, og at folk der bare skriver om andre forskere, men det er ikke rigtigt. Vi skaber viden. Film som for eksempel ”Democrats” er procesfilm, hvor dokumentaristen laver det samme arbejde, som når en forsker sidder med en petriskål. Det er mega værdifuldt.

– Derfor synes jeg også, det er dejligt, at dokumentarfilm har fået mere plads, og at filmen nu er med i Tyskland. Jeg håber, det vil være med til at skabe forandring i Tyskland omkring økologi, understreger Phie Ambo.

Da ”Så meget godt i vente” blev vist på CPH:DOX og senere i biograferne i Danmark, har den indtil videre solgt over 12.000 billetter, hvilket er særdeles godt for en dokumentarfilm. Og samtidig har DR besluttet sig for at vise filmen.

”Så meget godt i vente” har allerede skabt forandring. Niels og Rita fik en undskyldning fra kommunen, Thorshøjgård er blevet en del af Arkegårdene og dermed kommet på Finansloven og reglerne omkring drikkekopper er blevet ændret.

– Min film har gjort den viden tilgængelig, som ellers kun var intern. Det lyder som om, jeg betragter mig selv som en revolutionær, og det kan du også tro, at jeg gør. Staten er os selv, og forandring kan kun komme nedefra. Derfor kan film heller ikke skabe forandring, med mindre forandringen allerede er i gang, slutter Phie Ambo.