Berlinalen dag 8 – En håndfuld blandede tyske bolcher

Tyskland er normalt kendt for godt håndværk. Det gælder også på filmfronten, og blandt filmjournalister hedder det sig, at de tyske film i hovedkonkurrencen sjældent skuffer, men som minimum holder et middelniveau.

Om det også gælder dette års Berlinale, kan man godt blive lidt usikker på, efter at man onsdag havde set den sidste af den håndfuld tyske film, der havde fundet vej til hovedkonkurrencen.

Det startede således i den lave ende fredag med Werner Herzogs film ”Queen of The Desert”. Den tyske instruktør havde ellers gode kort på hånden: En fantastisk person og livshistorie som grundlag for manuskriptet, gode skuespillere og sidst men ikke mindst sin egen mangeårige erfaring.

Trods det blev det endelige resultat en usammenhængende, uengageret film uden den nødvendige gnist med hovedrolleindehaverne. Det sidste skyldtes måske, at det var første gang i hans ellers lange karriere, at Werner Herzog instruerede en erotisk scene. Men skuffende var det.

Omvendt forholdt det sig med Sebastian Schippers ”Victoria”, der blev vist lørdag. Den havde alt det, som gør, at man har lyst til at gå i biografen: En god historie, flotte skuespilpræstationer og ikke mindst et fantastisk kameraarbejde.

Filmen er optaget med håndholdt kamera i én ubrudt optagelse, hvor fotografen løber, går, kravler m.m. efter de medvirkende i 140 minutter. Det gjorde man så tre dage i træk, hvorefter instruktøren kunne beslutte, hvilken af de tre versioner, der v ar bedst.

Til gengæld var de fleste af filmjournalisterne enige om, at det tredje tyske bidrag til hovedkonkurrencen, Andreas Dresens ”As We Were Dreaming” ikke levede op til forventningerne.

Det var historien om en håndfuld unge fyre fra Leipzigs deroute efter murens  fald. En historie der er fortalt flere gange før, og uden at der blev føjet noget nyt til genren.

Filmen hæmmes desuden af sine mere stereotype fremstillinger af såvel de kvindelige figurer som de unges forældre.

Tirsdag var der så verdenspremiere på Wim Wenders nye film ”Every Thing Will Be Fine, og her var meningerne delte. En række af journalisterne mente således, at filmen og dens fremstilling af undertrykte følelser efter en tragisk hændelse i starten, var fremragende.

Andre mente imidlertid, at det hele var alt for underspillet, og at Wenders film derfor bevægede sig rundt på stedet. Man kan i hvert fald ikke beskylde hverken James Franco eller Charlotte Gainsbourg, der spillede hovedrollerne, for at overspille.

Endelig rundede Oliver Hirschbiegel den tyske del af hovedkonkurrencen af  onsdag med filmen ”Elser”, der klart var det mest vellykkede tyske bidrag til konkurrencen i år.

Det er den gribende historie om den tyske tømrer Johann Georg Elser, der i november 1939 forsøgte at dræbe Hitler med en bombe i München og kun var 13 minutter fra at lykkes.

Så resultatet af denne håndfuld tyske film er altså to skuffelser, to rigtig gode film og én, som alt efter temperament var enten det ene eller det andet