Filmanmeldelse: Comeback – Anders W. Berthelsen som drengerøvsfar
Vi kender alle godt typen, den desperate og ynkelige mand på omkring de medio 40, der nægter at se livet og ansvaret i øjnene, men fortsætter med at klæde og opføre sig som en 20-årig. Drengerøvstyper som Jarl Friis Mikkelsen, Peter Asschenfeldt, Klaus Riskjær Petersen og Frederik Fetterlein, der weekend efter weekend fyrer den af i byen, som var de virile unge mænd, men hvor der efterhånden sniger sig noget slidt og i stigende grad patetisk ind i billedet.
En sådan drengerøvsmand, der stædigt nægter at blive voksen, er hovedpersonen Thomas Vang (Anders W. Berthelsen) i Natasha Arthys nye, danske komedie ”Comeback”.
Som yngre var Thomas Vang en kendt stand-upper, men har nu sat karrieren over styr på grund af et liv i overhalingsbanen. De store plakater med reklamer for hans nyeste show er erstattet af små notitser om lørdagsunderholdning i det lokale storcenter, og Thomas Vang må nu nøjes med at være opvarmer for sin succesfulde ven Mads Andersen (Peder Thomas Pedersen).
Han kæmper for at komme op og frem igen, men er ude af stand til at indse, at han aldrig får karrieren og sit liv på ret køl, så længe han bliver hængende i de slidte drengerøvs-attituder, hvor det eneste, det handler om, er at prale med sine seneste scoringer.
Men kan Thomas ikke hjælpe sig selv, kan hjælpen heldigvis komme udefra i en helt uventet form. En dag bliver han opsøgt af sin teenagedatter Frederikke (Sarah-Sofie Boussnina), der ellers bor i Esbjerg med sin mor. Frederikke har noget vigtigt at fortælle, men kan ikke rigtig få det sagt. Nu har hun brug for sin far, og med sig har hun sin blonde veninde Emilie (Roberta Reichhardt), der netop har fået opereret brysterne større.
Thomas stejler først over Frederikkes krav om at træde i karakter som far. Han forsøger at undslå sig og sende hende hjem, men Frederikke nægter at give op. Og inden længe er han og Mads på turné i Thomas’ gamle spand med de to teenagepiger på slæb.
Det kommer selvfølgelig ikke til at gå stille af sig. Frederikke er således ikke specielt imponeret af Thomas’ forældreevner. Hun skifter mellem glimt af håbefuldhed, hvor hun omsider har lyst til at åbne sig op over for ham og få den støtte, hun har brug for, og lange passager, hvor hun bare synes, han er en klam idiot, der ikke kan holde øjnene fra hendes venindes omfangsrige fortrin.
Kort sagt som de fleste teenagere med den forskel, at Thomas har været fraværende det meste af Frederikkes liv. Omvendt kæmper Thomas med sine egne indre dæmoner. For hvordan skal man pludselig kunne tage ansvar for sit barn, når man ikke engang selv er blevet ordentlig voksen og har taget ansvar for sit eget liv?
Pludselig handler det ikke længere bare om at være far, men om at ændre hele sin tilgang til tilværelsen og håbe på, at det lykkes. Eller tage den nemme løsning og fortsætte sin deroute. Thomas Vang kastes i bogstaveligste forstand ud i en eksistentiel krise, hvor hans egen selvopfattelse og virkelighedssans sættes på spil, og hvor begrebet comeback får en helt ny betydning.
Det er lykkedes for Natasha Arthy at ramme tidsånden og bruger komedie-genren som afsæt til at sparke kærligt til en generation, der hylder evig ungdom og har så svært ved at tage ordentlig ansvar.
”Comeback” er således en voksen coming-of-age fortælling. Typer som Thomas Vang findes alle steder og inden for alle erhverv blandt både mænd og kvinder. Derfor er figurerne i ”Comeback” lette at identificere sig med, men heldigvis har Natasha Arthy forsynet dem med mere end bare overflade. Intet er således bare sort/hvidt.
Thomas rummer uventede dybder og ressourcer og er ikke bare en far i panikalderen, der vil i seng med sin datters lækre veninde. Mads er måske slet ikke så god og uangribelig ven, som man skulle tro, for rigtige venner går da ikke i seng med ens datter eller? Emilie er ikke bare en dum blondine med silikonebryster, og Frederikkes rapkæftede teenageydre dækker over den virkelige grund til, at hun har opsøgt sin far. På den måde er det ikke bare Thomas, men alle filmens hovedpersoner, der er nødt til at se sig selv i et nyt lys.
Det hjælper selvfølgelig også på resultatet, at rollerne er besat med sikker hånd. Anders W. Berthelsen kan nærmest rollen som forvokset drengerøv med følsomt indre på rygraden. På samme måde har Sarah-Sofie Boussnina ingen problemer med at spille mutmundet og højtråbende teenager, og som hendes blonde sidekick forstår Robertta Reichhardt at komme ud over de sædvanlige blondine-klichéer.
Hvis man skal indvende noget imod ”Comeback” er det, at den er lidt for forudsigelig og ikke tilfører genren noget nyt, og at man har set hovedpersonerne spille langt mere ind til benet i andre film. Men derfor kan det jo sagtens være underholdende alligevel.
Comeback – 90 minutter – Danmark – Instruktør: Natasha Arthy – Medvirkende: Anders W. Berthelsen, Sarah-Sofie Boussnina, Peder Thomas Pedersen, Peder Thomas Pedersen, Benedikte Hansen m.fl.
