BUSTER 2015: Det skal du se!
BUSTER Filmfestivalen for børn og unge er startet. Og med 140 film på menuen er selv 14 dage ikke nok til at se det hele.
Man må kort sagt vælge, men hvad? Sædvanligvis ville CineMadsen komme med en håndfuld bud, men denne gang har jeg besluttet at overlade æren til den, der kender filmene og programmet bedst.
Så her kommer festivaldirektør Füsun Eriksens bud på, hvilke fem film, du i hvert fald ikke må snyde dig selv for på BUSTER:
PAPIRFLY
Åbningsfilmen “Papirfly” er en fantasifuld børnefilm om en ung australsk drengs passion for flyvning og hans udfordring, da han skal konkurrere i World Paper Plane Championships i Japan. Filmen er storhjertet, varm, energisk og mest af alt er sjov. En ægte gammeldags god børnefilm i børnehøjde med en opløftende historie, farver, pænt spil, humor, et væld af gode figurer, og en tilpas arthouse kant.
18/09 – Amager Bio – 11.45
27/09 – Nordisk Film Fields – 09.00
TRÆKFUGLE
Trækfugle er en følsom, stilistisk og i den grad intelligent film for børn 8 år og opefter. Det er en af vores bedste film på programmet i år. Filmen indeholder ingen specielle effekter eller magi. I stedet viser den en realistisk historie om venskabet mellem to børn og deres lille ælling. Det er en smuk familiefilm, som efterlader mange tanker og smukke følelser i lang tid…
18/09 – Nordisk Film Palads – 10.15
24/09 – Nordisk Film Fields – 10.00
26/09 – Nordisk Film Fields – 10.00
14+
Der er mange historier om den første teenagekærlighed. Men ”14+” fokuserer også på drengens forhold til sin enlige mor med humoristisk sans. Moderen er konstant neurotisk omkring hendes søns psykologiske forandringer i ungdomsårene. Hun slukker straks for TV-programmer med sexscener, holder advarende Alex væk fra at besøge pornosider og røre piger. Men da hun ser sin søn sove med en pige, bliver hun ikke som forventet vred, men løber væk helt uforberedt og krøller sig sammen i et hjørne, da hun stadig betragter sin søn som barn tæt forbundet med hende. Sjov, brilliant skrevet og spillet film for teenagers.
17/09 – Grand Teatret – 09.30
23/09 – Empire Bio – 10.00
ME AND EARL AND THE DYING GIRL
Filmen ”Me and Earl and the Dying Girl” handler om den unge, akavede Greg, der laver lavbudget-film med sin bedste ven Earl i sin fritid. Greg bliver venner med den kræftsyge Rachel, da hans mor tvinger ham til at tale med hende. Langsomt vokser deres venskab, og Greg og Earl beslutter sig for at lave en film til Rachel. Filmen har både humoristiske og alvorlige temaer. Man griner og græder og bliver super underholdt, mens man overvejer livets store spørgsmål.
15/09 – Grand Teatret – 09.30
25/09 – Empire Bio – 10.15
PHAMTOM BOY
“Phantom Boy” er indspillet i New York og handler om en dreng, hvis mystiske sygdom har forvandlet ham til et fantom, der er i stand til at forlade sin krop og udforske byen som et spøgelsesagtigt genfærd. En original og medrivende animationsfilm med en æstetisk og inspirerende tegnestil.
16/09 – Nordisk Film Palads – 10.15
19/09 – Nordisk Film Palads – 10.15
24/09 – Nordisk Film Palads – 10.00
Og husk så, at disse filmoplevelser kun koster 15 kroner stykket!