Filmanmeldelse: Flugten fra Østtyskland – Basalt spændende flugtdrama med Stasi i hælene

Nogle gange overgår virkeligheden fantasien. Sådan er det med Michael Herbigs nye film “Flugten fra Østtyskland”.

For en gangs skyld siger den danske titel det hele – faktisk bedre end originaltitlen ”Ballon”. Filmen, der bygger på virkelige hændelser, handler således om to østtyske familier – Strelzyk og Wetzel – der i 1979 beslutter sig for at flygte fra DDR ved at flyve over grænsen i en hjemmelavet varmluftsballon.

For at forstå den desperate plan, må man skrue tiden tilbage til slutningen af 70’erne 10 år før murens fald. Dengang hvor DDR var en del af Østblokken, hvor unge drenge og piger blev tvunget til at sværge troskab over for deres land og socialismen, når de forlod folkeskolen, og hvor efterretningstjenesten Stasi og dens over 200.000 informanter overvågede alle dele af det østtyske samfund.

Straffen for at flygte fra DDR var hård. Fra 1961 til 1988 blev over 75.000 østtyskere stemplet som forrædere og sendt i fængsel, fordi de forsøgte at flygte til vesten. Samtidig mistede mere end 800 mænd, kvinder og børn livet i deres forsøg på at krydse grænsen, som var bevogtet af pigtråd, landminer, selvudløste geværer og bevæbnede grænsevagter.

Det var dette undertrykte samfund, som elektrikeren Peter Strelzyk og hans ven mureren Gunter Wetzel ville undslippe. Tilsammen udklækkede de to en dristig plan, der skulle få dem selv, deres koner og tilsammen fire børn ud af landet: At bygge en varmluftsballon og flyve over grænsen. Strelzyk stod for at konstruere gondolen og varmeblæseren, mens Wetzel, der også var ferm på en symaskine, stod for at sy selve ballonen.

”Flugten fra Østtyskland” kaster tilskuerne midt ind i den spændende historie. Kort efter familien Strelzyks 15-årige søn Frank har bestået eksamen, forsøger familien for første gang at flygte.

Forsøget mislykkes på mest bitre vis. Ballonen strander kun få hundrede meter fra grænsen, og det lykkes dem kun med nød at næppe at slippe hjem, inden nogen opdager, at de har været væk.

Imidlertid bliver den strandede ballon opdaget af grænsevagterne, og nu starter et kapløb mod tiden. Kan det lykkes de to familier at skaffe nok stof til en ny og bedre ballon, sy den og undslippe, før Stasi med den sadistiske oberstløjtnant Seidel i spidsen finder frem til dem.

”Flugten til Østtyskland” er noget så sjældent som en basalt spændende film. Her er ingen superhelte eller Bruce Willis typer, men blot en gruppe helt almindelige mennesker i en usædvanlig og nervepirrende situation. Det kunne kort sagt have været én selv, og det gør, at man lever med og meget af tiden sidder helt ude på kanten af stolen og krydser fingrer for, at det lykkes.

Samtidig er det fuldstændig lykkedes for Michael Herbig at genskabe tidsbilledet og stemningen fra DDR i sluthalvfjerdserne helt ned til de grimme biler og frisurer. Et paranoidt samfund, hvor man hele tiden må kigge sig over skulderen, fordi selv ens nærmeste kan være Stasi-meddeler.

Man kan diskutere, om det ikke er at smøre en anelse for tykt på, at familien Strelzyks genbo arbejder hos det lokale Stasi-kontor, og at Frank er forelsket i deres datter. Men det er petitesser i en film, hvor så meget lykkedes, og som er en hyldest til menneskets frihedstrang og opfindsomhed.

Flugten fra Østtyskland – 125 minutter – Tyskland – Instruktør: Michael Herbig – Medvirkende: Friedrich Mücke, Karoline Schuch, Davis Kross, Alicia Von Rittberg, Thomas Kretschmann m.fl.