Filmanmeldelse: Ninna – Når mor er ALT for meget
En lille pige sidder i stuen og leger med sit dukkehus. Hun gennemspiller et ægteskabsdrama, hvor faderen fra sin plads i lænestolen råber af moderen. Pigens egen mor ligger halvberuset på sofaen og kigger på det fingerede skænderi. Hun rejser sig beslutsomt og blander sig i legen ved at kyle far-dukken i skraldespanden. For han skal ud – helt ud.
Med indledningsscenen i ”Ninna” sættes hele præmissen for et af de mest interessante personportrætter i dette års danske film.
30-år senere arbejder den nu voksne Ninna på en grillbar i Præstø. Moderen er flyttet på plejehjem, og Ninna selv er som et kulørt dampbarn – underholdende og anstrengende på samme tid. Med farvestrålende tøj, udfordrende kæmpebarm, flamboyante parykker og en evig smøg i mundvigen tonser hun gennem livet uden filter.
Hun er for meget på alle måder, og hun fornemmer det godt selv, men hun kan ikke lade være. Opvæksten blandt alkoholiker-forældre har sat dybe spor. Hun er kæresteløs med en indgroet mistro over for mænd, og en omklamrende, dominerende tyran i forhold til sønnen Dennis.
Da Dennis på sin 18 års fødselsdag meddeler, at han flytter for sig selv i egen lejlighed sammen med sin nye kæreste, bryder Ninnas verden totalt sammen. Hun kastes ud i en eksistentiel krise, og hendes gentagne forsøg på at genoprette kontakten til sønnen skubber ham blot længere og længere bort.
Samtidig møder Ninna sin nye nabo, singlefyren Morten, som bliver interesseret i hende. Men Ninna har ikke sådan tænkt sig at overgive sig til kærligheden – eller har hun?
Instruktøren Hans Fabian Wullenweber og manuskriptforfatteren Susanne Juhasz har skabt en film, der er lige så spøjs, som sin hovedperson: For tragisk i sit omsorgssvigtede udgangspunkt til at være en egentlig komedie og for sjov til at være en tragedie er den hele tiden ved at styrtlande mellem to stole.
Plotmæssigt er der ikke de store overraskelser, men ”Ninna” reddes af tre store plusser. Det første er den velskrevne dialog. Selv om ikke alle filmens onlinere sidder lige i skabet, er den dog så tindrende veloplagt at man båder griner, græmmes og varmes undervejs.
Plus nummer to er Susanne Juhasz selv i en sand tour-de-force præstation som Ninna. Selvfølgelig hjælper det, når man har skrevet sin egen rolle, men det kræver alligevel sin kvinde nærmest nonstop at udleve Ninnas voldsomme følelsesudladninger, skarpe verbale kanonkugler og hjertevarme udbrud. Eller når hun nedsmelter og gemmer sig for verden under sengen.
Endelig er Peter Gantzler et klart hit som naboen Morten, der har sit hyr med at overbevise Ninna om, at de er skabt for hinanden. Ikke mindst, da det går op for hende, at han er tidligere alkoholiker. Med en perfekt balance mellem et hårdt ydre og en blød kerne beviser Gantzler endnu engang, at han bare bliver bedre og bedre med årene.
Susanne Juhasz har fortalt, at hun allerede har manuskript til en to’er og idéer til en tre’er. I så fald må fortællingen godt være endnu mere stram og genren mere tydelig.
Men indtil da kan man nyde denne julegave på forskud af en feel good film, der måske nok er for meget, men som kommer fra hjertet.
Ninna – 90 minutter – Danmark – Instruktør: Hans Fabian Wullenweber – Medvirkende: Susanne Juhasz, Peter Gantzler, Rex Leonard, Kristian Halken, Annemarie Malle Klixbüll, Jesper Asholt m.fl.
