Filmanmeldelse: The Amazing Spiderman 2 åbner superheltesæsonen med et brag
Dagligdagen har holdt sit indtog i Spiderman-land. Peter Parker deler sin tid mellem at bekæmpe onde skurke og passe sine studier og kæresten Gwenn Stacy. Men kan man både blæse og have mel i munden, når man hedder Spiderman? Kan superhelterollen virkelig forenes med et helt almindeligt liv?
Det er det helt centrale spørgsmål i opfølgeren til “The Amazing Spiderman”, der kickstartede Spiderman-universet for to år siden, og som Marc Webb nu sparker flot videre i en hæsblæsende, men også meget emotionel to’er.
For der er meget på spil ikke blot for Spiderman selv, men også for hans omgivelser. Da Gwenn Stacys far døde i slutningen af den første film efter opgøret med The Lizard, fik han Spiderman til at love, at han ville holde sig fra Gwenn.
Peter Parker er derfor dybt splittet mellem sit løfte og sine følelser for Gween. Men selv om parret slår op, kan de selvfølgelig ikke holde sig fra hinanden. Og da New York samtidig bliver hjemsøgt af hele to nye superskurke – Electro og Green Goblin – der begge har den skumle bioresearch-virksomhed OsCorp til fælles, trues Spidermans liv fra flere sider.
Marc Webb ved præcis hvad han har med at gøre og styrer sin historie med stilsikker og øvet hånd. ”The Amazing Spiderman 2” er fyldt til overflod med svimlende flyveture, aktionsekvenser og charme. Spiderman svinger sig i bogstaveligste forstand ind i fremtiden og river publikum med sig.
Filmens overlegenhed truer dog også med at blive dens svaghed. Spidermans håndtering af diverse skurke virker således visse steder så tilbagelænet, at det tangerer selvfedme.
Det hjælper heller ikke, at flere af disse opgør er iscenesat som udvidede gladiatorkampe på gadeplan med hujende tilskuere på sidelinjen, der klapper og kommer med tilråb frem for at vælge den åbenlyst fornuftige løsning og gå i dækning. Her krænger troværdigheden over, selv inden for et superhelteunivers.
Omvendt trækker både Jamie Foxx og Dane DeHaan filmen op med særdeles overbevisende præstationer som Electro og Green Goblin. Især imponerer DeHaan, som Peter Parkers barndomsven Harry, der arver Oscorp-imperiet, men også faderens uhelbredelige sygdom, som får ham ud på en farlig kurs med biogenetiske eksperimenter. Hans spillestil minder en hel del om en ung Leonardo DiCaprio.
Nogle vil nok indvende, at motiverne bag de to superskurkes had mod Spiderman hviler på et særdeles spinkelt psykologisk grundlag. Det er da også rigtigt, at ingen af dem som udgangspunkt ønsker at blive skurke, men griber til det som sidste mulighed, fordi de føler sig forrådt. Og at de under andre omstændigheder lige så godt kunne være endt som venner med Spiderman.
Men det der først og fremmest bærer filmen igennem er det sublime spil mellem Peter Parker/Spiderman og Gwen Stacy. For at en kærlighedshistorie skal virke troværdig er det altafgørende, at der er kemi mellem de to parter. Og det er der her, skulle jeg hilse og sige.
Andrew Garfield og Emma Stone gløder lavavarmt i hver eneste scene, de har sammen og med en forrygende veloplagt dialog og timing, der veksler mellem ren screwball og ægte ømhed. En kærlighed som man lever sig ind i og tror på.
Et af de store spørgsmål forud for ”The Amazing Spiderman 2” er da også, om Gwen Stacy dør, som hun gør det i Marvel Universet. Svaret skal ikke afsløres her. Men med denne film har Marc Webb sparket årets superheltesæson i gang med det brag. Næste tak!
The Amazing Spider-Man – 142 minutter – USA – Marc Webb – Medvirkende: Andrew Garfield, Emma Stone, , Sally Field, Dane DeHaan Jamie Foxx m.fl.
