Filmanmeldelse: Love – Stiv pikke og slørede fisser
Det starter lige på og hårdt i Gaspar Noés ”Love”. En mand og en kvinde ligger nøgne og indfiltrede på en seng. Han har hånden i hendes sortkrøllede skød, mens hun langsomt og sensuelt masserer hans prægtige manddom til udløsning. Smukke kroppe i brunst og meget erotisk. Og frem for alt ikke hverdagskost på lærredet, selv om noget lignende dog er forsøgt før.
Måske skulle Noés have stoppet her, for indledningsscenen er faktisk filmens mest pirrende. Lige her opnår han dét, han gerne vil: At præsentere en kærlighedshistorie og hovedpersonernes seksualitet på en følsom måde.
”Love” handler om den unge, amerikanske fyr Murphy (Karl Glusman), der bor i Paris med sin kone Omi (Klara Kristin) og lille datter. Han føler sig indespærret og kvalt i det påtvungne familieskab, da han morgen modtager en bekymret opringning fra ekskæresten Electras mor, som ikke har hørt fra hende i flere måneder. Opringningen kaster Murphy ud i en masse flashbacks til det dybe, men også turbulente forhold med Electra (Aomi Myuyock).. Og resten af filmen krydsklippes der mellem disse minder og nutiden, hvor han mere og mere desperat forsøger at finde ekskæresten.
Gaspar Noés har tidligere vist, at han ikke er bleg for at provokere. Den lange og nådesløst realistiske voldtægts- og voldsscene i ”Irréversible” (2002) er en af den slags scener, man aldrig ryster af sig igen, når man først har set den.
Det er helt klart også hans ønske at chokere denne gang, og samtidig har han åbenlyst også en kunstnerisk ambition om at nærme sig mestre som Jean-Luc Godard og Andy Warhol. Ellers er det i hvert fald svært at forstå den legende klipning eller den antinaturalistiske spillestil og de håbløst klichéagtige dialoger.
Problemet er imidlertid, at man som publikum har meget svært ved at tro på den altoverskyggende og altfortærende kærlighedshistorie mellem Murphy og Electra. Både fordi Murphy undervejs fremstår som en jaloux, besidderisk idiot, som man har meget svært ved at fatte Electras fascination af, men også fordi der bare ikke følelsesmæssig nok dybde i deres forhold.
Her burde Noés i stedet have kigget på Anthony Minghella’s ”Den engelske patient” (1996) og Richard Linklaters fænomenale dialoger i Before-triologien.
I stedet virker det som om, at rammefortællingen blot er en undskyldning for at vise rigelige mængder sex, blod og sæd – faktisk så rigelige, at man, længe inden den 135 minutter lange film slutter, har nået mætningspunktet, og utålmodigt venter på, at hovedpersonerne får det overstået.
Man må beundre de tre hovedindehavere for at sætte al blufærdighed til side og kaste sig ud i projektet. Det gælder blandt andet danske Klara Kristin som nabopigen Omi, som Murphy og Electra først forfører til en trekant, og som derefter er med til at splitte dem.
Men igen er det som om, at Noés trods de eksplicitte sexscener ikke når dybt nok ind. Det er som om, han ikke har taget ved lære af andre hovedværker i genren, som Bernardo Bertoluccis film, Julio Medems ”Sex & Lucia” (2001), Jean-Jacques Beneis ”Betty Blue” (1986) og Michael Winterbottoms ”9 Songs” (2004) samt Abdellatif Kechiches ”Adeles liv” (2013).
Gaspar Noés tror det er nok til at provokere at vise en stiv pik og en ejakulation i 3D (som dog kun vises i 2D i Danmark). Men hans anstrengelser falder til jorden, når han samtidig på underlig bonert vis afstår fra at vise de kvindelige kønsorganer i al deres pragt, men lader dem stå hen i skygge, som var det en tysk soft core pornofilm fra 70’erne.
Ved ikke at sige B, når han har sagt A, falder provokationen til jorden, og sexscenerne bliver lige så opstillede og kunstige som filmens historie og dialog.
Hvad der er blevet markedsført som innovativt, ender som en bunke klichéer klistret sammen af hovedpersonernes kropsvæsker. Gaspar Noés forsøg på at sprænge sig vej gennem det bonerte hykleri, som, han mener, kendetegner mange kærlighedsfilm, strander, fordi han ikke er i stand til at levere den ægte vare. Hans bedste bud på et filmisk oprør er et close up af en ejakulerende pik og en rædselsfuld voice over til at binde de usammenhængende scener sammen.
Love – 135 minutter – Frankrig og Belgien – Instruktør: Gaspar Noés – Medvirkende: Karl Glusman, Klara Kristin, Aomi Myuyock m.fl
