Filmanmeldelse: Tordenskjold som realitystjerne
Han er landets mest omtalte kendis. Ung og viril fører han sig frem i byens førende saloner, danser, drikker sig sanseløst i hegnet, slås, praler og bestiger unge frøkener med blåt blod i årene og nøgenvåd forventning under de knitrende skørter.
Det kunne være en film om Oliver Bjerrehus’ seneste udskejelser, hvis ikke det var fordi, at ”Tordenskjold & Kold” foregår næsten 200 år tidligere. Ellers minder Ruben Genz’ fremstilling af den berømte danske søhelt mange steder om et kulørt afsnit af en dansk realityserie anno 2016.
Vi er i 1720. Den store nordiske krig er forbi. Det samme er Tordenskjolds alias Peter Wessels bedrifter, for i fredstid er der ikke brug for helte. I stedet fører han sig frem som datidens version af en rockstjerne. Akkompagneret af sin trofaste tjener Kold rejser han rundt med sit onemanshow, hvor han for fulde huse fortæller om de drabelige slag og sælger Tordenskjold-merchandise.
Det er Kold, der slutter hvert show med af med at affyre en lille kanon, mens Tordenskjold fyrer sit eget missil af i enhver kvinde, som byder sig til – og det er der mange, som gør. Den symbolske forbindelse mellem den jomfrunalske og misbilligende Kolds kanonsalutter og den sexfikserede Tordenskjolds erobringer er tommetyk, som så meget andet i denne film.
Ved filmens start går den rastløse Tordenskjold, der ikke trives på landjorden, til ugentlige samtaler hos Dr. Mabuse (ja det hedder han..), som hurtigt stiller diagnosen ”piktåge” på grund af manglende moderkærlighed i barndommen. Her oplevede Tordenskjold den ydmygelse, at moderen gav hans bror et æble, mens han intet fik. Så nemt kan man åbenbart forklare tings sammenhæng i moderne dansk film.
Tordenskjold får dog snart andet at tænke på. Sammen med Kold begiver han sig på en rejse gennem Danmark til Tyskland for at bejle til en åndsbeslægtet engelsk adelsfrøken, som han har brevvekslet med.
Turen bliver endnu en tour de force i skørlevned, men også en menneskelig nedtur for Tordenskjold, kulminerende med hans alt for tidlige død i en duel i Gleidingen den 12. november 1720 blot to uger efter hans 30 års fødselsdag.
Der har siden været mange teorier om den duel: At den skulle være del af et komplot for at hævne de ydmygelser, som Tordenskjold påførte svenskerne under krigen, og at han blev narret til at fægte med kårder frem for pistol, der var hans foretrukne duelvåben. Filmen har sin egen forklaring, der samtidig er dens eneste intelligente twist.
”Tordenskjold og Kold” er virtuost fotograferet og klippet tæt og dynamisk. Samtidig slider ikke mindst Jakob Oftebro og Martin Buch bravt i det som det umage par, der skiftevis er herre-tjener og noget, der ligner venner.
På den måde får de det optimale ud af et særdeles magert manuskript. Manuskriptforfatteren Erlend Loes formår således aldrig at hæve sin historie over det platte og vulgære.
Vi har at gøre med en usædvanlig relation mellem to mennesker og en menneskelig tragedie. En mand, hvis vigtigste egenskaber var hans opportunisme og held, men som bliver fanget og isoleret af sin egen ikonisering. Når kvinderne og mændene flokkes om Peter Wessel, er det ikke personen, men myten Tordenskjold de er draget af.
Det burde gå i hjertet, men det er svært at blive grebet, når der ikke er noget at gribe eller begribe. Bedre bliver det ikke af, at dialogen leveres på nutidsdansk, så det historiske tidsbillede drukner i anakronismer, pik og fisse.
På den måde lander ”Tordenskjold & Kold” ublidt mellem to stole: Den er hverken et historisk eller et moderne drama, men blot en forførende billedfortælling uden indhold.
Tordenskjold & Kold – 98 minutter – Danmark, Sverige, Norge og Tjekkiet – Instruktør: Henrik Ruben Genz – Medvirkende: Jakob Oftebro, Martin Buch, David Dencik, Kenneth M. Christensen, Natalie Madueno, Björn Kjellmann m.fl.
