Filmanmeldelse: Den danske pige – Kønsløs film om transkønnethed
– Jeg har altid været køn, du har bare aldrig bemærket det!
Sådan siger skuespilleren Eddie Redmayne i det transkønnede drama ”Den danske pige”, og sandt er det. Redmaynes kønne, androgyne ydre har altid været et af hans mest fascinerende træk, når han dukker op på et lærred.
Samtidig gør det ham til det perfekte valg til filmens titelrolle som den danske maler Einar Wegener og hans kvindelige alias Lili Elbe, der som en af de første nogensinde gennemgik en kønsskifteoperation i starten af 30’erne.
Trods titlen er der ikke meget dansk over filmen. ”Den danske pige” er således instrueret af den britiske instruktør Tom Hooper, der er kendt for periodefilm som ”Les Miserables” og ”Kongens store tale”. Filmens sprog er engelsk og rollerne besat med ikke-danske skuespillere, som Redmayne og den svenske skuespillerinde Alicia Vikander, der spiller Wegeners hustru Gerda.
Historien starter idyllisk i slutningen af 1910’erne, hvor Einar og Gerda lever som et lykkeligt bohemepar i København. Han er kendt for sine landskabsmalerier, mens Gerda prøver at blive anerkendt for sine portrætmalerier.
For Einar mangler der imidlertid en vigtig brik, som falder på plads, da Gerta en dag overtaler ham til at iføre sig strømper og silkeundertøj være stand in for en kvindelig model, der er kommet for sent.
Det står snart klart, at det, som Einar føler for sin kone, ikke så meget er lidenskab som en trang til at være tæt på hende og blive som hende. Når han kærtegner hendes undertøj, er det ikke fordi, det er sexet, men fordi han længes efter at være i det selv. Og når han kigger på andre kvinder til et selskab, er det ikke ud af lyst, men misundelse.
Stik mod ens forventninger er Gerda åben over for sin mands nyfundne identitet. Hun begynder at male portrætter af ”Lili” og de lader Lily optræde offentligt, uden at nogen mistænker, at hun i virkeligheden er en han.
Gerdas portrætter sætter omsider skub i hendes malerkarriere og parret flytter til Paris, hvor de kæmper for at genopbygge eller rettere genopfinde deres ægteskab på de nye præmisser.
Senere følger de kønsskifteoperationer, der skulle ende med at tage livet af Lily i 1931.
På den ene side er ”Den danske pige” perfekt timet i en tid, hvor kendte som Caitlyn Jenner har sat fokus på transkønnethed.
På den anden side, er det påfaldende, at en film, hvor kønnet er i centrum, samtidig er endt så underligt kønsløs. På den måde griber ”Den danske pige” slet ikke på samme måde som for eksempel ”Tangerine”, der var helt anderledes fuld af saft og kraft.
Redmayne har allerede bevist, at han mestrer fysisk krævende roller, som da han for nylig vandt en Oscar for rollen som Stephen Hawking i ”The Theory of Everything”. Han er en meget ekspressiv skuespiller, som fermt fanger det kvindelige kropssprog med hvert kast med hovedet og vrid i anklen, men også kommer faretruende tæt på at overdrive.
Men selv om han gør det fremragende – og Vikander ligeså – bliver man ikke grebet af ”Den danske pige”. Filmen er for distanceret til at man som tilskuer bliver indfanget og for følelsesmæssigt uengageret, selv om alle brikkerne til at skabe en god og medrivende historie er til stede.
Man når simpelt hen aldrig ind til kernen i Wegeners kamp for at blive accepteret. Han får elektrochok og bliver overfaldet af bøller på gaden, men man føler aldrig, at det bliver virkelig farligt. Den eneste følelse, der ender med at snige sig ind, er kedsomhed over dette smukke og høflige britiske (ikke danske) kostumedrama.
Den danske pige – 120 minutter – England, USA, Belgien, Danmark og Tyskland – Instruktør: Tom Hooper – Medvirkende: Eddie Redmayne, Alicia Vikander, Amber Heard, Ben Whishaw m.fl