Filmanmeldelse: En frygtelig kvinde – Højaktuel satire om kvinder der krænker mænd

En frygtelig kvinde

5 popcorn

Det er egentlig paradoksalt. Danskerne har netop kunnet opleve Christian Tafdrup som den onde kronprins Fileas i TV2’s julekalender ”Tinkas Juleeventyr”. En mand af den værste slags der brugte sin magt til at undertvinge ikke mindst de kvindelige nisser, og som fremstod som selve inkarnationen af ordet mansplaining.

Og nu her dagen efter sidste afsnit af julekalenderen vender han bøtten 180 grader, skifter skuespillerkronen ud med instruktørhatten og præsenterer en film om en kvinde, der er selve indbegrebet af kvindeligt magtmisbrug og womansplaining.

Den mandlige hovedperson i Tafdrups anden spillefilm ”En frygtelig kvinde” får i hvert fald ikke mange ben til jorden.

Rasmus (Anders Juul) er en sød og glad mand i begyndelsen af 30’erne. Han har endnu ikke helt sluppet den glade ungdomstilværelse og kan egentlig bedst lide at spille fodbold og drikke øl med vennerne. Et ukompliceret liv, hvor han og de andre mænd kan sidde og braldre, slås og tale om damer.

Men så en dag møder han Marie (Amanda Collin). Hun er sofistikeret, smuk og lidenskabelig – en kvinde som dukker op med en flaske whisky kun iført sort lingeri under frakken. Rasmus bliver hovedkulds forelsket i denne dejlighed, men efter en periode med masser af sex og beundring begynder en anden side af Marie at vise sig.

Hun inviterer sig selv med til frokost hos hans forældre, før han selv er parat til det, og inden længe er hun flyttet ind. Da først denne magtbase er etableret, starter hun et sandt korstog, hvis mål er at dekonstruere Rasmus stykke for stykke. Hun ændrer hans/deres lejlighed, hans tøjstil og madvaner, og inden længe har hun overtalt ham til at sælge sin elskede CD-samling, fordi der ikke længere er plads til den i deres fælles rede.

Det kommer som et chok for Rasmus, at Marie vil lave ham om og nådesløst dominerer og kalkulerer sig til sit mål på aldeles ukærlig vis. Hun bliver en dæmonisk dukkefører med et fast greb om såvel hans hjerte som ædlere dele, der heller ikke undlader at bruge tårer til at få sin vilje.

Allerede i sin første film ”Forældre” (2016) viste Christian Tafdrup, at han ikke bare har et skarpt blik, men også er i stand til at fortælle sine historier på en anderledes og original måde.

Nu understreger han så igen, at han ikke er bange for at udfordre og provokere publikum. Der skal trods alt en hel del mod til, når man i disse #Metoo-tider ikke blot kalder en film ”En frygtelig kvinde”, men også lader den handle om en aldeles rædselsfuld kvinde.

Det er satire javist og kan ikke tages som endegyldige sandheder om mænd og kvinder – hvis sådanne overhovedet findes. Men samtidig formår Tafdrup dygtigt at holde balancen, så satiren får både dybde og bid godt hjulpet på vej af de to hovedrolleindehaveres veloplagte spil.

På den måde bliver ”En frygtelig kvinde” et velkomment og højaktuelt indslag i #Metoo-debatten og en understregning af, at der ikke findes et krænker-køn og et offer-køn. Mænd krænker kvinder og omvendt i lige store mål, men på forskellig vis. Kvinder krænkes ofte i det offentlige rum og i job-relationer, mens mænd ofte krænkes i det private rum i deres parforhold og forældreskab – som regel med kærligheden og børnene som lige dele stok og gulerod. Det er således sigende, at jo mere Rasmus blotter sig og viser sårbarhed på grund af sine følelser for Marie, jo tungere løftestang får hun i forhold til at manipulere ham.

Ikke uventet har ”En frygtelig kvinde”, allerede delt vandene og affødt en vild debat på de sociale medier. Her mener adskillige kvinder, at Christian Tafdrups kønsgeneralisering gør mere ondt end godt, nu hvor #Meetoo netop har skabt større forståelse mellem kønnene. At han groft generaliserer ud fra sine personlige erfaringer, og at filmen i øvrigt lugter af mænds bitre forsmåelse over at miste deres privilegier.

Og ja, Tafdrup indrømmer selv, at filmen udspringer af hans egne parforholdserfaringer, men der findes næppe mange mænd, som ikke vil kunne nikke genkendende til de parforholdsdynamikker, som ”En frygtelig kvinde” skildrer. Dermed bliver dens pointer lige så universelle, som de krænkede #Meetoo-kvinders oplevelser.

Sympatien forbliver på Ramus’ side, selv om det ikke klæder nogen at agere dørmåtte. Som tilskuer bliver man skiftevis medfølende og utålmodig med dette skvat af en mand, og netop dér ligger en af filmens pointer: At mænd skal blive langt bedre til at sige højt og klart fra i situationen, når de krænkes af kvinder, og i øvrigt løbe deres vej fra den slags forhold. Helst længe inden der kommer børn og skilsmisser, for så risikerer de først for alvor at komme i defensiven.

Tafdrups film er i hvert fald dejligt befriende i en tid, hvor så få danske film tør råbe op og provokere, og måske kan den være med til at skabe en mere nuanceret kønsdebat.

En frygtelig kvinde – 86 minutter – Danmark – Instruktør: Christian Tafdrup – Medvirkende: Anders Juul, Amanda Collin, Rasmus Hammerich, Nicolai Jandorf Klok m.fl.