CPH:DOX 2018 – False Confessions: Når politiet lyver og får uskyldige til at tilstå

False Confessions

5 popcorn

Forestil dig et land og et retssystem, hvor politiet har lov til at lyve for dig og snyde dig alt det, de vil, for at få dig til at tilstå. Et system, hvor din tilståelse – uanset om den er falsk og narret frem – tæller mere end DNA-beviser, der peger på din uskyld – og derfor kan sende dig i fængsel på livstid eller få dig henrettet. Og et system, hvor politiet og anklagerne bagefter ikke kan retsforfølges for på denne måde at ødelægge uskyldiges liv.

Nu tror du måske, at dette land er Rusland, Kina eller en primitiv diktaturstat, hvor almindelige menneskerettigheder er sat ud af spil. Men nej, vi snakker om USA. Supermagten som praler af ”frihed”, ”lighed” og ”retfærdighed”, og som har gjort disse begreber til fortællingen om den amerikanske selvforståelse, som de hellere end gerne forsøger at sælge til resten af verden.

Sandheden er, at det amerikanske retssystem gør borgerne retsløse. Og det er den sandhed i verdens ”største demokrati”, der gør instruktøren Katrine Philips dokumentarfilm ”False Confessions” så forbandet uhyggelig.

Under et forhør i USA er det nemlig både lovligt og almindeligt at benytte særlige, psykologiske teknikker og om nødvendigt at lyve om beviser for at få den mistænkte til at tilstå. I et lukket rum kan trænede forhørsledere ikke bare få hvem som helst til at tilstå hvad som helst – de kan også få uskyldige mennesker til at tro, at de faktisk har begået forbrydelser som mord og overgreb på børn.

Filmen følger den danskfødte forsvarsadvokat Jane Fisher-Byrialsen i New York, der arbejder for at forhindre falske tilståelser, så færre ender i fængsel for forbrydelser, som de ikke har begået.

Gennem fire af hendes sager møder vi de involverede, tidligere anklagede og de fængsledes familiemedlemmer. Og gennem videooptagelser fra forhørslokalet, der får hårene til at rejse sig, oplever vi hvad de sigtede har gennemlevet af brutal, psykisk manipulation fra politifolk, der er mere interesserede at i at opretholde deres høje opklaringsprocent, end i at få retfærdigheden til at ske fyldest.

En af de fire sager er Danske Malte Thomsen, hvis USA-eventyr i juni 2014 forvandlede sig til et sandt – og månedlangt – mareridt. Den unge pædagogstuderende, som dengang 24 var år gammel, blev af en tidligere kollega anklaget for at have forgrebet sig på flere børn i den institution i New York, hvor han arbejdede. Han blev anholdt af politiet, sat bag lås og slå i det berygtede arresthus Rikers Island og hængt ud i de amerikanske medier som et ”sex-monster”.

Under den første afhøring forklarede poltiet, at de havde videooptagelser, der viste, hvordan han forulempede flere af børnene.

”Hvis I har det på video, så må det jo være sandt”, fortalte Malte politiet, som opfattede denne udtalelse som en tilståelse. Han viste nemlig ikke, at politiet i USA – modsat politiet i de fleste andre vestlige lande – ikke behøver tale sandt.

Men politiets forklaring var en snedig løgn for at få ham til at tilstå. Videooptagelserne viste ingenting. Alligevel skulle der gå fem måneder, hvor Jane Fisher Byrialsens måtte kæmpe hårdt for sin klients sag, før politiet frafaldt de grundløse sigtelser.

En anden af filmens medvirkende var mindre heldig. Den tidligere sorte, prostituerede Renay Lynch har siddet fængslet siden 1998, hvor hun blev dømt for røveri og mord på sin 82-årige husvært Louise Cicelsky. Også her tyder meget på, at Lynch blev presset til at tilstå en forbrydelse, hun ikke begik.

Selv om der bruges lige lovlig mange dækbilleder fra New York i filmen, og selv om man aldrig får den anden side af historien – for eksempel svaret på, hvorfor det er tilladt for politiet i USA at lyve – så er ”False Confessions” en krybende, uhyggelig dokumentar, om et retssystem, hvor uskyldige igen og igen sendes i fængsel. Og om hvordan systemet lukker sig om sig selv og ikke umiddelbart har lyst til at indrømme sine fejl eller genåbne sagerne.

False Confessions – er en del af CPH:DOX’ temaserie ”Justice”, som stiller skarpt på forholdet mellem individ og stat, sikkerhed og frihed, etik og jura samt reststat og demokrati.

22/03 – Bremen Teater – 18:15
25/03 – Park Bio – 21:15