CPH:DOX: The Look of Silence – Min brors mordere er mine naboer

The Look of Silence

5 popcorn

Hvad gør man, hvis man opdager, at de personer, der bestialsk sprættede ens bror op og myrdede ham, bor lige i nærheden? Og hvad gør man, hvis man ikke kan gå til myndighederne med sin viden, fordi det var dem, der gav grønt lys til mordet?

Det er spørgsmålet i Joshua Oppenheimers nye film ”The Look of Silence”, som er med i hovedkonkurrencen på CPH:DOX.

Den 46-årige indonesiske optiker Adi har altid levet i skyggen af sin bror Ramli, som han aldrig har kendt. Ramli blev dræbt under folkedrabet på kommunisterne i Indonesien i 1965, der kostede over en million mennesker livet.

Da Adi ser optagelserne fra Oppenheimers berømte debutfilm ”The Act of Killing”, opdager han og hans familie både, hvordan Ramli blev slået ihjel – og hvem der dræbte ham.

Adi er fast besluttet på at konfrontere morderne, som bor lige i nærheden. En opgave, der ikke er nem i et land, hvor de, der stod bag folkedrabet, stadig sidder ved magten og fejres som helte.

Sideløbende præsenteres vi for resten af Adis familie. Hans far blev aldrig normal igen efter begivenhederne i 1965 og kræver hjælp til det meste, mens han mor er fyldt med bitterhed. Alligevel forsøger både moderen og Adis kone at forhindre ham i konfrontationen, men han nægter at give op.

Det er et fantastisk dobbeltværk, som Joshua Oppenheimer har lavet. I ”The Act of Killing” gik han tæt på bødlerne bag folkemordet og gav dem deres egen stemme. De fik således ikke blot fri taletid til at fortælle om deres handlinger, men fik også lov at gøre det i den filmiske form, de havde lyst til, hvad enten det var som gangsterfilm, musical eller noget tredje

I ”The Look of Silence” har han vendt bøtten 180 grader og går tæt på de ofre, der stort set var usynlige i den første film. På den måde komplimentere de to film hinanden og danner en samlet historie.

Det er imidlertid en historie uden facitliste på nær listen over døde og måden, de blev slået ihjel på. Mens sidstnævnte udpensles til grænsen for det tålelige, er det fortsat småt med den dårlige samvittighed hos bødlerne. I ”The Act of Killing” lykkedes det faktisk til slut for Oppenheimer at nå ind bag at par af mordernes mur af pral og fornægtelse. Det gør det ikke helt i ”The Look of Silence”, der heller ikke er så spraglende og eksperimenterende rent cinematografisk. Lidt kynisk kan man sige, at ”The Look of Silence” er mindre underholdende end sin forgænger, men det gør den ikke mindre seværdig eller nødvendig.

”The Look of Silence” er fuld af gru, men også af livsvilje. Det er på samme tid en dokumentarisk og en poetisk fortælling om tavshed skabt af terror. Men også om nødvendigheden af at bryde denne tavshed, og om de sandheder, der kommer for dagen, og de traumer, der skabes, når den brydes.

Det gælder både for bødlernes egne familier, der pludselig opdager at den far og ægtemand, de elsker, er en koldblodig morder, og Adis egen familie som finder ud af, at nærtstående familiemedlemmer har været medvirkende til Ramlis død.

Men først og fremmest er ”The Look of Silence” et enestående monument over, hvordan vi mennesker overhovedet er i stand til at overleve grusomheder og komme videre, uanset om vi er ofre eller bødler – og hvordan man konfronterer morderne og deres handlinger med værdighed.

Man husker Adi og hans familie længe efter, at man forlader biografen.

“The Look of Silence” får almindelig biografpremiere torsdag.

The Look of Silence – 99 minutter – Danmark, Finland, Norge, Indonesien og England – Instruktør: Joshua Oppenheimer