Filmanmeldelse: Short term 12 – Film om traumatiserede unge kvæles i gode intentioner

Short Term 12

4 popcorn

En nyansat ankommer til sin første arbejdsdag. Han møder nogle af de andre ansatte uden for, og lytter til deres anekdoter. Pludselig går døren til huset op og en teenagedreng med et amerikansk flag som kappe løber skrigende ud over plænen med de ansatte efter sig. Velkommen til endnu en dag på børnehjemmet Short Term 12.

Det er ikke gode intentioner, der mangler i Destin Daniel Crettons debutfilm om et børnehjem for traumatiserede teenagere. Man føler virkelig, at instruktøren har noget på hjerte, hvilket han også har.

Cretton har således selv arbejdet på et børnehjem. Hans oplevelser der gav ham ideen til hans afgangsprojekt på filmuddannelsen i San Diego: En kortfilm, der nu er blevet til en hel spillefilm.

På børnehjemmet møder man de unge i øjenhøjde – også noget, som Cretton lærte i sit job. Pædagogerne anført af Grace (Brie Larson) er således helt på de unges side, som de møder med en blanding af respekt, faste rammer og konsekvens.

Det gælder også kollegaen Mason (John Gallagher Jr.), som Grace har et tys-tys forhold til. Det er dog ikke er mere skjult, end at det er en offentlig hemmelighed blandt både de voksne og de unge på børnehjemmet. Hen er den anderledes voksne, der vækker teenagernes tillid med sin varme og sit indre legebarn og uendelige tålmodighed.

De unge selv er en broget flok, der alle kæmper med fortidens traumer: Den introverte og drømmende Sammy, der hæger om sine små figurer. Drillepinden Luis og den følsomme Marcus, som går i baglås, da han nærmer sig sin 18 års fødselsdag og står til at skule forlade hjemmet.

Ind i dette mikrokosmos af smerte og lindring kommer teenagepigen Jayden, klædt i sort og med tyk sort mascara udenpå og en lige så sort misbrugsbaggrund gnavende indeni.

Langsomt lykkes det for Grace at nå ind til Jayden, som har været udsat for overgreb fra sin far. Men samtidig åbner det op for hendes egne undertrykte traumer. Grace er nemlig selv blevet misbrugt af sin far og er i virkeligheden lige så brændt et barn som dem, hun forsøger at hjælpe.

Da hun samtidig opdager, at hun er gravid med Mason og ikke kan overskue at sætte et barn i verden, begynder hendes hårdt tilkæmpede kontrol at krakelere.

Der er således masser på spil i ”Short Term 12”. Problemet er bare, at Cretton i sin iver efter at lave en film med hjertet på rette sted, kvæler historien med så meget sympati, at den bliver utroværdig.

Man ville så gerne tro, at alle børnehjem var sådan – eller bare nogle af dem. Befolket af lutter pædagogiske ildsjæle, der brænder for de unge, og lutter unge, der trods deres traumer er super sympatiske.

Men sådan er virkeligheden ikke, hvad enhver der har været i kontakt med et dansk opholdssted for unge eller døgninstitution ved. Her vrimler det med udbrændte medarbejdere og unge, som ikke får den behandling, de har brug for.

Selvfølgelig findes der også succeshistorier i den virkelige verden, men den form for happy end hele vejen rundt, som ”Short Term 12” lægger op til, er simpelt hen for urealistisk i en film med så vedkommende et emne.

Her havde det klædt Cretton at give sit værk mere kant, men han lader desværre hjerte rime på hjerte og ikke på smerte.

Short Term 12 – 96 minutter – USA – Instruktør: Destin Daniel Cretton – Medvirkende: Brie Larson, John Gallagher Jr., Rami Malek, Kaitlyn Dever m.fl.