Filmanmeldelse: Locke – En mand i en bil på sit livs køretur

Locke

5 popcorn

Udgangspunktet kunne næppe være mere simpelt: Den walisiske byggeleder Locke forlader en byggeplads i Birmingham i sin BMW. Her bliver han så resten af den 85 minutter lange film, mens han kører og snakker i telefon.

Instruktøren Steven Knight har vovet det ene øje og pålagt sig selv en Dogme-agtig ramme i sin nye film “Locke”. Dermed har han sandsynligvis skræmt de biografgængere væk, der tørster efter action og fart.

Det er synd, for hvad “Locke” mangler i ydre spænding har den til fulde i sit indre, menneskelige drama, efterhånden som hovedpersonens skæbne kommer i spil, og hans menneskelige rutchetur tager fart.

Hjemme venter Lockes kone (iført fodboldtrøje) og sønner på, at han kommer hjem og ser en vigtig fodboldkamp. Pølserne er klar, men Locke har andre og vigtigere planer.
Det har han også i forhold til sit arbejde, hvor han næste morgen skal lede modtagelsen af en kolossal mængde beton til støbningen af et enormt højhus. Men hans måbende kollega og rasende chef får ligeledes besked om, at han ikke vil være til stede.
I stedet har han sat kurs mod London og en tidligere engangsaffære og en – viser det sig – ikke helt ukompliceret fødsel.

Lockes motiver bliver lidt efter lidt afdækket i denne menneskelige roadmovie, mens det langsomt bliver mørkere på motorvejen ind mod London.

Den geografiske rejse mellem de to byer dækker over en indre rejse, hvor Locke tager sit liv op til revision og forsøger at redefinere sin rolle som henholdsvis far, ægtemand, elsker og kollega.

”Locke” er et skoleeksempel på, at det ikke altid kræver de store ydre armbevægelser at lave en medrivende film. Steven Knights satsning lykkes således til fulde, for der går ikke minutter, før man er suget ind i historien og hovedpersonens dilemma.

Dybest set handler filmen om, hvad det vil sige at være midaldrende mand i dag – et emne der også blev behandlet i den japanske film ”Min søns famlie”, der havde premiere i forrige uge. Der går således en lige linie fra Japan til Birmingham og mellem de to instruktører, der hver for sig forsøger at skildre den moderne manderolle i en tid, hvor mænd både vil have familieliv og karriere.

Da alle de øvrige skuespillere kun optræder som stemmer, afhænger filmen selvfølgelig 100 procent af hovedpersonen, og her leverer Tom Hardy en Oscar-værdig præstation.

Man har tidligere oplevet Hardy som den intelligente og fysisk intimiderende superskurk Bane i Batman-filmen “Dark Knight Rises”. Her viser han i stedet sin mentale styrke og får det optimale ud af små, men sigende bevægelser: En rynket pande, en hånd der puttes op til munden. Alt sammen tegn på en mand, der forsøger at undertrykke sit eget indre kaos. Han taler stille og langsomt med pauser og en sproglig kadence, der får en til at tænke på Richard Burton.

”Locke” er filmet på bare seks dage på et meget lille budget og er et strålende bevis på, hvor unik og fantastisk en minimalistisk film kan være.

Locke – 85 minutter – USA og England – Instruktør: Steven Knight – Medvirkende: Tom Hardy, Olivia Colman, Ruth Wilson, Andrew Scott, Ben Daniels, Tom Holland, Bill Milner, Danny Webb m.fl