Berlinalen dag 6 – Mine mange feticher
Jeg må tilstå noget: Jeg har en fetich for kortfilm.
Sådan har det været i mange år. Jeg elsker simpelt hen kortfilmmediet, fordi det lige som sin litterære søster novellen skal klare at fortælle en hel historie på minimal plads. Det kan der komme mange forunderlige ting ud af – nogle mere vellykkede end andre.
På grund af min fetich plejer jeg altid at dedikere mindst én eftermiddag/aften på Berlinalen til at se et af festivalens brede vifte af kortfilmsprogrammer, hvor man som et sandt overflødighedshorn får serveret et 6-8 kortfilm på én gang.
Således også i går, hvor jeg dykkede ned i kortfilmssektionens hovedprogram. Det blev blandt andet til et flimrende møde med et vintage-billede, der over 12 minutters brusende rysten transformerede for øjnene af en, et asiatisk bryllup, og et fascinerende indblik i en mexicansk kloakdykkers liv og dykninger i det slamfyldte mørke i Mexico Citys kloakker.
Jeg har også en anden fetich for engelske karakterskuespillere. Denne fetich var der rig lejlighed til at få opfyldt på Berlinalens sjette dag, hvor tre af de ypperste af slagsen – Colin Firth, Jude Law og Guy Pearce – alle var med i den ene af dagens konkurrencefilm ”Genius” om forfatteren Tom Wolfe og også deltog på det efterfølgende pressemøde. Og der sad de så på rad og række, et overflødighedshorn af engelsk høflighed og udstråling.
Som ofte med den slags var fremmødet desværre mere interessant end selve filmen, som er anmeldt nedefor.
Til, trods for at filmbladet Screen har uddelt rekordmange 4-stjernede karakterer til filmene i årets hovedkonkurrence, er der bred enighed om blandt filmjournalisterne, at niveauet indtil nu har været skuffende lavt.
En del af filmene kan man direkte undre sig over overhovedet har fundet vej til hovedkonkurrencen, fordi de simpelt hen ikke har det, som man bør forvente af filmene i denne kategori. Og de, der har det, har det ikke i tilstrækkelig høj grad.
Der mangler simpelt hen indtil videre de to-tre film, der virkelig slår benene væk under en, så man pludselig husker, hvorfor man er her og hvorfor man bruge mange timer i løbet af festivalen på at stå i kø for at se fimene.
En filmkollega fra Luxembourg udtrykte det således:
– Over 80 procent af filmene, der bliver vist i Cannes får senere biografpremiere. Det samme gælder kun 20-25 procent af filmene på Berlinalen!
Om tallene holder, skal jeg ikke kunne sige, men der er noget om snakken.
Nå men i morgen er der jo atter en dag, hvor det er Tomas Vinterbergs tur til at slås for Guldbjørnen med sin nye film ”Kollektivet”.
Men forinden er det tid til en anden Berlinale-tradition. En aften-gallerforestilling i det mondæne Friedrichstadtpalats for at se Pernilla August nye film ”Den alvorlige leg”.
Berlinalen har derfor stadig chancen for at overraske positivt, så jeg tager ja-hatten på og vælger at se glasset som halvt fyldt.
GENIUS
Man siger, at det ofte kræver en stor personlighed på godt og ondt at blive en stor kunstner.
At det forholder sig sådan, får man beviset på i den amerikanske film ”Genius”, der havde verdenspremiere på Berlinalen tirsdag.
Det er fortællingen om en af USA’s største forfattere Thomas Wolfe og hans alt for korte karriere, inden han døde af turberkulose i hjernen i 1938 kun 37 år gammel.
Og mens der ikke er nogen som helst tvivl om Wolfes litterære kvaliteter, så slår filmen også fast med syvtommersøm, at han manglede en række basale menneskelige kvaliteter såsom empati og evnen til at se ud over sig selv og sin egen litterære udviklingsproces.
Samtidig led Wolfe ikke som nogen forfattere af angsten for det hvide papir. Hans problem var det stik modsatte, at han ikke kunne begrænse sig, men sprøjtede ordene ud i tusindvis af sider.
At få de mange ord dæmmet ind og gjort tilgængelige for det store publikum krævede en nøgternhed og diciplin, som Wolfe ikke selv havde, men som han heldigvis fandt i en af datidens dygtigste litterære redaktører Max Perkins.
På det tidspunkt, de to mænd mødes første gang i sidste halvdel af 20’erne, var Perkins allerede USAs dygtigste litterære redaktør og havde blandt andet arbejdet med andre af datidens kendte yngre forfattere som F. Scott Fitzgerald og Ernest Hemingway.
Det lykkedes ham at få skåret originalmanuskriptet til Wolfes første bog ”O Lost” ned fra over 1.100 sider, til dens endelige version og titel ”Look Homeward, Angel”. Bogen udkom blot 11 dage før det store krak på Wall Street og blev øjeblikkelig en kæmpe succes. På samme måde hjalp Perkins med at skære Wolfes anden bog ”Of Time and The River” til – et enormt arbejde, der to adskillige år.
”Genius” skildrer det intense far/søn agtige forhold mellem den diciplinerede Perkins og den på alle måder højtsvævende Wolfe. De to spilles af henholdsvis Colin Firth og Jude Law, der begge gør, hvad de er bedst til: At spille henholdsvis reserveret og til kanten følelsesfuldt.
Alligevel er det som om, at begges præstationer læner sig op af det karikerede. Colin Firth beholder sin hat på under hele filmen, selv når han spiser hjemme i familiens skød, mens Jude Law lader alle barrierer falde og vælter gennem rummet med så mange ord og fagter, at man som tilskuer falder udmattet tilbage og ønsker, at nogen ville åbne vinduet for at erstatte den opbrugte ilt.
Mellem to så store personligheder er der kun sporadisk plads til de øvrige skuespillere. Hverken Guy Pearce eller Dominic West får meget spillerum som henholdsvis Fitzgerald eller Hemingway. Mest interessant er spillet mellem Perkins kone Louise Saunders (Laura Linney) og Wolfes on/off elskerinde Aline Bernstein (Nicole Kidman), der hver især misunder den anden. Louise Sanders sørgede for det trygge familieliv for såvel sin mand som parrets fem døtre, men måtte lægge bånd på sine egne kunstneriske ambitioner, mens Aline Bernstein var succesfuld som både kostume-designer på teatret og forfatter, men forsagede det trygge familieliv på grund af affæren med Wolfe.
Man kan i øvrigt undre sig over, at man stort set har valgt lutter mandlige, britiske skuespillere til de bærende roller, når filmen handler om nogle af de største amerikanske forfattere.
Genius – 104 minutter – England og USA – Instruktør: Michael Grandage – Medvirkende: Colin Firth, Jude Law, Guy Pearce, Dominic West, Nicole Kidman, Laura Linney m.fl.
