Filmanmeldelse: Ma ma – Kræft, swingersex og Crux
Magda’s liv er ikke helt nemt: Hun er arbejdsløs, forladt af sin mand for en yngre kvinde, alenemor og får konstateret kræft i det ene bryst.
Her ville de fleste instruktører stoppe for yderligere komponenter, men ikke spanske Julio Medem. I hans nye film ”Ma ma” er det kun den spæde begyndelse.
For hvorfor ikke udvide repertoiret med den supersøde gynækolog Julian, der crooner smægtende popsange? Eller med fodboldtalentspejderen Arturo fra Real Madrid, hvis kone og datter involveres i en tragisk trafikulykke, hvor datteren dør, og moderen ryger i koma? Og kunne det ikke være fantastisk, hvis de to mænd allerede kender hinanden via en swingerklub?
Magda bevæger sig elegant rundt mellem de tre mænd. Hun tilgiver ægtemanden, indleder et forhold til Arturo, da hans komaramte kone belejligt også dør og bliver venner med Julian, som hun får til at introducere sig til swingerklubben. Og da hun bliver gravid på bizar vis, beslutter hun sig for at trodse den håbløse kræftdiagnose og overleve, til barnet bliver født.
Hvis nogen allerede her fornemmer en kulørt overlæssethed, så er de på rette spor. ”Ma ma” er ufortyndet, skamløst melodramatisk soap.
Faktisk er det svært at begribe, at det er samme Julio Medem, der for 15 år siden leverede den erotiske nyklassiker ”Sex og Lucia” og fremstod som en spændende spansk auteur.
Dengang betød den gennemtænkte klipning mellem fortid, nutid og fremtid rent faktisk noget. Nu virker det nærmest som noget, der er sket i mangel af bedre i klipperummet for at prøve at tilføre filmen lidt dynamik.
Det samme gælder Magdas indre billeder af barnet i maven og den lille blegkindede, russiske pige, som Julian overvejer at adoptere. Forsøget på at skabe en form for magisk realisme ender bare som endnu et par forstyrrende komponenter i en allerede stopfyldt film.
Så nej, ”Ma ma” er langtfra noget mesterværk eller bare tilnærmelsesvis helstøbt, men det betyder ikke, at den er uden evner. Filmens svulstige sentimentalitet omringer én fra alle sider, så man til slut modstræbende må fælde en tåre.
Og så har den ikke mindst Penélope Crux, der har produceret filmen og selv spiller den altoverskyggende hovedrolle. Fra den allerførste scene, hvor Julian undersøger hendes bryst, kæler kameraet for hendes smukke krop og endnu smukkere ansigt, som kun bliver endnu smukkere, da hun mister håret. For hendes øjne og stemme, hendes bevægelser og sindsstemninger. Angsten, når hun sidder i konsultationen, kærligheden over for hendes teenagesøn, der drømmer om at blive professionel fodboldspiller. Lidenskaben når hun lader sig føre ind i swingerklubbens lokkende mørke og giver sig hen til tre mænd. Den kække ukuelighed, mens barnet vokser om kap med sygdommen i hendes krop.
Magda ender på den måde med at blive en moderne helgeninde – et levendegjort bevis på, at livet ikke slutter, før man selv holder op med at leve.
Hvis man i stedet havde sat for eksempel Pedro Almodóvar eller Todd Haynes på opgaven, så var man endt med et levedygtigt drama. Nu er det i stedet endt som svulmende følelsesporno.
Ma ma – 122 minutter – Spanien – Instruktør: Julio Medem – Medvirkende: Penélope Cruz, Luis Tosar, Asier Etxeandia, Teo Planell, Alex Bredenmühl, Silvia Abascal m.fl.
