Filmanmeldelse: Der kommer en dag – Man gjorde drengene fortræd

Da jeg gik i 7. klasse i slutningen af 70’erne, havde jeg en sløjdlærer, som stak lussinger, der nærmest blev trukket hen over kinden.

Om han bare var småsadistisk eller præget af sin egen opvækst og troen på, at ”klør fem” var den eneste måde at disciplinere os, ved jeg ikke. Kun at vi både hadede og frygtede ham, og at det ikke på nogen måde forbedrede vores evner for sløjd.

Heldigvis er min barndoms sløjdlærer for længst glemt, men da jeg forleden så ”Der kommer en dag” var det som om, jeg mærkede hans tilstedeværelse på sædet bag mig i biografen og følte gåsehuden brede sig.

Filmen skildrer to brødres ophold på et børnehjem i 60’erne, hvor lussinger, tæsk, ydmygelse og sinds-forkrøblende kadaverdisciplin hører til dagens orden.

Året er 1967. Ungdomsoprøret er i fuld gang, mens rumkapløbet er på sit højeste. På Nørrebro fjernes 10-årige Elmer og hans 13-årige storebror Erik fra deres syge mor og anbringes langt ude på landet på børnehjemmet Gudbjerg.

Elmer har klumpfod. Han er en drømmer, hvis hoved er fyldt med fantasier om rummet og om at blive astronaut, mens Erik er rebelsk og vil gøre alt for at beskytte sin lillebror.

På Gudbjerg kunne ungdomsoprøret og drømmen om frigørelse lige så godt befinde sig på en anden planet. Her har tiden stået stille, og børnehjemmet drives med jernnæve af den frygtede forstander Frederik Heck – en idealist af den gamle sorte skole, der tror på, at faste rammer og disciplin er de bedste redskaber til at gøre uvorne drenge til lydige samfundsborgere.

Fra første sekund mærker brødrene, at de ikke blot har mistet deres frihed, men også deres ret til at blive behandlet som mennesker. Da Elmer troskyldigt svarer ”Astronaut”, da forstanderen spørger, hvad han ønsker at blive, falder den første lussing prompte, og mange flere følger snart efter.

De andre børn råder dem til at blive ”spøgelser” og leve under radaren. Hverdagen på Gudbjerg er alles kamp mod alle, hvor den daglige undertrykkelse af børnene får ondskaben frem i dem. For så længe, det går ud over andre, går det ikke ud over én selv.

Den nyansatte lærerinde Lillian bliver Elmers beskytter for en stund, men som tiden går, indser de to brødre, at de er nød til at tage kampen op helt på egen hånd, hvis de skal undslippe fra Gudbjerg.
”Der kommer en dag” er skrevet af Søren Sveistrup og instrueret af Jesper W. Nielsen. Filmen bygger på børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland og de forhold, der herskede der i 60’erne og 70’erne. I dag kæmper Godhavn-drengene, som de kaldes, stadig med eftervirkningerne og med at få en officiel undskyld fra staten over den behandling, de blev udsat for.

At filmen læner sig tæt op af virkelige begivenheder, gør den ikke blot aldeles nødvendig, men også til en rystende og knugende oplevelse, der sidder i kroppen længe efter, at man har forladt biografen.

Den nådesløse børnehjems- og kostskoleverden er tidligere blevet beskrevet i for eksempel den danske ”Kampen mod uretten” (1949) og den svenske ”Ondskab” (2003). Den dagdrømmende Elmer med den syge mor, leder imidlertid også tanken hen på drengen Ingemar i den svenske filmklassiker.

”Der kommer en dag” kunne nemt være endt som en overspillet karikatur over ondskaben. Det sker heldigvis ikke, hvilket dels skyldes manuskriptets evne til at balancere sit stof og skabe nuancer i personerne dels en række imponerende skuespilpræstationer.

Lars Mikkelsen er tilbage fra opgaverne i det store udland. At han kan spille ond på kanten af det dæmoniske er ingen vist i tvivl om, men som børnehjemmets forstander, udruller han en ondskab, der ikke er bevidst, men drevet af en indgroet tro på, at faste rammer og disciplin er de bedste redskaber til at redde børnene.

Også Sofie Gråbøl holder en pause fra udlands-opgaverne. Som den barnløse lærerinde Lillian er hun det udefrakommende øjenvidne, der kommer på en umulige opgave at skulle beskytte drengene mod det undertrykkende system, som hun selv er en del af.

At det lykkes de to unge skuespilsdebutanter Harald Kaiser Hermann og Albert Rudbeck Lindhardt at overtrumfe en storspillende Lars Mikkelsen og en lige så storspillende Sofie Gråbøl, er filmens helt store gevinst. Som drømmeren Elmer og rebellen Erik danner de en duo, som man lever sig ind i fra filmens første scener til slutbilledet.

I andre stærke roller ses Lars Ranthe som forstanderens tro væbner overlærer Toft, Søren Sætter Lassen som lærer Aksel, der misbruger drengene, når han har nattevagten på sovesalen og Solbjørg Højfeldt som skolens husholderske og sygeplejerske Fru Oskarsson.

Sjældent har man oplevet så velspillet og intens en dansk film, som ikke handler om mord og krig, men om de ubegribelige overgreb, man udsatte en lang række drenge for.

Godhavn-drengene får måske aldrig oprejsning fra den danske stat, men filmen give dem den moralske og offentlige oprejsning, som politikerne ikke har villet.

Der kommer en dag – 119 minutter – Danmark – Instruktør: Jesper W. Nielsen – Medvirkende: Lars Mikkelsen, Sofie Gråbøl, Harald Kaiser Hermann, Albert Rudbeck Lindhardt, Lars Ranthe, Søren Sætter Lassen, Solbjørg Højfeldt, David Dencik, Sonja Ricther, Paw Henriksen m.fl.