Filmanmeldelse: Blandt mænd og får – Gnavne gamlinge i uldne islandske sweatre
Mænd og dyr er åbenbart det nye sort i nordisk film. I Benedikt Erlingssons islandske komedie ”Om heste og mænd” (2014) handlede det om liderlige heste og mænd, mens Anders Thomas Jensen sidste år tog skridtet fuldt ud i ”Mænd og høns” (2015), og lod en række af Danmarks ypperste skuespillere spille delvist dyr.
I ”Blandt mænd og får” er vi tilbage på Island. Trods den lidt lumre titel er der tale om et dybt rørende, menneskeligt drama. I en afsidesliggende dal, hvor fåreavlen er livsgrundlaget både økonomisk og socialt, må to brødre, der ikke har talt sammen i 40 år, kæmpe for at redde deres elskede får.
Kiddi og hans lillebror Gummi bor dør om dør og opdrætter hver deres fåreflok. De konkurrerer indædt, og Kiddi tager første stik hjem, da hans prægtige vædder vinder der årlige vædderkonkurrence, mens Gummi skumlende må se til.
Snart er der dog langt alvorligere ting på spil. For Kiddi’s vindervædder hænger med mulen og Gummi får mistanke om, at den er blevet smittet med scrapie.
Han underretter myndighederne. Kiddie tror, han gør det af misundelse, men da det viser sig, at vædderen ér syg, står ikke bare de to brødre, men hele dalen over for en katastrofe.
På grund af scrapies-udbruddet skal alle får i dalen slagtes. Gummi vælger selv at dræbe sine, mens Kiddi gør modstand til de sidste og synker hen i den depression, der griber hele egnen. Spørgsmålet er nu, om det kan lykkes de to brødre at forliges for at redde dalens allersidste får.
Instruktøren Grimur Hakonarson er en dreven dokumentarist. Han trækker på sin erfaring med islandske fåreavlere og sit hjemlands unikke natur og blander det med tør, underspillet komik. Som når de to, stædige brødre kommunikerer via små beskeder, der bindes om halsen på Kiddis hund, der logrende løber mellem de to nabogårde.
Samtidig har Hakonsarson en stærk sans for detaljerne. Hans fremstilling af Kiddis og Gummis simple ungkarleliv og deres hengivenhed for fårene emmer af troværdighed. Her er ingen retoucherede kroppe, men derimod den nøgne sandhed – helt ned til intime scener, hvor Gummi sidder i badet og klipper tånegle. To ældre mænd med maver og skæg, som får dem til at minde om deres dyr, der bevæger sig rundt i godt brugte islandske sweatre i interiører, som ikke ser ud til at have ændret sig siden 40’erne. Sådan ser ungkarlelivet ud, når der ikke er nogen kvinder.
Sigurður Sigurjónsson og Theodór Júlíusson spiller formidabelt og formår at sige meget med deres ordløse kommunikation.
Den danskuddannede norske fotograf Sturla Brandth Grøvlen står for billedsiden. Han blev verdenskendt for kameraarbejdet i den tyske “Victoria” (2015), somFbestod af én lang kameraindstilling. Her folder han sig ud med lavt dybdefokus i den islandske natur.
Trods sine komiske elementer skal man ikke tage fejl. ”Blandt mænd og får” ér ikke nogen komedie, snarere det modsatte. En historie om et samfund og nogle liv, der går i opløsning, da livsgrundlaget forsvinder, men også historien om forsoning, og hvordan fælles prøvelser kan skabe bro over gamle kløfter.
Filmens styrke er, at den ved at fokusere på det nære, får skabt et portræt af hele Island. Og da slutbilledet toner frem, tænker man først, at sådan kan det da ikke ende, men i næste sekund, at det ikke kunne ende på nogen som helst anden måde.
”Blandt mænd og får” er en film, der på intet tidspunkt lader sig putte i nogen kasse, men er i en klasse helt for sig selv.
Blandt mænd og får – 93 minutter – Island – Instruktør: Grimur Hakonarson – Medvirkende: Sigurður Sigurjónsson og Theodór Júlíusson m.fl.
