Filmanmeldelse: Virgin Mountain – Islandske knudemænd er det nye sort

De kan bare et eller andet i islandsk film i øjeblikket. Alene denne sommer, har man således kunnet se hele tre film fra saga’ernes land: Halfsteinn Gunnar Sigurdssons ”Paris of the North”, Grimur Hakornarsons ”Blandt mænd og får” og lige nu Dagur Káris’ ”Virgin Mountain.

Alle er de fremragende film på mellem 93 og 98 minutter, og alle er de med samme overordnede historie om en islandsk knudemand (findes der andre typer deroppe?), der på en eller anden måde får vendt op og ned på deres liv.

I ”Virgin Mountain” er knudemanden den 43-årige enspænder Fúsi (Gunnar Jónsson), der både er titlens jomfru og bjerg. Et enormt menneske både hvad angår højde og drøjde, som stadig bor hjemme hos sin mor og chokeres, da han en dag kommer hjem og overrasker hende og hendes kæreste i færd med at have sex på køkkenbordet.

Selv har Fúsi ingen kæreste og er ikke just det mest åbenlyse datingmateriale. Han tilbringer sine dage med sit arbejde som kuffertslæber i lufthavnen og sine aftener med at bygge på den model af El Alamein-slagmarken, der optager det meste af stuen.

Hans sociale liv er begrænset til en enkelt ven, der deler samme interesse, og som han gennemfører 2. Verdenskrigs-slag med. Til faste fredagsbesøg på en thai-restaurant, hvor han spiser alene. Og til faste opringninger til en lokal radiostation, hvor han får spillet sine yndlingsnumre.

Fúsi er på mange måder et barn i en voksen krop, som reagerer med apati over for sin mors følelsesmæssige manipulationer og kollegernes grove mobning.

Og så en dag sker der noget i hans reserverede liv. Fúsi får line dancing timer i fødselsdagsgave af sin mors bedrevidende kæreste. Da han modvilligt tropper op, møder han den lille sprudlende blomsterhandlerske Sjöfn (Ilmur Kristjánsdóttir), hvis glade smil viser sig at dække over lejlighedsvise depressioner.

I mødet med denne følelsesmæssige flaske nitroglycerin viser Fúsi sig pludselig at være et bjerg på andre måder, mens han mod alle odds og på sin egen rolige, stædige facon arbejder for at holde Sjöfn oven vande.

Samtidig bliver Fúsi venner med en lille, ensom pige fra lejligheden nedenunder, hvis far har alt for travlt til at give hende den opmærksomhed, som hun har brug for. Og selvfølgelig fører venskabet til, at Fúsi midlertidigt bliver mistænkt for at være pædofil og udstødt i nabolaget, men også til, at han endelig bryder med sit indre barn.

Som nævnt er Virgin Mountain en fremragende film, ikke mindst fordi den åbent leger med vores forestillinger og fordomme om, hvordan en helt i en film skal se ud. Man starter således med at smile af Fúsis liv, men ender med stor varme og sympati for ham i hjertet.

Gunnar Jónsson yder en mirakuløs god indsats som det menneskelige bjerg. Ikke én fod sætter han forkert i løbet af filmens godt halvanden time. Tværtimod siver han ind i sin person uden den mindste antydning af overspil og viser, hvordan Fúsi’s apati er hans overlevelsestaktik, og hvordan han har bygget en sikker, uforanderlig og utrolig begrænset verden op omkring sig.

I mødet med Sjöfn lykkes det for ham at gøre for hende, hvad han ikke kan gøre eller bare turde drømme om at gøre for sig selv. Det umage forhold ville under normale omstændigheder ikke have mange chancer, men netop fordi hun heller ikke er almindelig, kan hun ærligt påskønne hans blide godhed.

Dermed balancerer romancen og giver deres venskab en form for sikkerhedsnet og healende kraft, som måske ikke fører til nogen lykkelig eventyrslutning, men som bestemt åbner en masse døre for dem begge.

Lige som de andre film, jeg nævnte i indledningen, ender ”Virgin Mountain” velsignende åbent og viser, at islandsk film i dag kan føre alle steder hen – og gør det. Uanset hvad, så er ”Virgin Mountain” sommerens bedste og mest indtagende filmoplevelse i sin unikke blanding af kærlighedsfortælling og forsinket coming of age historie.

Virgin Mountain – 94 minutter – Island og Danmark – Instruktør: Dagur Kári – Medvirkende: Gunnar Jónsson, Ilmur Kristjánsdóttir, Sigurjón Kjartansson, Magrét Helga Jóhannsdóttir, Franziska Una Dagsdóttir m.fl.